Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Enigt byråd står bag kvalitetsløft i dagtilbuddene

    0
    By Lotte Bøgevig on 10. november 2025 POLITIK

    Et enigt byråd står bag beslutningen om at løfte kvaliteten i Solrøds dagtilbud. Det betyder, at der fremover skal være mere plads til hvert enkelt barn – konkret 1,5 m² ekstra pr. barn i både vuggestuer og børnehaver.

    ”Når der er mere plads, bliver der også mere ro, mere leg og mere tid til fordybelse. Det er et vigtigt skridt for at skabe bedre rammer for vores børn,” siger borgmester Emil Blücher (LA).

    Som en del af den indsats er Gårdbørnehaven på Skolevej 70 i Gl. Havdrup nu på vej. Den bliver et unikt dagtilbud, som både giver et kvalitetsløft og sikrer den nødvendige kapacitet i Havdrup-området. En nylig meningsmåling viser også at blot 12% af borgerne er imod beslutningen om byggeriet.

    Behovet er størst i Havdrup men gavner hele kommunen

    Selvom det samlede børnetal i kommunen forventes at falde en smule de kommende år, viser prognoserne, at antallet af børnehavebørn i Havdrup faktisk stiger. Derfor vil den nye Gårdbørnehave skabe flere pladser dér, hvor behovet vokser, samtidig med at der bliver mere luft i de øvrige institutioner.

    I Strandområdet falder antallet af børnehavebørn derimod med omkring 100 børn, hvilket betyder bedre plads i de eksisterende dagtilbud dér. På den måde bliver kapaciteten fordelt mere hensigtsmæssigt i hele kommunen.

    En placering tæt på by og natur

    Placeringen i Gl. Havdrup har været genstand for debat, men ifølge borgmesteren er den både praktisk og attraktiv:

    ”En gårdbørnehave ligger jo i sagens natur på landet – men den her ligger kun 1.300 meter fra Havdrup Skole og Idrætscenter, med cykelsti og bus lige til døren. Og under 400 meter fra Gammel Havdrup. Så det er ikke langt væk – det er tæt på, men midt i naturen,” siger Emil Blücher.

    Der investeres i trafiksikkerheden

    Undervejs har flere borgere udtrykt bekymring for trafikafviklingen omkring den nye børnehave. Det har byrådet taget alvorligt. I det nyeste budget er der derfor afsat 300.000 kroner til konkrete trafikløsninger omkring Gårdbørnehaven – en beslutning som alle partier undtagen Socialdemokratiet står bag.

    ”Der er ikke bare tale om at se på det – vi handler. Vi har lyttet til borgernes input og sat penge af til at sikre, at området bliver trygt og velfungerende fra dag ét,” siger borgmesteren.

    Ikke dyrere end alternativerne

    Byggeriet af Gårdbørnehaven er blevet dyrere end først forventet, blandt andet fordi byrådet ønskede nybyg frem for renovering og højere bæredygtighedsstandarder. Men ifølge borgmesteren var alternativerne hverken billigere eller bedre:

    ”Der blev undersøgt, hvad det ville koste at droppe projektet, sælge grunden og starte forfra et andet sted. Konklusionen var klar: Det ville koste mindst det samme – men tage væsentligt længere tid. Derfor valgte vi at investere videre, ikke bare i mursten, men i kvalitet for vores børn,” afslutter Emil Blücher.

    De første børn forventes at kunne starte i Gårdbørnehaven i sommeren 2026.

    Kilde: Liberal Alliance i Solrød

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    Læserbrev af Dina Oxfeldt

    Danmarks (måske) længste borgmesterstang i Solrød

    Professionel komiker griller lokalpolitikerne i Solrød

    Læserbrev af Regine Hovmøller

    Læserbrev af Henrik Boye

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    4. december 2025

    Julemarked i Solrød /Jersie 2025

    4. december 2025

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    2. december 2025

    Nyt byråd konstitueret med ny udvalgsstruktur på trapperne

    2. december 2025

    Stor gevinst for Solrød Kommune: Sælger biogasanlæg til Bigadan

    1. december 2025

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.