Hvert år rammes mange danskere af kræft og ikke kun den syge, men hele familien bliver berørt, når et familiemedlem bliver syg. Heldigvis er der flere og flere der overlever kræft og lever et godt liv efter sygdommen er behandlet.
Men der er desværre også dem, der ikke klarer det og dem vil Kræftens Bekæmpelse i Solrød lokalforening gerne mindes med en lysceremoni.
Fredag d. 4. november kl. 17 – 18 afholder Solrød lokalforening en lysceremoni ved SuperBrugsen i Havdrup.
Lokalforeningen sælger glas med lys, som vi tænder for at mindes vores kære. Der kan skrives en hilsen på glasset. Der sælges tillige varm kakao og gospelkoret Joyful Noise, fra Solrød, underholder.
Det er tredje gang vi afholder lysceremoni, udtaler formand Birgitte Lauridsen, og det har hver gang været en meget stemningsfuld aften. Der er ingen tilmelding, man møder bare op.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Kræftens Bekæmpelse
Solrød lokalforening
Deltag i debatten