Grøn omstilling, dyre elregninger, fy skamme til benzinbiler.
Alt bliver dyrere, og vores fødevareproduktion skal skæres ned. Det er godt for miljøet. Men er det nu det?
Jeg synes, det giver overordentlig god mening at lade være med at dyrke jorden lige op til vandløb, søer eller hav. Uanset hvor megen omhu der lægges i det, vil der sive uønskede ting og sager ud i vandet. Så dyrkningsfri bræmmer, ja tak.
Forleden biksede jeg en salat sammen. Der skulle gode sager i, og det kom der også. Tomater fra Spanien, grønne asparges fra Peru, avocado fra Kenya, en bøtte rejer fra Grønland og lidt citronsaft fra Spanien i dressingen. Selvfølgelig blev emballagerne puttet i de rigtige affaldsbøtter af hensyn til klimaet.
Gad egentlig godt vide, hvad klimabelastningen er på at fragte grønne asparges fra Peru, avocadoer fra Kenya eller rejer fra Grønland. Jeg mener, de ankommer vel ikke hertil på et flyvende tæppe, vel?
Hvad nu hvis
For snart lang tid siden hørte jer et foredrag, som den britiske komiker og podcastvært Konstantin Kisin holdt i Oxford Union. Det handlede netop om klima, miljø og den slags. Konstantan Kisin stammer fra det nu tidligere Sovjet og kom til Storbritannien som stor skoledreng for at få en britisk skoleuddannelse. Han er kendt for at have sine meningers mod, så jeg var lidt spændt på, hvordan han ville klare at stå overfor en sal fuld af unge entusiastiske studerende.
Han sagde, at han var så inderligt træt af woke-bevægelsen og dens villighed til altid at fremstå som ofre for andres ondskab. Han mener heller ikke, at det giver nogen mening, at et land som Storbritannien, der udleder mindre end to procent af den samlede mængde CO2 begynder at blive restriktiv. For som han sagde tænk, hvis Storbritannien i nat synker i havet – vil det så påvirke verdens samlede udledning af CO2? Nej vel?
Han gik videre til et perspektiv, som jeg synes, vi slet ikke har haft fokus på. Nemlig de mange millioner fattige rundt omkring i verden. Altså virkeligt fattige og ikke bare på den måde, at de ikke har råd til dessert hver dag, men mangler basale fødevarer. De findes bla. i Indien, i Kina og i store dele af Sydamerika og de tænker ikke synderligt meget på woke. De vil have tag over hovedet, de vil have mad i rimelige mængder, de vil se deres børn vokse op og være sunde og raske. De vil have job og de vil have infrastruktur og de vil blæse på grønne treparter.
Jeg er helt enig med Konstantin Kisin i, at vi skal investere. Altså investere i løsninger, hvor vi ikke smadrer vores frugtbare landbrugsjorder, investere i industrier, der ikke sender urenset spildevand ud i vandløb, fjorde og have.
Hvordan det skal gøres, vil jeg ikke gøre mig klog på, for jeg er ikke uddannet til den slags. Men det er der mange andre der er og jeg synes, de skal gå i gang med at udtænke løsninger, så de mange millioner fattige kan få en ordentlig tilværelse.
Om det kan gøres? Selvfølgelig kan det gøres. Hvor der er en vilje, er der en vej og indtil det sker, synes jeg, at vi skal se af få solcellerne op på tagene i stedet for at ligge på jorden, hvor de er grimme og i vejen.
Jeg går ind for at vi skal gøre alt det vi kan for klimaet, men vi skal bruge vores sunde fornuft.
Brian Mørch
Byrådsmedlem
Danmarksdemokraterne