Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. juni 2025 POLITIK

    Det skal ikke være mere besværligt end nødvendigt

    I meget gamle dage var det nærmest kun præsten og degnen, der kunne læse og skrive, så det der med at blande sig i debatten, var ikke noget for menigmand eller -dame. Men tiderne har ændret sig. Heldigvis.

    Nu til dags kan alle være med, og det synes jeg godt om. Jo flere, jo bedre. Men sommetider er det møgbesværligt at være lokalpolitiker. Hvis man bor i en forstadskommune som Solrød, arbejder man typisk i København og følger arbejdstiderne som alle de andres, så er det en lang og besværlig vej derind og hjem igen.

    Og i de mest aktive år, hvor energien er helt i top, har man i reglen børn, der skal hentes, bringes og på andre måder have opmærksomhed.

    Jeg forstår godt, at mange viger tilbage fra at deltage i den demokratiske debat – for ikke at snakke om at stille op til et valg – for når man har brugt energi på arbejdet, har hentet børnene, fået stablet aftensmad på bordet og klaret opvasken, skal der noget af et engagement til, hvis man skal læse op på noget kedeligt og endda finde jakken og skoene frem for at komme ud af døren til endnu et møde. Og er det vinter, koldt, glat og blæsende, lokker sofakrogen måske mere.

    Nettet er opfundet

    Jeg synes, det skal gøres lidt lettere at være folkevalgt. Man behøver måske ikke altid at begive sig ud i vinterkulden, skrabe bil og finde snekæderne frem for at deltage i et møde. Moderne tider er her allerede, og nettet er en realitet, så nogle kan altså klares med onlinemøder. Det kan bestyrelserne i forskellige foreninger snildt klare, og det kan vi også.

    Men altså, tidspunkterne. Jeg ved, at nogle synes, det kunne være fantastisk, hvis man lagde nogle flere udvalgs- og andre møder om formiddagen eller tidligt om eftermiddagen. Det er selvfølgelig fristende at have aftenerne fri, men jeg synes alligevel, det er en dum idé.

    Jeg kan ikke lige gennemskue, hvilken arbejdsplads man skal have for at kunne finde en rolig krog og holde onlinemøder. Ingen har glæde af, at dygtige og engagerede potentielle medarbejdere ikke kommer i betragtning til job, hvis de er politisk engagerede. Det er galt nok, som det er nu, hvor man helst skal være offentligt ansat og kan påberåbe sig borgerligt ombud, men den går altså ikke, hvis arbejdspladsen er afhængig af, at man er til stede og til at få fat på i arbejdstiden.

    Skidt med x eller y

    For nu at bruge en fortærsket kliché, så er der en god del sandhed i, at jo fladere en struktur er, jo lettere er det at få nogle til at engagere sig.

    Mangler vi pensionister i by- og regionsråd? Mangler vi unge? Mangler vi kvinder? Måske nok, men hvis de er interesserede, tror jeg ikke, at der er nogen, der spænder ben for dem.

    Vi hører det den ene gang efter den anden, at det er svært at engagere kvinder politisk. Det er måske rigtigt i nogle grupperinger, men det er ikke mit indtryk, at det forholder sig sådan dér, hvor jeg har min gang. Jeg synes, det er meget vigtigere, at en person er interesseret og har noget at byde på, end om vedkommende domineres af et x- eller et y-kromosom.

    Brian Mørch, byrådsmedlem
    Danmarksdemokraterne

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    Læserbrev af Dina Oxfeldt

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. februar 2026

    Middelalderens kirkelige ritualer

    18. februar 2026

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    17. februar 2026

    Elprisen når sit højeste niveau i 2026 for borgerne i Solrød Kommune

    13. februar 2026

    Borgerservice rykker midlertidigt til biblioteket

    12. februar 2026

    Bliv en del af ‘Danmarks Dagsommerfugle’

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Socialdemokratiets vision for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.