Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    En spontan idé bliver til ny café i Solrød

    0
    By Lotte Bøgevig on 21. februar 2022 NYHEDER

    Man skal gribe de muligheder, som livet byder én – og det er familien Lassen fra Solrød gode til.

    Således var der ikke langt fra idé til handling for Ulrik Lassen og Michelle Lassen Lerager – far og datter – da Dollar Store i Solrød Center lukkede, og lokalet stod tomt. De to åbner derfor More Living Café d. 1. april 2022 på hjørnet over for rådhuset, biblioteket og gymnasiet.

    – Vi synes, at der mangler et alternativ til de – ganske fine – pizzeriaer og sushi-steder – der allerede er en del af. Vi ved godt, at der en del caféer, der er lukket her i centret, men vi vil rigtig gerne bidrage med noget til byen, og vi tror på, at vores koncept kan noget, siger Michelle Lassen Lerager.

    Ulrik Lassen har boet i Solrød siden 1974 – med en afstikker til Køge i 10 år – og Michelle Lassen Lerager er vokset op i byen. Så det er lokale ildsjæle, der åbner den nye café.

    Fem år med fodbold i udlandet

    Michelle Lassen Lerager har dog boet fem år i udlandet. Husbonden, Lukas Lerager, er professionel fodboldspiller og har bl.a. spillet i Genoa og Bordeaux, hvor Michelle flyttede med. Han har også spillet 10 kampe for landsholdet.

    – Jeg har taget fjernundervisning i kommunikation i Frankrig og undervist i dansk i Belgien, og jeg har haft mine egne projekter, fortæller Michelle, der bl.a. har haft mulighed for at investere i ejendomme i de fem år og passet deres fælles søn, Valdemar, siden han kom til verden for 1 ½ år siden.

    I 2021 flyttede parret dog tilbage til Danmark, da husbonden blev lejet ud til FC København, og det gav mulighed for at flytte tilbage til barndomsbyen Solrød.

    God kvalitet er i højsædet

    I dag bor far og datter kun 500 meter fra hinanden og er altså klar til at begynde et nyt eventyr sammen. Ulrik Lassen, der er erfaren i at renovere, er i fuld gang med at bygge om i caféen, og de satser stærkt på at kunne åbne 1. april.

    Konceptet bliver med fokus på lækker morgenmad og frokost. Alle råvarer er i god kvalitet, og der bliver kræset om maden. Der kommer lækre smoothies, bowls, grød, sandwiches på menukortet – og inspirationen kommer fra det københavnske caféliv og Michelles år i Frankrig og Italien. Alt laves fra bunden og der bliver ikke gået på kompromis med lette løsninger.

    – Vi håber selvfølgelig på at ramme gymnasieeleverne, men også den travle familie, der har brug for noget sund take-away på vej hjem fra arbejde eller vil hygge med morgenmad i weekenden. Og dem, der lige har brug for en god kop kaffe. I udlandet spiser man meget morgenmad ude, og det håber vi også kan være noget for Solrød-borgerne, siger Michelle.

    Har sagt lærerjob op

    Det bliver Michelle, der skal bage om morgenen, men ellers er det Ulrik, der skal styre caféen til dagligt. Og det er ikke fjernt for ham.

    – Jeg har været tjener på Solrød Strandkro i sin tid, og jeg har arbejdet med catering, så idéen om en café i Solrød er slet ikke fjern for mig, siger Ulrik Lassen, der har sagt sit job som skolelærer op for at være fuldtid på caféen.

    Ulrik Lassen er måske for nogle et kendt navn, da han i november 2021 stillede op til kommunalvalget for Nye Borgerlige – men dog manglede få stemmer for at blive valgt. Når folketingsvalget kommer, stiller han også op her.

    Michelle Lassen Lerager har store planer for More Living Café og håber, at konceptet også kan åbne i byer som Køge og Roskilde.

    – Måske der også skal være noget wine og dine her i Solrød. Jeg har mange idéer og tanker om fremtiden, siger Michelle, der først om fremmest ser frem til åbningen af More Living Café i Solrød Center d. 1. april 2022.

    Kilde: Viborher.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    Kunstgræsbaner ved Solrød Idrætscenter får nyt græstæppe

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Dyk ned i urternes magiske univers

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kor for børn og unge

    Borgerne spørger – borgmesteren svarer

    Boligmarkedet boomer: Mæglere fra Havdrup åbner i Viby

    Helhedsplan skal sikre Uglegårdsskolen for kommende generationer

    VELKOMMEN TIL SOLRØD BYFEST 28. maj – 30. maj

    Kom maj du søde milde

    Team Solrød er klar til comeback efter stille år

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    13. maj 2026

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    13. maj 2026

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    13. maj 2026

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    11. maj 2026

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    8. maj 2026

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.