Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. maj 2025 POLITIK

    Efter 52 år er det på tide at aflyse transportkorridoren

    Af Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune (LA)

    I mere end 40 år har staten reserveret et bredt bælte af land gennem bl.a. Solrød Kommune – det, man kalder transportkorridoren. Idéen var, at man en dag kunne bruge området til en ny motorvej (Ring 5). Men i dag er der hverken penge, planer eller politisk vilje til projektet. Så hvad venter vi egentlig på?

    I Solrød spærrer korridoren for næsten en femtedel af vores areal. Det betyder, at hverken kommunen eller lodsejerne kan bruge området til noget fornuftigt. I praksis må vi hverken bygge boliger, plante ny skov eller udvikle erhvervsområder i transportkorridoren. Det gør det nærmest umuligt at lave langsigtet planlægning – og efterlader lodsejerne i limbo.

    Jernbanen blev lagt et andet sted

    Nogle politikere argumenterer for, at vi skal beholde reservationen – bare for en sikkerheds skyld. Men da staten skulle bygge København–Ringsted-banen, kunne man have brugt transportkorridoren. Det gjorde man ikke. I stedet blev banen anlagt øst for korridoren, tættere på motorvejen. Og nu er den bygget – så vi kommer ikke til at se en jernbane her alligevel.

    Hvis man en dag skulle vælge at anlægge Ring 5, vil en linjeføring gennem transportkorridoren have store støjmæssige konsekvenser. Korridoren løber tæt forbi flere bysamfund og boligområder, og netop derfor vurderes den til at give en relativt høj støjpåvirkning sammenlignet med andre mulige linjeføringer. Mange af de berørte ejendomme ligger i dag i åbent land med begrænset støj fra trafik, og en ny motorvej vil derfor medføre en markant forringelse af støjmiljøet. Også i områder, der i forvejen er støjplagede, vil en ny vej forstærke problemet – som en ekstra støjkilde, der fylder mere, end man måske forestiller sig. Det gør linjeføringen gennem transportkorridoren til en dårlig løsning – både støjmæssigt og menneskeligt.

    Den væsentligste grund, der reelt er tilbage for at holde fast i reservationen, er økonomisk: Hvis staten en dag vil ekspropriere, kan de slippe billigere. Men skal det virkelig være vores lodsejere og lokalsamfund, der betaler den pris?

    Risikoen for kreative idéer fra Christiansborg

    Så længe området er reserveret, hænger det som en mørk sky over kommunen. Der er konstant risiko for, at staten hiver en ny idé op af hatten – ikke nødvendigvis en motorvej, men måske noget helt andet. For et par år siden blev området i Solrød foreslået som placering for Nordeuropas største solcellepark. Det er svært at sige, om placeringen gav mest mening – men at staten kunne få området til en lav pris, har næppe talt imod.

    Jeg er imod Ring 5 – og for lokal frihed

    Personligt mener jeg slet ikke, at man bør bygge Ring 5. Jeg tror ikke på, at løsningen på fremtidens trafik er endnu en motorvej gennem østsjællandsk natur og beboelse. Uden penge på finansloven er det ikke meget andet end streger på et gammelt papir, som ingen har tænkt sig at følge.

    Vi har brug for klarhed. Det gælder både borgerne, kommunen og dem, der gerne vil udvikle området til noget fornuftigt. Derfor bør Folketinget ophæve reservationen nu – ikke om 10 eller 20 år.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. april 2026

    DMI gæster Solrød: Oversvømmelser i Danmark og klimatilpasninger i Solrød

    10. april 2026

    En legende rejse med Sarvin Asa på Solrød bibliotek og Kulturhus

    9. april 2026

    3 spændende kunstnere i Solrøds Kulturhus

    7. april 2026

    ”Vi tager huset tilbage”- og nu renoverer vi det”

    7. april 2026

    Indlæg af Carl Andersen

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.