Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    0
    By Lotte Bøgevig on 19. december 2023 NYHEDER

    Hvordan undgår vi armlægningen mellem borgere, kommune og developere, når byen udvikler sig?

    Er du senior, fraskilt eller ung, kan det være svært at finde en bolig i Solrød Kommune. Årsagen skyldes, at ca. 70% af kommunens boligmasse er på 4 værelser eller derover. De mange kvadratmetre sætter sig i prisen, og gør det svært at finde en passende bolig for førnævnte borgere. Ser vi på de resterende 30% (der udgøres af boliger med tre værelser eller derunder), er en ikke ubetydelig del af disse, i etagebyggeri uden elevator, hvilket skærer en god del af seniorerne væk fra målgruppen.

    Personligt synes jeg at det er enormt ærgerligt, at borgere som har boet i vores kommune gennem hele deres liv, bliver nødt til at søge mod andre kommuner for at få en velegnet bolig. I mine øjne er byudvikling derfor nødvendigt for at skabe nye boliger i en attraktiv størrelse, som kræver minimalt vedligehold.

    Det gode spørgsmål er så bare, hvordan Byrådet kan skabe rammerne for en byudvikling, der tager hensyn til det DNA vi i forvejen har i vores byer?

    Langsigtet planlægning frem for at hoppe fra tue til tue

    En af de ting som jeg tror vi som Byråd kan gøre bedre, er at have et større fokus på en langsigtet planlægning. Selvom at det er blevet bedre de seneste par år, ser jeg nemlig stadig en tendens til at developere kommer ud af det blå, med projekter som de ønsker realiseret i vores kommune. Her savner jeg, at Byrådet tager nogle principielle snakke om hvad vi vil med vores kommune, så vi undgår at hoppe fra tue til tue, når de private udviklere byder sig til.

    Privat foretagsomhed er naturligvis dejligt, men jeg er overbevist om, at det faktisk også kan være frustrerende for developerne, at der ikke er sat nogle tydelige hjørneflag op fra Byrådets og kommunens side. Uden en tydelig tilkendegivelse af hvilke krav vi stiller til eksempelvis udearealer og materialevalg, samt hvad det er som kendetegner vores kommune, kan det være svært at lave projekter, som både borgere og Byråd synes passer godt ind i nærområdet. Dette skaber unødige gnidninger, som bør kunne reduceres og forebygges.

    Nogle af svarene finder vi måske i arbejdet omkring Havdrup Helhedsplan. Her gik politikere og forskellige repræsentanter for lokalsamfundet sammen om at sætte en retning for deres by. På en af de åbne borgerworkshops, var temaet hvad der var Havdrups DNA. Netop dét spørgsmål er faktisk essentielt for byudviklingen fremadrettet – ikke blot i Havdrup, men også i Jersie Strand, Solrød midtby og andre steder i vores kommune. For uden at kende lokalområdets særtegn, risikerer vi at byudvikle uden respekt og omtanke for netop dette.

    Vi skal turde stille krav

    Udover at vi skal kende lokalområdernes DNA, mener jeg at vi skal ændre vores mindset, så vi bliver bedre til at stille krav. Gennem årene har vi som kommune været alt for hurtige til at acceptere præmisserne som de professionelle byggeaktører stiller op.

    For lad os sige det som det er. Har vi fundet frem til lokalområdernes DNA, og stiller tydelige krav til alt fra parkeringsnormer, til arkitektonisk udtryk, grønne friarealer og bebyggelsesprocenter, er der helt sikkert professionelle som vil råbe op, og kritisere os for at være for restriktive og erhvervsfjendtlige.

    Men ved du hvad? Jeg er overbevist om at de developere som slår sig på denne tilgang, også er dem som har et større fokus på at skabe en hurtig profit, end på også at bygge nogle boliger, som passer bedst muligt ind i lokalmiljøet. Skal jeg være lidt direkte, lever vi nok uden netop disse aktører. Jeg har en stærk tro på, at vores kommune er så attraktiv, at der er plads til at stille krav, og sige pænt nej tak til projekter, som ikke passer ind i lokalmiljøerne i tilstrækkelig grad. Vi skal mere end blot at nøjes.

    Derfor tænker jeg også at byrådet får en helt særlig opgave, i at sætte mere retning i fremtiden. Men skal slaget kæmpes i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision? Skal vi lave nye opgaveudvalg hvor borgere og politikere går sammen? Eller er der brug for en egentlig arkitekturpolitik for kommunen? Det må tiden vise.

    Kilde: Emil Blücher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.