Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. august 2025 POLITIK

    Børn og unge skal lære at kunne selv

    Alle os, der var børn og unge omgivet af fastnettelefoner, skrivemaskiner og skoletasker fyldt med tonstunge bøger, har det med at smile overbærende ved tanken om børn uden mobiler. Men hvad nu hvis?

    Hvad nu hvis en fjendtlig magt lammer internettet? Hvad hvis vores vand- og elforsyning saboteres, så vi kun kan få frisk vand i en time om dagen, og elektricitet er lige så sjældent som mærkbare lottogevinster? Og hvordan skal vores varer fra de store platforme komme frem, hvis benzin, diesel og el bliver rationeret til næsten ingenting?

    Os, der er voksne, midaldrende eller ældre i dag, skal nok klare os på den ene eller anden måde, men børnene og de unge – hvad med dem?

    Tænk bare på bæredygtigheden.

    Jeg synes, vi skal overveje et nyt fag på skoleskemaet. Vi kan jo kalde det ”Lær at fixe det selv”. Vi snakker meget om bæredygtighed, og noget af det, der er mest ressourcekrævende, er fremstilling af tøj og sko. Tænk bare på transporten fra de varme lande med lave lønninger hertil. Tænk også på, hvor meget godt tøj der ryger i skraldespanden, når en ny sæson kræver en ny farvenuance – for ikke at tale om tøj, der er gået op i en søm eller mangler en knap. Eller – Gud forbyde det – har en ødelagt lynlås.

    Jeg tror, vi vil gøre de næste generationer en kæmpe tjeneste ved at lære dem at lave ukomplicerede reparationer. Selvfølgelig er der masser af ting, der ikke kan klares af velmenende amatører, men mange kan lære at lave enkelte træreparationer, lime en stol eller at sy en knap i eller skifte en lynlås.

    Hvad gjorde man, før vaskemaskinen blev standard i ethvert hjem? Man vaskede i hånden. Husejere havde et vaskerum med en gruekedel, og enhver husmor havde selvfølgelig et vaskebræt. Og ved I hvad? Tøjet blev rent. Støv og skidt forsvandt også fra gulve, der blev fejet.

    Nej, nej, nej – jeg er slet ikke ude i den der med at sende kvinderne hjem til kødgryderne. Slet ikke. Men jeg synes, at både mænd og kvinder vinder ved at kunne noget selv – helt uden maskiner og elektricitet. Tænk bare på Agnes i Matador, der med en lille hæklenål kunne reparere strømper og småting i huset. Jeg kunne godt tænke mig, at der kom mere respekt om smukt håndværk og husflid.

    Indtil da vil jeg gerne slå et slag for, at børn og unge også lærer at klare sig i perioder hvor de er uden internet og maskinpark

    Brian Mørch
    Byrådsmedlem Danmarksdemokraterne.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    16. oktober 2026

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    8. oktober 2026

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.