Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Er du til selskab, sjov og sundhed?

    0
    By Lotte Bøgevig on 11. maj 2015 NYHEDER

    Hvis du producerer eller sælger sunde produkter eller er alternativ og autoriseret behandler i Greve Kommune, kan du få en stand på Sundhedsdagen den 29. maj i Greve Borgerhus. Det er gratis at deltage både for virksomheder og borgere. ’Kom og vær med og få en på opleveren’, lyder opfordringen fra arrangørerne og ejeren af den lokale frugtplantage i Kildebrønde. 

     

    På årets store sundhedsevent ved Greve Borgerhus fredag den 29. maj fra kl. 15.00-19.00 sætter Greve Kommune sammen med flere foreninger fokus på sundhed. Her kan det lokale erhvervsliv møde borgerne og få en uforpligtende snak med dem om, hvad de tænker og synes om varerne. Borgerne har også mulighed for at prøvesmage eller se produkter fra de virksomheder, der har en stand.

     

    – Vi vil gerne give lokale virksomheder med sunde, velsmagende og friske kvalitetsprodukter mulighed for at vise deres varer frem og synliggøre sig over for borgerne her i Greve Kommune gennem en uforpligtende snak, smagsprøver, sjove oplevelser og konkurrencer. At spise og leve sundt og godt behøver jo ikke være kedeligt. Vi vil gøre borgerne mere bevidste om, at de bor i en naturskøn kommune med mange muligheder for at røre sig, dyrke sport og spise sundt, spændende og varieret, fortæller medarrangør og projektleder Kira Gilling Hansen fra Greve Kommunes Sundhedsteam, og hun pointerer: Vi vil også fortælle borgerne, at de bor dør om dør med en række virksomheder og foreninger, der kan inspirere dem til at få en masse spændende oplevelser, som tilmed er gode for deres krop og helbred.

     

    Sundhedsdagen byder på både madpakkeværksted, underholdning, DTU ScienceShow og mange forskellige foreningsboder. I løbet af dagen vil der være små konkurrencer for alle generationer.

     

    Stor opbakning til sundhedsdag fra Kildebrønde Frugtplantage

    En af de lokale erhvervsdrivende, der deltager som virksomhed med en stand, er Jane Kocemba, der sammen med sin mand Søren Østergaard ejer og driver Kildebrønde Frugtplantage. Hun glæder sig til at møde en masse greveborgere og give dem smagsprøver på nyhøstede danske jordbær, nyopgravede kartofter og frisksmagende æbler hentet direkte fra det lokale æblehotel.

     

    – Jeg deltager i den her sundhedsevent for at støtte op om en god lokal sag, der med sit fokus på rene råvarer, friske produkter og sundhed vedrører både erhvervsliv og borgere her i Greve. Det er et godt initiativ, fordi det betyder, at vi her kan vise, at det ikke er så svært at samarbejde om at inspirere hinanden til at leve sundt og godt på en sjov måde her i vores lille lokale samfund. Jeg er med for at vise, at vi på Kildebrønde Frugtplantage går op i sundhed uden at være hellige. Vi vil gerne fortælle, at det er både sejt og sjovt at spise et æble. Jeg tror, det bliver en spændende dag med gode muligheder for at netværke, og hvis jeg løber tør for smagsprøver, så er der flere, hvor de kommer fra.

     

    Jane Kocemba har også inviteret en lokal samarbejdspartner med til sundhedsdagen, nemlig Grab’n eat. For som hun siger, så er det rart med lidt selskab, og det giver god mening, da mange af frugtplantagens æbler ender med at blive til friskpresset juice.

     

    – Hvis man bliver træt af at tygge i et æble, kan det drikkes; og smagen af et æble kan varieres ud i det uendelige. Siden efteråret har Rabih Dalal, der ejer Grab’n eat i Greve Midtby Center, hentet æbler hos os hver uge til sine juicer. Grab’n eat står for høj standard, god kvalitet og venlig betjening. Og så smager deres juice superskønt med blandinger af fx granatæble, ingefær, citron og appelsin. Og der er nok mange, der ikke lige får 600 g frugt og grønt om dagen. Så her er en friskpresset juice et godt alternativ. En juice er fyldt med gode vitaminer og giver kroppen energi, understreger Jane Kocemba.

     

    Den juice, som Grab’n eat laver flest af, er Boost Me – en rigtig vitaminbombe på æble, citron og ingefær. Lige nu er æblet Junamin favoritten. Og man kan i øvrigt også købe sunde sandwich, da Cafe Choice fra Waves også er med.

     

    Hvis du som virksomhed vil deltage Det er gratis at deltage med en stand, og det vil være muligt at sælge sunde produkter eller tilbyde gratis behandlinger i en Wellness afdeling, hvis du er zoneterapeut, massør, kosmetolog mv. Ønsker du en stand og/eller sælge produkter eller alkoholfri drikkevarer, kan du kontakte Bettina Poulsen fra Sundhedsteamet på mail bpo@greve.dk eller tlf. 20 55 09 76.

    Ønsker du at sponsorere præmier til de mange børn, vand eller sælger du havemøbler, som kan udstilles på plænen, bedes I kontakte Kira Gilling Hansen fra Sundhedsteamet på mail: kgh@greve.dk eller tlf. 60 35 46 62.

     

    Da der er et begrænset antal pladser gælder ”Først til mølle princippet”. Der er et meget stort græsareal, hvor vi gerne vil have et havetema, som borgere kan slappe af i. Derfor efterlyses et firma, som har mod på at udstille havemøbler, som godt må tages i brug på dagen, men som også returneres igen.

     

    Billedtekst: Jane Kocemba fra Kildebrønde Frugtplantage vil gerne opfordre andre lokale virksomheder til at støtte op om Greve Kommunes store sundhedsevent den 29. maj. Her står hun sammen med Rabih Dalal fra Grab’n eat.

     

    Læs mere: www.greve.dk\sundogsjov

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    En hjertevarm afsked for Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams

    Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    W. Johansen Havdrup hædret som gazelle: “Den bedste reklame er tilfredse kunder”

    Klumme af Brian Mørch

    Nye lokalplaner på vej for Karlstrup Landsby og Gl. Havdrup

    Årets sidste kronik af Emil Blücher

    Jul i Solrød Sogn

    Når Søren Madsen ikke spiller musik i Solrød, rejser han landet rundt for at fortælle løgnehistorier

    Ny flertalsgruppe fremlægger politiske pejlemærker for de kommende fire år

    Alle sten skal vendes i den omdiskuterede sag om salg af Solrød Biogas

    REPAIR CAFÉ SOLRØD ØNSKER GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

    Det Danske Madhus skal også fremover levere maden til Plejecenter Christians Have

    Solrød Foto overdrages pr. 1. januar til Jonas

    Ny rektor på SOLRØD GYMNASIUM

    Julemarked i Solrød /Jersie 2025

    Ny centerchef skal lede Solrød Kommunes arbejde med by og bæredygtighed

    Nyt byråd konstitueret med ny udvalgsstruktur på trapperne

    Stor gevinst for Solrød Kommune: Sælger biogasanlæg til Bigadan

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    15. december 2025

    En hjertevarm afsked for Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams

    15. december 2025

    Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner

    15. december 2025

    December nyt fra Havdrup Kirke

    15. december 2025

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    15. december 2025

    W. Johansen Havdrup hædret som gazelle: “Den bedste reklame er tilfredse kunder”

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.