Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Bag disken – SoMe

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. september 2023 NYHEDER

    Her kan du læse om 4 erhvervsdrivende som har butik i Solrød Center

    Mette, medindehaver, Solrød Foto

    Hvad gav dig lyst til at åbne Solrød Foto?

    Henrik og jeg ville gerne arbejde sammen igen, men da fotobutikker desværre har haft hårde odds de senere år (og stadig har det) turde vi kun drømme, indtil vi hørte Lykke fra LJ Foto lukkede, fordi hun ville på pension og altså ikke gik konkurs, som de mange andre vi kendte. Det gav os mod til at besøge LJ Foto lige før julen 2018. Vi faldt pladask for Solrød Center. Centeret var stemningsfuldt pyntet op, der var godt liv i gaden, og butikslokalerne bar udsigt til at rumme alle vores drømme. Jeg husker tydeligt følelsen i maven efter besøget hos LJ Foto, da vi sad og spiste hos “Mormors”, som dengang lå i centeret, og husker tanken “det her er godt nok en lille perle af en by”. Jeg havde aldrig været i Solrød Strand før, men jeg var sikker på, at jeg aldrig havde mødt lignende stemning. Vi åbnede et halvt år senere og følte os hjemme med det samme.

    Hvad giver kunderne lyst til at besøge Solrød Foto?

    Jeg tror på, at vores gode humør og imødekommenhed er det, som gør, at vores kunder besøger os igen og igen. Vi er selvfølgelig også dygtige til vores fag, men i en by som denne betyder menneskelighed virkelig noget, det er tydeligt at mærke. Vores priser er meget jordnære, så de fleste har råd til at bruge os, hvis de ønsker. Vi har selv en datter, og ved, hvor vigtigt det er, at forevige så mange øjeblikke som muligt. Mobilen er nem at bruge til samme formål ,og derfor har vi også en app “Mobile Photo Kiosk”, som vores kunder flittigt bruger til at bestille prints fra. Men mobilen rækker kun et vist stykke, og det er tydeligt at se, at vores kunder også har lyst til at bruge os som fotografer, fordi vi kan tage “det gode billede”, om det er i studie eller på lokation, så er vi jo trænet til at fange det rette øjeblik. Mange bruger os flere gange om året og særligt “skolefotos” er populære hos os, fordi vi er billigere og bedre. Julefotos i vores julestue er noget flere og flere får lyst til.

    Hvad giver dig lyst til at tage på arbejde?

    De glade og søde kunder. Det at arbejde sammen med sin mand og hele tiden have muligheden for at blive dygtigere og være kreativ.

    Hvad har du selv lyst til at investere i i den kommende sæson?

    Vi kommer helt sikkert til at investere i noget nyt julepynt til vores julestue, hvor vores kunder får taget billeder til f.eks. julekort. Julestuen gør vi meget ud af at forandre fra år til år, fordi vi har mange kunder, der har fulgt med fra starten, og det giver os lyst til at gøre lidt ekstra. Sidste år tog vi julestuen op fra studiet i kælderen og dekorerede vores pasfotorum, det var et så stort hit, at vi gør det igen i år.

    Annelise (th), butikschef, og Anne-Mette (tv), salgsassistent, Pennie

    Hvad gav jer lyst til at søge arbejde hos Pennie?

    Vi er begge så heldige at være headhuntet til butikken, og så syntes vi bare, at det var sådan en fin butik med en god stemning. Et sted man har lyst til at arbejde.

    Hvad giver kunderne lyst til at besøge Pennie?

    Den gode service, den gode stemning, og at vi altid er ærlige over for vores kunder.
    Der kommer nye vare hver uge, så vores butik fremstår altid ny og frisk. Der er varer for enhver smag, da vi alle fire er med til at købe ind.

    Hvad giver jer lyst til at tage på arbejde?

    Vi elsker at hjælpe vores kunder og søge for, at de kommer hjem med den helt rigtige vare – noget tøj, som de føler sig tilpas i, og som klæder kunden. Vi har godt forhold kollagerne imellem, og det er med til at skabe en rigtig god stemning i butikken.

