Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Få gennemslagskraft med din digitale markedsføring

    0
    By Lotte Bøgevig on 5. januar 2016 NYHEDER

    Kan min hjemmeside understøtte min forretning? Kan jeg få nye kunder via Facebook, LinkedIn, Twitter eller Instagram? Skal jeg satse på en webshop? Skal jeg udgive et nyhedsbrev eller blogge for at trænge igennem med mit budskab og få succes med min forretning?

     

    Nu kan du som iværksætter og etableret virksomhed deltage i et gratis møde i ErhvervsCentret i Greve og finde ud af, hvordan du med et mindre markedsføringsbudget styrker dit brand, får nye kunder og øger dit salg ved at satse på de rigtige digitale kanaler og løsninger. Mødet om digital markedsføring er gratis at deltage i, og det afholdes torsdag den 21. januar 2016 fra kl. 18.00-21.00 på Korskildelund 6. Du tilmelder dig via hjemmesiden: erhvervscentret.greve.dk

     

    – Vi vil inspirere alle dem, der har brug for at blive afklarede med, hvordan de vil nå deres kunder gennem branding og digitale platforme. Mulighederne for at markedsføre sig er mange, og pengene rækker sjældent eller aldrig til store forkromede kampagner og trykte annoncer, fortæller erhvervs- og udviklingskonsulent Mette S. Nielsen.

     

    Kom godt fra start med digital markedsføring I samarbejde med Vækstfabrik Greve har ErhvervsCentret derfor inviteret Malene Palmgren fra Palmgren Marketing. Hun vil dele ud af sin viden og erfaringer og også afsløre nogle af de mange faldgruber, der kan være ved at gå online.

     

    –  Det handler om at komme godt fra start ved at vælge rigtigt, når man nu ikke har en halv million til rådighed men gerne vil have mest ’value for money’. Der er enormt mange ting, som man skal sætte sig ind i, tage stilling til og få styr på, når man har brug for at få skabt synlighed om virksomhedens produkter eller serviceydelser. Det handler i høj grad om at bruge de digitale løsninger til at positionere sig som troværdig og professionel inden for sit felt og bygge et godt netværk op til kunder, samarbejdspartnere og leverandører, siger Malene Palmgren.

     

    Ifølge Malene Palmgren findes der ikke en enkelt gylden løsning på, hvordan man som virksomhed brander sig mest hensigtsmæssigt: For det afhænger blandt andet også af, hvad man sælger, og hvem ens kunder og konkurrenter er. Men der er en række ting, man skal være opmærksom på for ikke at komme galt afsted, og så findes der en række gode og lærerige eksempler på, hvordan andre både små og store virksomheder har båret sig ad.

     

    – Jeg vil give deltagerne et overblik over, hvad der findes af muligheder for at markedsføre sig og også en afklaring af, i hvilken retning de skal gå for at få succes med online marketing, siger Malene Palmgren og fortsætter: Fx vil vi tale om, hvad branding er, hvor skal du ses, hvordan rammer du dem, du gerne vil sælge til, og hvordan gør du konkret, fx hvilke signaler skal du sende i form af billeder, farver, former, layout og tekst? Og hvilke salgsteknikker har du til rådighed? Og hvad skal du slå på, hvis du godt ved, at du ikke er hverken hurtigere eller billigere end dine konkurrenter?

     

    Siden 2012 har Malene Palmgren drevet egen virksomhed med at få nyetablerede virksomheder til at komme godt fra start på marketingfronten og lykkes salgsmæssigt gennem web, grafisk design og rådgivning. Hun har desværre som rådgiver set mange eksempler på dårlige hjemmesideløsninger, som skræmmer kunderne væk:

     

    – Jeg har set mange ’smuttere’, hvor fx hjemmesiden bliver produceret i Indien og bliver låst fast, så du ikke selv bagefter kan gå ind og lave opdateringer på dit site. Det kan også være et billigt produceret logo, som afleveres i et filformat, der ikke kan trykkes. Så ofte kan en billig løsning ende med at blive dyr, fordi den ikke er pengene værd og virker i praksis. Man skal ikke glemme, at det er et håndværk at opbygge en professionel hjemmeside, der ser ordentlig ud og underbygger din troværdighed. Kunderne skal hurtigt kunne finde de oplysninger, de søger om dit produkt eller din ydelse, og det skal se ordentligt ud. Og en god hjemmeside koster mellem 10.000 og 50.000 kr. Men så har du også en brugervenlig hjemmeside med gode professionelle billeder og præcise tekster, der sælger varen.

