Med nye kompetencer og tværfaglige møder skal alle ansatte i Køge Kommunes Socialpsykiatri være med til at skabe fremtidens velfærd. Hvordan skal de levere service og omsorg, når der bliver flere ældre og færre ressourcer?
I denne tid er alle ansatte i Køge Kommunes Socialpsykiatri på et særligt tilrettelagt undervisningsforløb på Center for diplomledelse EASJ. De er af sted i flere hold blandet på tværs af deres arbejdspladser – de kommer fra Jobcenter Køge, Handicap og psykiatri, Perronen, Pedersvænge, PVV, Rådgivnings- og behandlingscenter og Socialafdelingen. Alle jobfunktioner og fagligheder på social- og arbejdsmarkedsområdet mødes på et uddannelsesforløb med fokus på forskellige perspektiver og muligheder i fremtidens velfærdssamfund. Bl.a med udgangspunkt i Køge Komunes ”Udviklingsplan for socialpsykiatrien.
Nye velfærdsløsninger
På første undervisningsdag tegner socialdirektør Sven Tabor billedet af fremtiden og inviterer til at give bud på at tænke omsorg på nye måder. ”Det er medarbejderne, der i det daglige kender udfordringerne og det er dem, der kan komme med konkrete ideer og løsningsforslag. Et af ønskerne fra medarbejderne har været kompetenceudvikling for helt konkret at få redskaber til at løfte opgaven i et velfærdssamfund, der er under forandring” siger Sven Tabor og fortsætter ”borgeren skal i fremtiden opleve, at der tages et individuelt hensyn samtidig med at den indsats vi yder er helhedsorienteret og har et rehabiliterende sigte …og så i øvrigt er koordineret på tværs af forvaltninger og tilbud. Så derfor er målet med dette forløb at skabe en fælles forståelse af det paradigmeskift, vi står i og et fælles sprog for at handle i de daglige møder med borgerne”.
Del af en udvikling
Uddannelsen er blevet til i samarbejde med Center for diplomledelse, og udviklingschef Merete Hansen fremhæver især vigtigheden af, at uddannelsen er for alle 146 ansatte – på tværs af fagligheder og funktioner, ledere og medarbejdere. ”Det giver en rigtig god mulighed for at forankre alt det der sker på uddannelsen hjemme i hverdagen. At få omsat alle de gode tanker og ideer i processen og i eksamensprojekterne til konkrete handlinger. Og så giver det en fælles forståelse af, at forandring og skift i velfærdsparadigmet er rundet af en kompleks samfundsmæssig forandring og noget, der stiller krav til os alle” siger hun. Underviser Jesper Frandsen på forløbet supplerer: ”Det er en øjenåbner for rigtig mange helt overordnet at forstå talen om rehabilitering og omsorg … og at det ikke er tilfældigt eller noget nogen har fundet på…. Deltagerne opdager, at de skal gøre tingene anderledes, og det bliver faktisk bedre for borgerne. Fx hørte jeg en sige lige efter vel overstået eksamen: ”Inden jeg kom på uddannelsen hørte jeg til Pedersvænge. Nu synes jeg, at jeg hører til Køge Kommune og er en del af en udvikling” – og det viser vigtigheden af at indgå i et tværfagligt projekt, hvor man indser sin rolle i et større perspektiv.
Verden er større end lige min navle
Vejleder Karsten Stegmann fra pædagogisk vejleder- og værestedsteam var med på hold 2. Han er her bagefter især været optaget af den arbejdsglæde, som han synes, det har givet ham selv og kollegerne at være med på uddannelsen.
”Vi er blevet mere positive i forhold til, hvordan vi griber tingene an. Før var vi fanget i grøftekanten. Nu er det mere at have øje for, hvad man kan, og så gøre det. Før var vi dygtige til at brokke os. Vi gav nok ledelsen grå hår. Nu bruger vi mere tiden på det, som kan lade sig gøre. Og så øver vi indflydelse. Vi er jo stadig i en udviklingsfase, og jeg glæder mig til næste skridt”, siger Karsten Stegmann.
”Nu hører vi tingene fra cheferne med nysgerrighed i stedet for som før med negative ører. Hvis vi ikke deltager aktivt, så sætter vi os selv uden for indflydelse. Verden er større end lige ens egen navle”, siger Karsten Stegmann.
Ned på jorden
Hvad skal jeg dog bruge det til?, var det spørgsmål som socialrådgiver i ”Den fælles indgang”, Gitte Barlach havde i hovedet efter første undervisningsdag. Hun var med på det allerførste hold. Men mange nye teorier, højst relevante diskussioner og mødet med gode kolleger og ledere gav efterhånden svaret.
”Jeg har fået en baggrundsviden i forhold til mit arbejde. Jeg har fået en større forståelse for den ramme, som vi er en del af i socialpsykiatrien. Jeg har også fået en større forståelse for det samfund, jeg lever i. Ord som paradigmer, New Public Management og ….ja, nysgerrighed på det jeg ser i avisen og i fjernsynet fx produktivitetskommissionens arbejde det får mig til at se muligheder på en helt anden måde, og jeg føler mig inddraget. Jeg er blevet mere kritisk i positiv betydning, og jeg kan forholde mig til det, der sker”, siger Gitte Barlach.
Gitte Barlachs eksamensprojekt handlede om netop de forandringsprocesser, som ”Den fælles indgang” helt aktuelt er i gang med.
”Pludselig kunne jeg se, hvorfor det nogle gange kører helt af sporet, og hvorfor det nogle gange går godt. Hvad vi skal aflære, før vi kan lære. Det blev mig klart, at jeg selv kan bidrage med at få afklaret en række spørgsmål i forandringers enkelte trin”, siger hun.
Og så har det været rigtig givtigt at mødes kolleger imellem på tværs af myndigheds- og udfører opgaver, uanset medarbejder eller ledere. ”Vi har fået en meget større forståelse for hvad de roder med andre steder. Og de har fået en forståelse for os i myndighedsdelen. Tit har vi tænkt: hvorfor gør de ikke som vi siger? Nu tager jeg bare telefonen og ringer”.
Alle for en
Ifølge Karsten Stegmann er det vigtigt at følge op med at alle får konkrete nye værktøjer til det faglige og pædagogiske arbejde, som skal forandres, når ændringen til den rehabiliterende praksis for alvor skal forankres i hverdagen. For Karsten Stegmann vil uddannelsesforløbet helt sikkert blive en gevinst – også for borgerne.
“Vi kommer til at give ansvaret tilbage til borgerne. Nu skal de sammen med os vurdere, hvad ressourcerne bedst kan bruges til. Hvad vi skal gøre, og hvad de selv bidrager med. Det skal være effektivt og realistisk,” siger Karsten Stegmann.
Det er en løbende proces – og sværdslag skal fra tid til anden tages igen tages i den overordnede paraply. Også Gitte Barlach har et stort ønske om at mødes med sit hold igen. ”Vi blev jo næsten som eet, og jeg tænker tit, hvordan det gik med deres eksamensprojekter, og hvad de bruger det hele til? Det ville helt sikkert give nye ideer og mere inspiration at mødes mere på tværs for at finde smarte løsninger, afkorte arbejdsgange og fjerne det som borgerne oplever som bureaukrati.”