VIBORHER – Solrød
    Facebook Twitter Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • Solrød Center
    VIBORHER – Solrød

    Pas på flyvende trampoliner

    0
    By Lotte Bøgevig on 10. november 2015 NYHEDER

    Årets første storm har allerede ramt og vejrtjenesterne varsler kraftigt blæsevejr den kommende uges tid. Det betyder, at trampolinerne i de danske haver kan få sig en flyvetur i det blæsende vejr, og man er nødt til at tage sig nogle forholdsregler, da trampolinerne kan forårsage en del skader på deres højtflyvende færd. Nye tal fra Børneulykkesfonden viser at hver anden familie med trampolin lader den stå ude året rundt uanset vejret.

     

    Det er ikke mere end to år siden, at efterårsstormene Allan og Bodil ramte Danmark, hvilket resulterede i mange skader, også fra flyvende trampoliner, og nu er stormvarslerne blæst ind over os igen. En havetrampolin, der står ude hele året og som ikke er fastgjort til jorden, kan medføre personskader såvel som materielle skader. Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerrådet Tænk og Børneulykkesfonden er gået sammen om at komme de flyvende trampoliner til livs og opfordrer trampolin-ejere til at forberede sig på det mere kolde og ruskende vejr.

     

    – Vi ser gang på gang, at havetrampolinerne får sig en flyvetur, når vejret ændres til det mere ruskende og blæsende i efteråret og vinteren. Et kraftigt vindstød kan sende trampolinen på afveje, hvilket kan forårsage skader på både bil, hus og ikke mindst dig selv eller andre. Skaderne kan forebygges, hvis trampolinen tages ned og bringes indendørs. Hvis ikke pladsen er til det, bør trampolinen fastgøres solidt til jorden, siger Mette Cramon, fungerende kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen.

     

    Lad trampolinen gå i vinterhi

    En undersøgelse foretaget for Børneulykkesfonden af Epinion viser, at mange danske børnefamilier i efterårs- og vintersæsonen glemmer vedligeholdelsen af deres havetrampolin. Halvdelen af de danske børnefamilier med trampoliner svarede i undersøgelsen, at de lader den stå udenfor året rundt. Dog svarede halvdelen af disse, at de har fastgjort trampolinen til jorden, så den ikke blæser væk.

     

    – Det er en god idé at pakke trampolinen helt væk om vinteren, så man undgår slitage. Så snart vi når hen på efteråret, er de fleste børn alligevel færdige med at hoppe på den, og derfor er det en god anledning til at pakke trampolinen sammen. På den måde bliver den ikke mørnet og rusten af

    vintervejret, hvilket kan føre til skader eller ulykker, når børnene skal tage trampolinen i brug igen. Har man ikke mulighed for at pakke den væk, bør man som det mindste fastgøre den, så den ikke blæser væk og forårsager skade, siger Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.

     

    Hop med hovedet

    De danske skadestuer behandler hvert år cirka 8.000 børn, der er kommet til skade efter trampolinuheld, viser de seneste tal fra Ulykkes Analyse Gruppen. Netop dette tal vil Børneulykkesfonden, Sikkerhedsstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk gerne ændre. Derfor har de sammen lavet fem gode råd til sikker adfærd på trampolinen i forbindelse med den landsdækkende kampagne ”Hop Med Hovedet!, der skal forebygge trampolin-ulykker. Kampagnen har kørt gennem fire år og henvender sig til både børn og forældre.

     

    Hopperiet er dog ikke ene kilde til skader. Vind og vejr, forsømmelse af både trampolinens vedligeholdelse og dens sikkerhed kan også forårsage skader. Af denne grund er de tre aktører gået sammen om at give gode råd, der kan gøre trampolinen klar til at bistå vinteren, så den både er blæst- og kuldeklar.

     

     

    Undgå trampolinskader – tips til ulykkesforebyggelse

     

    1. Pas på flyvende trampoliner – sørg for at de ikke kan lette

    Da havetrampoliner ofte er meget lette, og derfor ikke kan stå fast i efterårsblæsten, er det mest optimale at tage trampolinen ind og opbevare den nedpakket, indtil det bliver forår. Ved at tage den ind, sikrer du, at trampolinen ikke blæser væk eller udsættes for frost og skader. Har du ikke mulighed for at opbevare havetrampolinen indenfor, så pak den gerne sammen og læg den et tørt sted.

