Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Ny flertalsgruppe fremlægger politiske pejlemærker for de kommende fire år

    0
    By Lotte Bøgevig on 12. december 2025 NYHEDER

    Den nye flertalsgruppe i Solrød Byråd – bestående af Liberal Alliance, HavdrupListen, Det Konservative Folkeparti, VoresSolrød og DanmarksDemokraterne – har fremlagt et 15 siders “politisk forståelsespapir” med ni kapitler, der fastlægger både konkrete initiativer og overordnede pejlemærker for det lokalpolitiske arbejde de næste fire år.

    Af Carl Andersen

    Som en del af konstitueringen slår partierne fast, at de grundlæggende vurderer, at retningen for Solrød Kommune gennem de seneste fire år har været rigtig, og at valgresultatet bekræfter denne kurs. Samtidig understreger de, at der stadig er et betydeligt potentiale, som de vil arbejde på at realisere til gavn for borgerne i kommunen.

    Selvom partierne har forskellige politiske udgangspunkter, er der enighed om en række prioriterede tiltag og retninger, som skal danne grundlag for arbejdet i den kommende valgperiode. Forståelsespapiret vil desuden blive udviklet løbende, efterhånden som indsatser gennemføres, nye behov opstår, og nye muligheder viser sig.

    Samarbejde som styreredskab partierne indleder med et afsnit om samarbejde. De skriver ”Et stærkt lokaldemokrati bygger på respekt, dialog og viljen til at lytte til hinanden, også når man ikke er enig. Derfor ønsker partierne at styrke en konstruktiv samtale- og samarbejdskultur i byrådet, hvor alle partier oplever, at deres stemmer bliver hørt og taget alvorligt. Selvom ikke alle er en del af konstitueringen, er alle en del af Solrøds fælles fremtid. Derfor vil konstitueringspartierne aktivt arbejde for et bredt og åbent samarbejde, der sætter borgernes bedste først.”

    Aftaleparterne udtaler hver især:

    • Emil Blücher (Liberal Alliance):
      ”Vi har lagt vægt på, at der skal være styr på økonomien, ro om skatten og valgfrihed samt kvalitet i velfærden. Det har vi sikret – samtidig med, at arbejdet med at skabe mere liv i Solrød Center og på Strandvejen opprioriteres. Skole- og børneområdet betyder meget for os. Derfor har vi fredet området, sikret at de igangværende kvalitetsløft gennemføres og udvides, og at vi i tæt samarbejde med skolerne vil arbejde for øget trivsel og højere kvalitet i undervisningen. Vi har også givet håndslag på konkrete initiativer inden for natur, beskæftigelse, infrastruktur, byudvikling, foreningsliv, erhverv og ikke mindst hjemmeplejen, hvor lavere sygefravær og højere kvalitet for borgerne, kommer i centrum. Samlet set er der meget at tage fat på. Det er fornuftigt, konkret og borgerligt.”
    • Bo C. Christiansen (HavdrupListen):
      ”Vores klare politiske udgangspunkt er, at Havdrups vækst, trivsel og lokale muligheder skal have en central placering i den kommende periode. Denne aftale giver et solidt fundament for netop det. Vi er særligt tilfredse med, at aftalen bygger videre på Havdrup Helhedsplan, og at der sættes fokus på både muligheden for et aktivitetshus i Havdrup og en byudvikling i et fornuftigt tempo – med respekt for de lokale behov, også i landsbyerne. Samtidig sikrer aftalen, at der nu kommer et øget fokus på at styrke vores folkeskoler, hvilket også var et tydeligt ønske fra os i valgkampen.”
    • Morten Scheelsbeck (Det Konservative Folkeparti):
      ”For os konservative har det naturligvis været vigtigt at få vores centrale mærkesager med i aftalen. Det gælder både arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere sundheds- og medborgerhuse, og ønsket om at styrke den forebyggende indsats på seniorområdet – blandt andet ved at tænke den langt mere sammen med kultur- og fritidsområdet. Også vores forslag om årlige tryghedsvandringer og et grønnere bymiljø er blevet imødekommet. Der har generelt været stor lydhørhed fra de øvrige partier, og det sætter vi pris på. Samtidig ser jeg frem til at arbejde for de øvrige indsatser. Nu handler det om at lægge valgkampen bag os og samarbejde bredt, for vi skal skabe gode resultater for borgerne i hele kommunen.”
    • Anette Fynbo Blem (VoresSolrød)
      ” Efter vores vurdering vil den nye udvalgsstruktur styrke samarbejdet på tværs af partierne og skabe et skarpere fokus på velfærd, frivillighed og stærke fællesskaber i Solrød. Vi er særligt glade for det styrkede fokus på det specialiserede område, som nu får et markant løft gennem en mere helhedsorienteret tilgang, der sikrer, at ingen borgere falder mellem to stole. Samtidig glæder vi os over, at klimasikring fremover skal tænkes mere konsekvent ind i alle nye anlæg og renoveringer.”
    • Brian Mørch (DanmarksDemokraterne):
      ”Vi har sikret et stærkt fokus på de udsatte borgere, skoleområdet og ældreplejen. Samtidig er vi glade for, at aftalen også giver mulighed for at styrke bylivet, skabe mere liv langs Strandvejen og understøtte de mange frivillige foreninger, der er med til at binde Solrød sammen. Nu handler det om at lægge valgkampen bag os og samarbejde bredt. Vi vil arbejde for en kommune, hvor fællesskaberne styrkes, og hvor alle – uanset livssituation – kan føle sig som en vigtig del af Solrød. Målet er klart: Vi skal skabe en mere ansvarlig, nærværende og omsorgsfuld kommune med et levende byliv og stærke fællesskaber til gavn for alle Solrøds borgere.”

    Læs hele det politiske forståelsespapir på Solrød Kommunes hjemmeside her:
    https://solrod.dk/aktuelt/nyheder/2025/dec/konstitueringsaftale?fbclid=IwY2xjawOmidxleHRuA2FlbQIxMABicmlkETFNTnIwYnJQVzhYWWFJMWk0c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHsDoI12cap49GbDfphm9eqsyNt6oX159loSIazjBRdAepYxP_2NJ-JDgo0p8_aem_0VWYG7IVxripPM_kauYNYA

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Succes på Solvænget – nye fjernvarmeprojekter afventer politisk afklaring

    Et kærligt opråb til sommerens gæster ved Kalkgraven i Karlstrup

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    DE FØRSTE STUDENTER PÅ SOLRØD GYMNASIUM 2026

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Klumme af Brian Mørch

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    Kronik af Emil Blücher

    Afgående formand ser tilbage på år med udvikling, fællesskab og frivillighed i Solrød FC

    Sommerudstilling med lokale kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    30. juni 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.