Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Debatindlæg af Carl Andersen

    0
    By Lotte Bøgevig on 15. august 2025 POLITIK

    Fritag de svageste borgere for skatteregningen i Solrød

    Af Carl Andersen, byrådskandidat og folketingsmedlem (LA)

    For socialt udsatte borgere med en ustabil hverdag og svingende arbejdsevne kan småjobs være nøglen til en mere meningsfuld tilværelse. Derfor er det fantastisk, at Det Sociale Frikort har slået igennem i mange af landets kommuner. Dog benyttes ordningen kun i begrænset omfang i Solrød Kommune. Det bør vi lave om på. For selvom vi generelt har mere ressourcestærke borgere end i andre kommuner, så er det ikke en undskyldning for ikke proaktivt at udbrede ordningen blandt både borgere – der mangler mening i hverdagen – og lokale virksomheder – der mangler arbejdskraft.

    Det Sociale Frikort gør det nemlig enkelt og ubureaukratisk for særligt socialt udsatte borgere at tjene op til 42.766 kr. skattefrit om året uden at miste deres offentlige ydelser. Det er typisk løsarbejde i få timer om ugen, men det giver mening og selvværd. Målgruppen er borgere med store sociale udfordringer, herunder psykiske problemer, og som ikke har været i uddannelse eller haft arbejdsindkomst over 10.320 kr. det seneste år. Det er en afgrænset gruppe, men netop dem, der har brug for en håndsrækning og et skub mod arbejdsmarkedet.

    Liberal Alliance stod fader til ordningen i 2014, fik den rullet ud i 2019 og har fra 2025 gjort den permanent. Vores budskab er klart: “Du kan godt!” – for alle har potentiale, uanset deres udfordringer. Et eksempel er Melissa Jensen der arbejder få timer om ugen i receptionen på et feriested. “Hun blomstrer mere for hver gang,” siger indehaveren Vivi Nielsen Paulsen til DR. Sådanne historier viser, hvordan småjobs ikke kun giver en ekstra indtægt, men også ansvar, fællesskab og værdighed.

    Jeg deler derfor Social- og Boligministerens håb om, at flere kommuner vil omfavne Det Sociale Frikort og samarbejde tættere med lokale virksomheder om fleksible jobmuligheder. Med Værdighedsreformen afsættes der flere midler til at rådgive udsatte borgere om ordningen – en mulighed som vi skal gribe her i Solrød.

    Eksemplet med Melissa viser hvordan småjobs kan løfte livet for udsatte medborgere. Det Sociale Frikort åbner nemlig arbejdsmarkedet for dem, der ikke kan klare traditionelle stillinger på en fleksibel måde. Jeg vil arbejde for, at ordningen bliver en hjørnesten i Solrøds beskæftigelsesstrategi. Selv små skridt kan føre til store forandringer. Lad os give flere udsatte borgere mulighed for at opleve værdigheden i arbejde og fællesskab – for alle kan noget!

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. maj 2026

    Nyt kontorfællesskab med lokal butik

    21. maj 2026

    Klumme fra Solrød Ældreråd

    21. maj 2026

    Grundlovsfejring på Greve Museum – en formiddag med stærke stemmer og fællesskab

    20. maj 2026

    Børneteater: Peter Plys i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    20. maj 2026

    Frivillige på Plejecenter Christians Have gør en stor forskel

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.