Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto_Halbyg AS

    Bæredygtig, fleksibel og rummelig: Her er Solrød Kommunes kommende nye idrætshal

    0
    By Lotte Bøgevig on 2. september 2022 NYHEDER

    Nu sætter et flertal i byrådet gang i planerne om et endnu mere aktivt og levende idrætscenter med byggeriet af en ny idrætshal, der kan rumme alt fra driblende basketballspillere til yndefulde dansere og springende gymnaster. Samtidig bliver der også bygget en helt ny, fleksibel multisal og omklædningsfaciliteter.

    Et flertal i byrådet har nu taget næste skridt mod et af de største kommunale byggerier i Solrød Kommune i nyere tid – udvidelsen af Solrød Idrætscenter med bl.a. byggeriet af en ny, rummelig idrætshal og en fleksibel multisal.

    “Det er et fantastisk projekt, så kort kan det siges,” siger Morten Scheelsbeck, formand for Kultur-, idræts- og fritidsudvalget, og fortsætter:

    “Ønsket om en udvidelse af Solrød Idrætscenter har rod tilbage til 2018, da brugerne af idrætscenteret fortalte, at de ønskede sig et mere aktivt og levende idrætscenter. Og det er præcist, hvad vi alle sammen nu får – et imødekommende og lyst sted, hvor man har lyst til at være, som kan rumme alverdens forskellige aktiviteter, og hvor fællesskaber kan trives og sprudle.”

    Projektet består af en 1.954 m2 delvist nedgravet idrætshal, der bliver placeret ved siden af den nuværende hal C med direkte adgang mellem de to haller. Der bliver også lavet tøromklædning i den nuværende kælder, som kobler sig naturligt på både den nuværende hal C og den nye hal D.

    Ovenover tøromklædningen i stueplan ved siden af det ene nuværende indgangsparti bliver der bygget en fleksibel multisal, som bl.a. er perfekt til kampsport. I forlængelse af den kommer der et rummeligt møde- og aktivitetsrum, som via en foldevæg kan lægges sammen med multisalen.

    Fra multisalen og møderummet er der kig ned til idrætshallen via nogle store, åbne glaspartier. Ligesom der fra tøromklædningen i kælderen også er kig ind til idrætshallen via et stort glasparti.

    Projektet indeholder ikke kun nye indendørs tiltag. Der bliver også etableret et udeområde med en klar sammenhæng til det indendørs. Der bliver bl.a. lavet et kuperet terræn, der indbyder til forskellige former for leg og aktiviteter. Der er også tænkt over, hvordan skolebørn kommer sikkert forbi hallen godt afskærmet fra trafikken, og der bliver etableret masser af nye cykelstativer.

    “Udover at projektet spot on rammer præcis det, vi har brug for bl.a. med en meget stor fleksibilitet, så kan vi også glæde os over, at byggeriet har fokus på bæredygtighed, holdbarhed og et minimum af vedligehold. Det betyder, at projektet ikke alene leverer nogle fremtidssikrede løsninger i forhold til brugernes behov, det er også fornuftigt byggeri,” siger Morten Scheelsbeck.

    Fakta:

    Et flertal i byrådet har på byrådsmødet den 31. august 2022 valgt at bruge ca. 39 mio. kr. på et stort projekt, der skal udvide Solrød Idrætscenter med bl.a. en ny, rummelig idrætshal og en fleksibel multisal.

    Afstemningsdetaljerne kan findes på www.solrod.dk under referatet af byrådsmødet.

    Det er entreprenørvirksomheden Halbyg A/S, der har vundet udbuddet om at udvide Solrød Idrætscenter, og projektet er tegnet af arkitektfirmaet Faber & Have.

    Byrådet satte i 2018 gang i en forundersøgelse af muligheden for at udvide Solrød Kommunes idrætsfaciliteter.

    De relevante foreninger og aktører blev inddraget i arbejdet med at få alles ønsker og ideer på bordet, og en samlet prioritering blev foretaget. Byrådet besluttede efterfølgende at sætte gang i en proces med at opføre en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter. Det skete under forudsætning af, at hallen kunne finansieres af salgsindtægter fra den såkaldte Cordoza-grund, der blev solgt i 2020.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    Debatindlæg: Borgerinddragelse – men hvad betyder det egentlig?

    Kunstgræsbaner ved Solrød Idrætscenter får nyt græstæppe

    Sorggruppe kan hjælpe folk videre

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Dyk ned i urternes magiske univers

    Maj nyt fra Solrød sogn

    Kronik af Emil Blücher

    Klumme af Brian Mørch

    Maj nyt fra Havdrup kirke

    Kor for børn og unge

    Borgerne spørger – borgmesteren svarer

    Boligmarkedet boomer: Mæglere fra Havdrup åbner i Viby

    Helhedsplan skal sikre Uglegårdsskolen for kommende generationer

    VELKOMMEN TIL SOLRØD BYFEST 28. maj – 30. maj

    Kom maj du søde milde

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    18. maj 2026

    Gå-Holdet Solrød besøgte Sansehaven på Christianshave

    13. maj 2026

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    13. maj 2026

    ”Babymassage og ro på nervesystemet”

    13. maj 2026

    Læserbrev: Hvorfor køber Solrød Kommune kinesiske biler?

    11. maj 2026

    Øget fokus på forsyningssikkerhed hos Solrød Vandværk

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.