     

    Hvis trampolinen ikke kan pakkes sammen, så fastgør rammen til underlaget f.eks. med nogle kraftige pløkker i jorden, så den ikke blæser væk ved vindstød eller storm. Fjern sneen løbende fra dugen, så vægten og fugten ikke belaster og beskadiger dug og fjedre.

     

    2. Tjek fjedre og kantpuder, før du hopper løs Det danske vejr er hårdt for havetrampoliner. Derfor er det en god ide at tjekke trampolinen grundigt og regelmæssigt. Tjek især fjedre og kantpuder for slitage, men også nettet. Selve trampolindugen skal ses efter i sømmene efter huller og revner.

     

    Hvis man vil vide mere om de gode trampolinråd, se den sjove tegnefilm med Jeppe eller spille det gratis trampolinspil til mobiltelefoner, så klik ind på www.hopmedhovedet.dk

     

     

     

    Har I spørgsmål, så kontakt gerne:

    • Mette Cramon, fungerende Kommunikationschef i Sikkerhedsstyrelsen, tlf. 25 43 16 53
    • Claus Nielsen, PR- og Kommunikationsansvarlig i Børneulykkesfonden, tlf. 30 37 82 39
    • Helen Amundsen, Seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk, tlf. 77 41 77 32 eller 27 15 74 31

     

     

    Om undersøgelsen

    Undersøgelsen er gennemført for Børneulykkesfonden af Epinion. Der er gennemført 1.043 CAWI-interviews med danske forældre i alderen 18-65 år, som har børn i alderen 0-17 år i perioden 13.- 20. marts 2015.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    DIN VEJ TILBAGE I JOB

    Queen sing along-gudstjeneste

    Solrød Kommune får ny personalechef

    Kystsikringen øst for Strandvejen kommer tættere på færdiggørelse med sandfodring af klitterne

    Jersie Hallens vand- og varmeinstallationer bliver renoveret

    Solrød Kommune er nødsaget til at lave reduktioner i driften

    Preben Svanekiær fylder 85.år

    Kronik fra Borgmester Emil Blücher

    NYT fra Havdrup kirke

    Rosa uden filter

    FUSION FLYTTER EFTER 17 GODE ÅR I SOLRØD CENTER TIL NY ADRESSE PÅ SOLRØD STRANDVEJ

    El-virksomhed i Havdrup gennem 100 år: Vi er ikke noget uden vores medarbejdere

    CLUBTAN i Solrød: At tage sol skal være som en skønhedsbehandling

    Februar i Jersie – Kr.Skensved kirke

    Kystens Boliger: Tid til forandring

    Vi kan også i Solrød …. vil du være med i REPAIR CAFE ??

    Arbejdet med helhedsplanen for Havdrup By fortsatte med et fremtidsværksted

    Nu kan du søge om at blive nævning og domsmand

    Barselscafé: Babymassage

    Med et univers af pink og negleprodukter i alle farver har Kandii skabt en webshop i rygende vækst

    ANNONCE
    TILMELD NYHEDSBREVET

    ANNONCE
    FACEBOOK
    Netavisen Solrød
    ANNONCER
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    2. februar 2023

    DIN VEJ TILBAGE I JOB

    2. februar 2023

    Queen sing along-gudstjeneste

    2. februar 2023

    Solrød Kommune får ny personalechef

    1. februar 2023

    Kystsikringen øst for Strandvejen kommer tættere på færdiggørelse med sandfodring af klitterne

    1. februar 2023

    Jersie Hallens vand- og varmeinstallationer bliver renoveret

    1. februar 2014

    Solrød Kommune søger forpagter til kioskerne

    2. februar 2014

    Varmens dag

    10. februar 2014

    Netto udvider butikken i Solrød Center

    12. februar 2014

    Lone Hertz holder foredrag om livskvalitet

    19. februar 2014

    Ny ŠKODA Yeti

    ANNONCE
    ANNONCER
    TILMELD NYHEDSBREVET

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2023 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.