Onsdag den 11. marts 2026 afholdt Gå-Holdet Solrød sin årlige generalforsamling, hvor 37 medlemmer deltog på Dantes.
Af Lene D. Hansen
Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig således:
- Formand: Lene Dorthe Hansen
- Næstformand: Henny Larsen
- Kasserer: Inge Rigtrup
- Sekretær: Bente Alveen
- Bestyrelsesmedlem: Irene Steinmetz
Gå-Holdet Solrød har fortsat plads til nye medlemmer – og vi vil meget gerne have flere mænd med på holdet. Lige nu består gruppen af 55 kvinder og blot 3 mænd.
Vi mødes hver onsdag kl. 9.00 (undtagen på helligdage) på pladsen foran Dantes. Herfra går vi i mindre grupper, opdelt efter tempo og distance, så alle kan være med og finde et niveau, der passer.
Efter gåturen er der mulighed for at hygge sig med en kop kaffe på Dantes (for egen regning).
Derudover mødes vi til fællesspisning på Dantes kl. 18.00 hver 1. onsdag og 3. fredag i måneden (undtagen helligdage). Her plejer snakken at gå livligt i et par hyggelige timer.

Kontingentet er 200 kr. om året.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at møde op til en prøvetur eller kontakte formand Lene Dorthe Hansen på mail: lenedorthehansen58@gmail.com el telefon: 25 33 44 81


