Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Borgmesterkandidat Kim Kliver (V) dybt bekymret for udsigten til massive besparelser og 140 fyringer

    0
    By Lotte Bøgevig on 11. juni 2025 POLITIK

    Står det til Liberal Alliance, så skal alle landets kommuner have samme administrative serviceniveau som de ti kommuner, der bruger færrest penge. I Solrød vil det betyde millionbesparelser og fyring af 140 medarbejdere. Borgmesterkandidat Kim Kliver (V) er dybt bekymret over planerne.

    Det er Avisen Danmark, der på baggrund af en række spørgsmål til Folketingets Finansudvalg har set på beregningerne af Liberal Alliances planer for fremtidens kommuner. Kort fortalt mener Liberal Alliance, at landets kommuner ikke skal bruge flere penge end de ti kommuner, der bruger mindst på administration.

    Solrød Kommune hører ikke til de kommuner, der bruger mindst, så derfor betyder Liberal Alliances politik, at man i Solrød vil skulle spare ikke mindre end 77,5 millioner kroner om året og fyre 140 medarbejdere. Der er i alt 180 ansatte på Solrød rådhus.

    ”Vi har allerede økonomiske udfordringer i Solrød med besparelser på både daginstitutioner og skoler. Så at spare 77,5 millioner kroner og fyre 140 mennesker er jo vildt og også helt og aldeles uansvarligt. Vi har ca. 180 ansatte i administrationen på rådhuset i alt, så for en lille kommune som Solrød, så må man jo spørge Blücher, hvem det er, Liberal Alliance mener, der skal fyres,” siger Kim Kliver.

    ”Hvis en forælder kommer og gerne høre om hvor mit barn står på ventelisten, så kan svaret jo ikke være, at den administrative funktion er sparet væk. Eller hvis man vil bestille et kørekort, så er det også sparet væk. Eller hvis man spørger til visitation til personlig pleje til ens gamle mor, at det så også er sparet væk. Det går jo ikke”, siger Kim Kliver (V), der også notere sig, at nogle af opgaverne jo er lovpligtige og nogle man slet ikke må spare væk.

    De små kommuner straffes hårdt

    Af svaret til Folketingets Finansudvalg kan man se, at mange mindre kommuner har høje administrationsomkostninger pr. borger.

    ”Der er jo færre borgere at fordele omkostningerne på, så Liberal Alliances politik giver nogle meget voldsomme besparelser i de små kommuner med få borgere. Jeg mener ikke, at det på den måde, som Liberal Alliance foreslår, skal gå ud over de mindste kommuner. Det er simpelthen for firkantet,” siger borgmesterkandidat Kim Kliver, der efterlyser, at Blücher tager afstand fra sit eget partis politik.

    ”Det er på tide, at Liberal Alliance i Solrød og Blücher kommer med klare svar, så ansatte ikke skal gå rundt og frygte for deres job. Vi kan ikke spare 77,5 millioner kroner og sige farvel til 140 administrative medarbejdere i Solrød. Og hvem er det, som skal fyres? Er det de, der sidder og anviser støtte i ældreplejen, det pædagogiske administrative personale, eller hvem har Liberal Alliance i tankerne?” spørger Kim Kliver, der siger, at Venstre ikke vil være med til den type vilde besparelser, som var medarbejderne bare et tal i et Excel-ark.

    ”For 2022 budgettet forslog Blücher og Liberal Alliance jo også nogle vilde besparelser. Dengang på 38 millioner kroner. Et samlet byråd uden om LA afviste forslaget. Heldigvis droppede han selv ideerne senere, så 2024 budgettet blev uden den slags. Heller ikke 2025 budgettet indeholder de besparelser. Så det er mildest talt mærkeligt, at Liberal Alliance nu igen foreslår besparelser, der er dobbelt så store som dengang. Det er en slingrekurs, som skaber alt for meget usikkerhed”, siger Kim Kliver.

    Konsekvenser for borgerne

    Kim Kliver understreger, at så store besparelser ikke kan gennemføres uden massive konsekvenser.
    ”Hver eneste krone, der spares, og hver eneste medarbejder, der fyres, har en direkte indvirkning på de serviceydelser, vores borgere er afhængige af,” siger han. ”Vi har brug for en åben og ærlig debat om, hvad disse besparelser vil betyde for hverdagen i Solrød.”

    Zig-zag kurs i Solrød

    ”Liberal Alliance har lovet effektiviseringer, men konkretiseringen har været sparsom. For hvad er det, der er blevet gjort mere effektivt i Solrød de sidste fire år? Vi har spildt en pokkers masse penge på at fyre chefer, som nogen ikke brød sig om. Vi bruger millioner på at forsøge at redde en endnu ikke bygget daginstitution, hvor budgettet er skredet med over 300%, gennem nedskæringer på renoveringer, selvom det ellers skulle være en prioritet at få gjort op med vedligeholdelsesefterslæbet. Der mangler noget grundighed i arbejdet. Kort og godt en vision og en strategi for Solrød,” konstaterer Kim Kliver.

    Opfordring til dialog

    Kim Kliver opfordrer Blücher og Liberal Alliance til at komme med konkrete forslag om, hvordan hans parti vil gennemføre de voldsomme besparelser.

    ”Det handler om vores fælles fremtid og den kommune, vi ønsker at leve i. Lad os få disse svar på bordet, så vi kan diskutere dem åbent og demokratisk. Jeg giver gerne endnu en kop kaffe, hvor vi drøfter, hvordan vi får en bedre kommune, også uden at gennemføre så vilde besparelser, og som i stedet er en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi vil gerne gøre tingene mere effektive, men at fyre 140 personer – det kommer ikke til at ske,” siger borgmesterkandidat Kim Kliver (V).

    Kilde: Venstre i Solrød

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Klumme af Brian Mørch

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Radikale takker for en god Valgkamp i Solrød

    Pernille Breinholdt Jepsen, valgt til Solrød Byråd for Liberal Alliance

    Vi fortsætter kampen for stærkere velfærd i Solrød

    Klumme af Brian Mørch

    Glæde i Venstre over stemmemæssig fremgang i Solrød

    Et valg med håb og et ansvar, vi bærer sammen

    1.038 stemmer viser vejen – HavdrupListen er klar til de næste fire år

    Louise Irgens (V) valgt ind i byrådet

    Et stort tillykke til mine partifæller, som er blevet valgt ind i byrådet.

    Kandidaternes personlige stemmer til kommunalvalget

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    Læserbrev af Henrik Boye

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. maj 2026

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    13. maj 2026

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    13. maj 2026

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    13. maj 2026

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    11. maj 2026

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.