Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød Kommune

    Nyt projekt skal mindske risikoen for oversvømmelser

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. februar 2025 NYHEDER

    Solrød Kommune tager nu endnu et skridt mod at sikre borgerne og kommunen mod ekstremt regnvejr.

    Det mindsker risikoen for oversvømmelser hos borgerne i Solrød Strand. Det er både billigere og mindre pladskrævende end den tidligere planlagte løsning. Det er godt for naturen og klimaet.

    Så kort kan de mest åbenlyse fordele ved det projekt, som byrådet nu har taget første skridt til at sætte i gang, beskrives. Planen er nemlig, at Solrød Bæk, som tidligere er løbet over i forbindelse med kraftige regnskyl, skal kunne rumme mere vand. Det vil betyde, at regnvandet hurtigere kan ledes væk, så risikoen for oversvømmelser og dermed skader på boliger og infrastruktur bliver betydeligt mindre.

    Derfor er planen nu at udvide bækken med et ekstra vandløb, der skal gå fra Tåstrupvej og langs med Litorinavej ned igennem Solrød Strandpark med udløb i Køge Bugt.

    “Siden stormfloden i 2023 har vi flere gange oplevet mere ekstremt vejr, end vi tidligere har været vant til. Vi har derfor arbejdet ekstra målrettet med flere forskellige klimasikringstiltag i hele vores kommune, og en omlægning af Solrød Bæk vil kunne gøre en markant forskel for borgerne, der bor langs med bækken. Samtidig vil projektet betyde, at vi skaber et mere naturligt vandløb, der vil gavne naturen og dyrelivet,” siger Morten Scheelsbeck, formanden for Kultur- og naturudvalget.

    Store besparelser både økonomisk og CO2-mæssigt

    Projektet er endnu i sin helt spæde opstart, og der er fortsat en række juridiske og myndighedsmæssige aspekter, der kræver afklaring, før det er helt sikkert, om projektet kan blive en realitet. Men hvis projektet realiseres, forventes det at spare kommunen for omkring 200 mio. kr. i forhold til tidligere klimatilpasningsplaner, hvor løsningen skulle have været etablering af bassiner og større vandledninger​.

    Projektet er også positivt i forhold til en anden form for besparelse – nemlig i forhold til udledningen af CO2. Etableringen af bassiner og store vandledninger udføres typisk med beton, der er særdeles CO2 krævende både i forbindelse med fremstilling og anlægsarbejdet. Ved at undgå den løsning sparer Solrød Kommune dermed også klimaet for betragtelige udledninger af CO2.

    Omkostningerne forbundet med omlægningen af Solrød Bæk er vurderet til at løbe op i omkring 40 mio. kr., hvoraf hovedparten finansieres af KLAR Forsyning, som også vil være kommunens nære samarbejdspartner omkring projektet.

    Borgerne bliver inddraget

    “Der er tale om et meget stort projekt, hvor vandløbet skal løbe igennem flere boligområder. Arbejdet med vandløbet kommer derfor også til at påvirke et større antal borgere, og det er meget vigtigt, at der bliver taget størst muligt hensyn til borgerne og de lokale forhold,” siger Morten Scheelsbeck, som fortæller, at det er planen, at der til projektet bliver nedsat en følgegruppe bestående af en repræsentant for Solrød Strands Grundejerforening og en repræsentant fra Solrød Strands Klitlaug.

    Samtidig bliver både lokale lodsejere, KLAR Forsyning, øvrige ledningsejere og andre interessenter, som bliver påvirket af projektet, også inddraget og informeret løbende.

    Flere forskellige klimasikringstiltag i kommunen

    Omlægningen af Solrød Bæk er kun én af flere indsatser, Solrød Kommune har sat i værk for at ruste sig til fremtidens klimaforandringer. Den kommende udvidelse af Solrød Bæk spiller sammen med det igangværende store vand- og naturprojekt længere oppe ad Solrød Bæk, hvor landbrugsjord omdannes til vild natur, der bl.a. kan forsinke store vandmasser. Der er samtidig fx etableret og købt pumper til flere vandløb, udpeget og iværksat initiativer i et større beredskabskatalog, genetableret og færdiggjort kystsikring og sat gang i yderligere sikring af kysten.

    Fakta

    Byrådet godkendte på byrådsmødet den 26. februar 2025 en principbeslutning om at sætte gang i et projekt, der skal omlægge Solrød Bæk fra Tåstrupvej til Køge Bugt. Hvis projektet går efter planen, forventes det at være færdigt slut 2027.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.