Hvert skoleår begynder med, at Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyder klasselærer og andre interesserede lærer et kursus i skolens og lærerens rolle i udskolingen. Målet er, at flest mulige unge fortsætter i en valgt ungdomsuddannelse som de gennemfører.
Med den nye erhvervsuddannelsesreform, ser uddannelsesbillede ikke ud som det plejer, og det er måske derfor, at næsten 40 har tilmeldt sig kurset i år, der afholdes på Køge Handelsskole onsdag den 24.9. som et heldagskursus.
UUV’s klasselærerkursus giver udskolingslærerne et godt indblik i uddannelsessystemet. Med den nye vejledningsreform bliver det klasselæreren eller klassens team, der fremover skal vurdere elevernes uddannelsesparathed i forhold til ungdomsuddannelserne.
De to UUV vejledere Ken Søby Hansen og Rita Pape er glade for den store tilstrømning til kurset, der vidner om interesse for området. Lærerne vil blive introduceret til Køge Handelsskole, og desuden besøges EUC Sjælland. Kursisterne vil få lejlighed til at møde både elever og undervisere fra de to skoler og de vil få opdateret deres viden omkring ungdomsuddannelser, herunder de nye adgangskrav, introduktionskurser, praktik, uddannelsesparathed m.m.