    Hvad har I selv lyst til at investere i i den kommende sæson?

    I efteråret er et must-have en skjorte med kalvekrøs. Det har vi både i hvid og lyseblå, med korte og lange ærmer.

    Michelle, indehaver, More Living Café

    Hvad gav dig lyst til at åbne More Living Café?

    Idéen har egentlig ligget og ulmet under overfladen i lang tid. Jeg vil betegne mig selv som meget lokal og har boet det meste af min barndom og teenageår i Solrød. I alle de år har jeg virkelig manglet et sted som More Living Café, som sætter fokus på gode råvarer, moderne retter og lækker og smagfuld mad, som er lavet helt fra bunden. Det, der gjorde det endelige udfald, var nok, at min mand og jeg (i den tid vi boede udenlands, grundet hans job som professionel fodboldspiller), fik inspiration til lækre morgenmads og frokostretter, og lod os inspirere af de mange små gadecaféer, hvor både franskmændene, men også italienerne, drak deres morgenespresso og interagerede med familie og venner.

    Vi ville bringe det fællesskab til byen. Og helt generelt kan danskerne godt tage ved lære af den lidt mere laissez-faire tilgang mange sydeuropæiske lande har til livet. Og Solrød er en dejlig by, der kan det hele. Men de manglede os! Og da et ledigt lejemål pludselig var for næsen af os, efter vi var vendt hjem til byen igen, slog vi til, uden at tænke så meget mere over det. Målet var at skabe hjerterum og hygge. Og med tilgangen: “More Living, Less Concerning”… Et slogan, som vi virkelig lever og ånder for, og som er vores DNA, der går igen – ja selv på vores medarbejders tøj.

    Hvad giver kunderne lyst til at besøge More Living Café?

    Forhåbentlig vores familiære og varme stemning, men i dén grad også vores lækre morgenmads/frokostretter, der skifter lidt, alt efter sæsonen. Vi gør en dyd ud af at yde en ekstraordinær service med et glimt i øjet og et smil på læben. Vi vil ikke være som alle andre. Hos os er der plads til masser af humor, hjerterum, hvad enten du er en familie med børn, vil sidde og arbejde, er ude med vennerne, eller noget helt fjerde. Vi har plads til ALLE. Store som små, unge som gamle. Og så skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg synes, vi kan noget, som ingen andre i byen kan. Jeg er super stolt af vores produkt og håber at flere og flere vil lægge vejen forbi, og at vores faste kunder bliver ved at støtte op og blive smittet med vores ”More Living Café-vibe”, da det er helt essentielt at støtte op lokalt, for at overleve i centeret. Tilgengæld, lover jeg, at man ikke vil fortryde dette besøg.

    Hvad giver dig lyst til at tage på arbejde?

    Det har været en lang proces at starte sådan en café op. Vi har haft nogle bump på vejen, både i form af diverse reglementer, inflation, rentestigninger, mangel på kompetent arbejdskraft mv., og det har kostet (uden at lyve) blod, sved og tårer, og lidt brændte naller. Men det ofrer man gerne for noget, man virkelig tror på, nok skal lykkes!

    Derfor er More Living Café blevet et fælles barn i vores familie. Min far Ulrik er bestyrer, og jeg har egentlig overladt meget af ansvaret til ham, og så er jeg trukket lidt i baggrunden og står for de mere kedelige administrative ting – som man jo også skal ordne, og samtidig har jeg fleksibilitet til at arbejde med yderligere spændende tiltag, og det, jeg brænder for, – sociale medier og kommunikation. Og med en ny virkelig skøn kok ved roret, Peter, som er super kreativ, dygtig og idérig og bare et virkelig rart, og varmt menneske at være sammen med, så har jeg det bedste team, jeg kunne ønske mig, og kan derfor slappe af og lade dem styre slagets gang i Solrød Center nr. 11. I slipper dog ikke helt for mig “bag disken”, jeg sidder nemlig selv og arbejder i caféen ofte, og elsker selv at blive smittet af den dejlige stemning, jeg synes caféen står for.

