Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Jeff Duckett

    En grundlovstale til Solrød: Grundloven er også lokal

    0
    By Lotte Bøgevig on 5. juni 2025 POLITIK

    Den 5. juni fejrer vi grundlovsdag. Det er en dag, hvor vi mindes indførelsen af demokratiet i Danmark i 1849 – og hvor vi fejrer de friheder og rettigheder, vi i dag tager for givet: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og stemmeret. Men det er også dagen, der lagde kimen til vores lokale selvstyre.

    Kort efter grundloven blev indført, kom de første kommunale strukturer på plads – med egne valgte byråd og sogneråd, som fik ansvar for alt fra veje og skoler til fattigvæsen og forsyning. Det lokale demokrati er altså ikke et tillæg til folkestyret – det er selve kernen. Det er her, borgerne møder demokratiet i praksis.

    Derfor er Grundlovsdag også en god anledning til at spørge sig selv: Hvordan har vi det egentlig med det lokale demokrati her i Solrød?

    Uenighed er ikke et problem – det er en forudsætning

    I Solrød Kommune stiller vi op til kommunalvalget som forskellige partier med forskellige holdninger. Det er ikke en svaghed – det er en styrke. Vores uenigheder er ikke noget, vi skal skjule eller glatte ud. Tværtimod: De er med til at give borgerne et reelt valg.

    Hvis vi bliver for ens, mudres billedet til. Så bliver det svært at se forskel – og demokratiet bliver sløret. Det bliver bedst og mest ærligt, når der er klare forskelle. For det er netop i spændingsfeltet mellem forskelle og kompromis, at de bedste løsninger med bredest opbakning opstår.

    Vi skal derfor turde stå ved vores værdier og forskelle – og samtidig kunne finde hinanden i det fælles ansvar, vi har som valgte repræsentanter for borgerne.

    Nok fnidder – mere ansvar

    De seneste år har desværre budt på en del uro og dårlig stemning i byrådet. For meget tid er gået med personopgør, mistillid og internt drama – og for lidt med det, det i virkeligheden handler om: at skabe løsninger, der gavner vores kommune og vores borgere.

    Det er ikke godt nok. Og det er ikke værdigt. For når vi som lokalpolitikere svigter samarbejdet, svigter vi også tilliden fra de mennesker, der har valgt os. Men vi kan stadig nå at gøre det bedre. Jeg mener, at vi – uanset partifarve og ståsted – skal vise, at vi tager vores ansvar seriøst. At vi er voksne og modne nok til at lægge fortiden bag os og føre en valgkamp, hvor vi gerne må være uenige – men ikke uværdige.

    Klar tale – og samarbejde bagefter

    Jeg stiller op som borgmesterkandidat for Det Konservative Folkeparti, og jeg vil gå til valg på klare holdninger og solide løsninger. Men jeg lover også, at jeg – uanset valgresultatet – vil være parat til at række hånden ud til alle, der vil Solrød Kommune det godt. Det er ikke nok at tale om samarbejde. Vi skal ville det – og vi skal vise det.

    Lokaldemokratiet er ikke noget, vi bare har fået. Det er noget, vi har arvet – og som vi har pligt til at passe på. Det kræver, at vi tør tage ansvar, stille op, lytte og samarbejde. Både i byrådssalen og i samtalerne udenfor.

    Det er min grundlovstale. Den er ikke holdt i et telt med fadøl og faner – men skrevet med respekt for de principper, vi bygger vores samfund på. Og med håbet om, at Solrød Kommune kan blive et forbillede på, hvordan lokaldemokratiet faktisk kan fungere.

    Af Morten Scheelsbeck, byrådsmedlem og borgmesterkandidat, Det Konservative Folkeparti

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. juli 2026

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.