Planen var egentlig at gå/køre ned til pavillonen i Trylleskoven og ønske hinanden Godt Nytår med bobler og en lille kage.
Af Lene Dorthe Hansen
På grund af vejret og deltagernes sikkerhed flyttede vi dog residensen til Solrød Bibliotek og Kulturhus, hvor vi hyggede os – derefter kunne medlemmerne vælge at gå en tur.

21 medlemmer fulgte opfordringen om hygge.
Vi har stadig plads til flere i foreningen, så nedenfor finder I lidt oplysninger om os:
Vi går hver onsdag (undtagen helligdage/højtider) kl. 9.00, hvor vi mødes på pladsen foran ved rådhuset, hvor vi går i forskellige grupper afhængig af tempo og længde.
Husk: en lille tur er bedre end slet ingen.

Vi er jo Gå-Holdet Solrød, der gerne vil fremme motion i de tempi og længder medlemmerne kan klare – MEN vi er også sociale med vores fællesspisninger 1. onsdag og 3. fredag i måneden på “Dantes”.
Hvis du har lyst til at prøve konceptet af, er du velkommen til en prøvetur om onsdagen kl. 9.00 på pladsen foran rådhuset.



