Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kandidater søges: Skal lokalpolitikerne lytte til dig, når det handler om ældrepolitik?

    0
    By Lotte Bøgevig on 24. august 2025 NYHEDER

    Der er valg til Ældrerådet samtidig med kommunalvalget tirsdag den 18. november. Hvis du er fyldt 60 år og vil dele dine holdninger, så kan du stille op.

    Af Marianne Due

    Hvis du synes, lokalpolitikerne har brug for at høre, hvordan forholdene for ældre i Solrød Kommune er, så har du mulighed for at stille op til Ældrerådet. Der skal ikke kun vælges nye byråds- og regionrådsmedlemmer, når der er kommunalvalg tirsdag den 18. november. Samme dag er der også valg til Ældrerådet, hvor alle over 60 år kan stille op.

    Det har nuværende formand Claus Olsson nu prøvet to gange, og han er klar til at være med i endnu en fireårig valgperiode. Der skal vælges minimum fem, men gerne syv medlemmer og helst lige så mange suppleanter, oplyser han.

    – Vi søger kandidater, der gerne vil opstille, og hvis man er interesseret, så kan man melde sig hos Borgerservice frem til den 8. september, fortæller Claus Olsson.

    Det er bestemt ved lov, at alle kommuner skal have et Ældreråd eller et Seniorråd, som det kaldes i nogle kommuner. Hvis man stiller op, så bliver man valgt for en periode på fire år. I Solrød holder Ældrerådet 12 møder om året, der er to møder med byrådets medlemmer af Social- og Sundhedsudvalget foruden nogle møder på landsplan i organisationen Danske Ældreråd sammen med andre ældrerådsrepræsentanter.

    – Vi bliver hørt, og der er løbende sager, hvor vi skal give vores syn på sagerne. På den måde er vi rådgivende i forhold til ældrepolitikken i Solrød Kommune, så man skal kende til, hvad der rører sig i Solrød Kommune på ældreområdet og være interesseret i arbejde, der handler om Ældreloven, Sundhedsloven og Sundhedsreformen, forklarer Claus Olsson og understreger, at arbejdet ikke kræver andre forudsætninger, end man er fyldt 60 år senest på valgdagen.

    – Rådet er upolitisk. Det er et tillidshverv, hvor du er valgt af andre ældre. Alle over 60 år kan stemme, og de kandidater, der får flest stemmer, bliver valgt.

    Valget til Ældrerådet foregår på forskellige måder fra kommune til kommune. I Solrød Kommune sker det som brevstemmevalg. Alle over 60 år får tilsendt stemmesedlen med kandidaternes navne. Den udfylder man så i ro og mag hjemme hos sig selv og medbringer til valglokalet, når de andre krydser til kommunal- og regionsrådsvalget skal sættes.

    Claus Olsson, der bor i Jersie, har siddet i Ældrerådet de sidste to perioder, det vil sige i otte år, og han genopstiller. Det samme gør næstformand Solveig Korsgaard fra Havdrup og Henning Christiansen fra Havdrup.

    – Jeg synes godt om det. Vi har ingen magt, men vi får lov til at udtale os og vi bliver hørt. Det betyder noget, når vi kan se, at det lykkes at sætte et aftryk. Det er en tillidspost, men det kræver også noget arbejde, siger Claus Olsson.

    Hvis man er interesseret i at stille op som kandidat, så er Claus Olsson klar til at fortælle mere om arbejdet i Ældrerådet.

    Faktaboks

    • Fristen for at melde sig som kandidat er den 8. september kl. 12.
    • Alle over 60 år kan stille op.
    • Opstillingsliste fås i Borgerservice på Solrød Rådhus eller ved at skrive en mail til CBR@solrod.dk – skriv ”Ældrerådsvalg” i emnefeltet.
    • Alle over 60 år kan stemme.
    • Stemmesedlen sendes med posten, udfyldes hjemme og afleveres i forbindelse med afstemning ved kommunal- og regionsrådsvalget tirsdag den 18. november 2025.
    • Stemmerne tælles op dagen efter onsdag den 19. november i Aktivitets- og Frivillighedscentret i Solrød.
    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.