    Hvad har du selv lyst til at investere i i den kommende sæson?

    Jeg er en kæmpe iværksætter, og jeg vil betegne mig selv som ret kreativ. Så jeg har masser af nye tiltag i ærmet, hvis Solrød er klar. Jeg håber, vi kan skabe et fællesskab nede ved os og på den måde skabe noget mere liv i den ende af centeret, som bybilledet jo lægger op til. Jeg har en masse events på tegnebrættet i selskab med andre lokale, så det bliver ikke kedeligt. Og man kan altid følge med i hvad vi render og laver på vores sociale medier (@morelivingcafe). Hvem ved hvad fremtiden bringer?

    Tina, indehaver, Zalza

    Hvad gav dig lyst til at overtage Zalza?

    Jeg har ejet Zalza i ti år, og det der gav mig lyst, var at jeg på daværende tidspunkt drev jeg campingplads, som jo kun har åbent seks måneder om året, og jeg kan godt lide, at der sker noget og har svært ved at holde fri i lange perioder. Så hørte jeg fra en campist, at ejeren af Zalza gerne ville sælge. Og så tænkte jeg ”det kunne da være megaspændende”, og så købte jeg butikken.

    Hvad giver kunderne lyst til at besøge Zalza?

    Jeg håber, at det er fordi, at vi er glade og meget ærlige. Vi er altid ærlige i forhold til hvordan tøjet ser ud på kunderne, om det er for småt, eller modellen måske ikke er helt den rigtige. Og så har vi jo et bredt udvalg fra str. 34 – 56, så vi kan jo klæde alle på. Og så håber jeg selvfølgelig, at det er fordi, vi giver en god service, at her er en god stemning, og at det er rart at komme her i butikken.

    Hvad giver dig lyst til at tage på arbejde?

    Det er alle de glade kunder, jeg møder hver dag, og det at man kan klæde et menneske på, og opleve at ordsproget ”klæder skaber folk”, det er rigtigt. For når vi har klædt en kvinde på, og fundet det helt rigtige, så kan man se, at hun stråler og føler at hun ser godt ud, og det giver bare en kæmpe glæde.

    Kilde: Solrød Centerforening

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Noget af det fineste grisekød i kongeriget

    Røde Kors-butikker i Tune genåbner efter omfattende renovering

    Vil du hjælpe mig med en stemme til Trygheds Gruppen?

    Nordlys og elever strålede om kap ved Solrød Gymnasiums Åbent Hus

    Byrådet har fordelt udvalgene – her er navnene

    Allan og Morten vil dele bluessjæl og stemning med publikum

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    Udstilling i Portalen

    Borgmesterens nytårshilsen

    Seniorbowling i Køge Bowlingcenter.

    Røde Kors: Julehjælp til over 225 børnefamilier i Solrød og Greve

    Havdrup Skovby får 150 boliger på Nældevej, Skræppevej og Løvetandsvej

    Fra vision til handling: Nu er visionsplanen for Solrød Center på plads

    Lokal kunstner Birgith S. Ibsen åbner årets første udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Boliger i stueetagen og maks. 30 km/t. Hovedgaden i Havdrup skal være attraktiv og styrke det lokale handels- og byliv

    Mød Peanut – vores firbenede ven i kampen mod rotter

    En varm julehilsen og et strålende tilbageblik fra Viborher.dk

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    22. januar 2026

    Noget af det fineste grisekød i kongeriget

    21. januar 2026

    Røde Kors-butikker i Tune genåbner efter omfattende renovering

    21. januar 2026

    Vil du hjælpe mig med en stemme til Trygheds Gruppen?

    21. januar 2026

    Nordlys og elever strålede om kap ved Solrød Gymnasiums Åbent Hus

    21. januar 2026

    Byrådet har fordelt udvalgene – her er navnene

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.