Uddannelseschef Hans Severinsen fra Køge Handelsskole og skoleleder Brian Venneberg fra Munkekærskolen i Solrød er nyvalgt som henholdsvis formand og næstformand for UUV’s repræsentantskab.
På Ungdommens Uddannelsesvejlednings repræsentantskabsmøde i denne uge, blev der valgt nyt formandskab for repræsentantskabet, da den nuværende formand Allan Lund er stoppet som skoleleder på Mosedeskolen i Greve og næstformanden Benny Frederiksen fra LO, der har været næstformand siden UUV’s start i 2004, er stoppet i forbindelse med årsskiftet.
Formandskabet blev valgt med akklamation og Hans Severinsen påtog sig straks mødelederfunktionen for den dagsorden der tog fat på lokale uddannelsespolitiske tiltag, herunder bland andet en orientering fra teamleder Pia Hegner, UUV, om et kommende aftalt samarbejde mellem UUV og området folkeskoler, hvor UUV’s vejledere skal ind på skolerne og undervise i folkeskolens § 7 fag om Uddannelse og Job.



