Gratis lyd show fra motorvejen
Vi bor lige ved motorvejen – og sikke et privilegium det er!
Jeg vil gerne sige tak til dem, der byggede motorvejen tæt på vores hus fra 1965.
Det er jo en fornøjelse at få gratis lydshow døgnet rundt! Hvem har brug for havets brusen, når man kan falde i søvn til lyden af lastbiler i femte gear?
Om morgenen vågner vi ikke af fuglefløjt, men af den sødmefulde symfoni af bremsende varevogne og motorcykler, der tydeligvis tester lydpotter til en rockfestival.
Hvem behøver koncertbilletter, når man får et 24-timers lyd show af dundrende lastbiler, overivrige motorcyklister og biler med udstødning, der lyder som små eksplosioner?
Selv Google Maps foreslår snart ørepropper som “nærliggende interessepunkt”.
Jeg foreslår, at kommunen sætter et skilt op: “Velkommen til Solrød– her holder vi aldrig helt kæft.” Eller endnu bedre: byg en støjskærm, så vi kan få fred – og måske endda høre vores egne tanker igen.
Men spøg til side: Vi har faktisk brug for støjskærme og bedre planlægning. For vi vil gerne kunne nyde en kop kaffe i haven uden at føle, vi bor midt i et motorløb.
Vi vil bekæmpe motorvejsstøj, der påvirker din livskvalitet, ved at medfinansiere støjværn og andre tiltag for at få del i statslige midler. Det sikrer roligere hjem, haver og skoler i Solrød.
Stem personligt
Henrik Boye
Byrådsmedlem og kandidat
Liberal Alliance