     

    Gode råd fra Malene Palmgren:

    • Sæt et professionelt billede af dig selv på forsiden af dit site, fx hvis du er konsulent og din vare afhænger meget af din person.
    • Skomager bliv ved din læst: Køb dig til det, du ikke selv kan eller har tid til.
    • Du får, hvad du betaler for: Marketing er et håndværk – og pris og kvalitet hænger sammen.
    • Start småt men godt og byg ud undervejs.

     

     

    Billedtekst: Malene Palmgren er selvstændig med kontor i ErhvervsCentret. Hendes kunder er iværksættere primært fra Storkøbenhavn. Blandt hendes kunder tæller blandt andre frisører, massører, tekstforfattere, indehavere af tranport- og logistikfirmaer, sæbeproducenter, byggefirmaer, tankstationer, bogholdere og fundraisere.

     

    Flere oplysninger: Kontakt Mette S. Nielsen, ErhvervsCentret: Direkte: 36915241, mail: mtt@greve.dk eller Birgit Schaldemose Norman, ErhvervsCentret: Direkte: 36915249/Mobil: 22887022, bsn@greve.dk

    PROGRAM

    17.30  Registrering

    18.00  Velkomst             v/Mette S. Nielsen, erhvervs- og udviklingskonsulent i Greve-Solrød             Erhvervsservice 18.05  Vælg godt fra start, branding, hvor skal du ses og hvordan gør du            v/Malene Palmgren, direktør i Palmgren Marketing 19.00  Pause 19.15  Website, blog eller webshop? Gode råd inden du vælger             v/Malene Palmgren, direktør i Palmgren Marketing
    20.15  Sociale medier – hvilke skal man bruge og hvordan?            v/Marlene Palmgren, direktør i Palmgren Marketing 21.00  Afslutning og afrunding            v/Mette S. Nielsen, erhvervs- og udviklingskonsulent i Greve-Solrød             Erhvervsservice

    Arrangør: Greve – Solrød Erhvervsservice og Vækstfabrik Greve

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    Nyt kompetencecenter skal forebygge selvmord – samtidig får flere hurtig hjælp lokalt

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    KØGE KULTUR FOND KALDER PÅ ANSØGERE

    Mystisk episode i Solrød: Pige ramt af hagl på egen trampolin

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Fra idé til succes: Aqua Fitness i Svøm for Sjov har skabt en ny motionsbølge i Solrød

    Debatindlæg af Mads Ramstedt

    LOPPEMARKED i Solrød Landsby 2026

    Spil dig sund – brætspil holder hjernen skarp

    Frivillige søges til Havets Folkemøde i Solrød Kommune

    Festlige sommerkoncerter med gospelkoret Joyful Noise

    Nyt fra Jersie Kirke

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Grøn udvikling, stabile investeringer og stor lokal opbakning

    Kronik af Emil Blücher

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    9. juni 2026

    Debatindlæg: Ti måneder mellem møderne: Er støjbekæmpelse virkelig en prioritet?

    8. juni 2026

    Fra verdensrekorder under isen til sikkerhed i 10 kilometers højde

    8. juni 2026

    Solrød Comets’ U17-herrer kronet som suveræne mestre i 1. division

    8. juni 2026

    Cykelferie uden grænser – foredrag med Jens-Erik Larsen

    5. juni 2026

    Nyt kompetencecenter skal forebygge selvmord – samtidig får flere hurtig hjælp lokalt

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.