Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    1950´er salon på Greve Museum

    0
    By Lotte Bøgevig on 21. oktober 2014 NYHEDER

    Søndag den 9. november kl. 12-15 sætter Greve Museum fokus på 1950´erne med jitterbug, kager og historisk modeshow. Kom og vær med til en festlig eftermiddag.

    Velfærdsdrømme i 50´erne
    I Greve Museums faste udstilling Velfærdsdrømme. Greve i det 20 århundrede viser museumsinspektør Kirsten Egholk rundt og fortæller om Greves udvikling i løbet af det 20. århundrede herunder i 1950´erne.

    1, 2, 3 o´clock …
    Jitterbug er en glad og hurtig pardans, der opstod i USA i 1930’erne inspireret af Boogie Woogie og Swingmusikken. Dansen blev meget populær herhjemme i efterkrigstiden og op gennem 1950’erne, hvor tusinder af unge dyrkede jitterbuggen på de københavnske dansesteder som Dansetten i Tivoli og Dansehallen i Kødbyen. DTU Dancing har det sidste årti tilbudt jitterbugundervisning, hvor det sociale fællesskab på tværs af nationaliteter og fagligheder har været i fokus. Jitterbug er en sjov og tempofyldt dans, der giver sved på panden og smil på læben. På Greve Museum får man selv mulighed for at lære grundtrin, svinge med skørterne og opleve danseglæden ved jitterbuggen.

    50´er modeshow
    I samarbejde med Frederikke Heick fra Andelslandsbyen Nyvang og en masse frivillige modeller er der historisk modeshow. I begyndelsen af 1950´erne var moden stadig dikteret af rationering og pengeknaphed efter besættelsen. Tøj var en stor investering og skulle helst holde i mange sæsoner og gå i arv. Det var ikke alle, der havde råd til at købe færdigsyet tøj, og derfor syede mange husmødre og unge piger selv deres eget og andres tøj. Moden i 1950´erne var også præget af Christian Diors New Look, som blev lanceret i 1947. Med sin feminine stil med brusende skørter, lille talje, hat og handsker markerede det et opgør med det mere militante look, som havde hersket under krigen. Kollektionen skabte især opsigt på grund af de mange meter luksusstoffer, som gik til at skabe blot en enkelt kjole. Det ansås for yderst kontroversielt i en efterkrigstid. I slutningen af 1950´erne opstod en markant og lettere rebelsk ungdomskultur stærkt inspireret af musik, film og mode fra USA, hvor drenge og piger skruede sig ned i de populære jeans eller ”cowboybukser”, der blev lanceret af ungdomsidolerne Elvis Presley og den fandenivoldske James Dean. Pigerne blev dristigere i tætsiddende toppe, og kjolernes længde begyndte langsomt at krybe op i knæhøjde.

    Tidstypiske kager i museumscafeen
    Museumscafeen byder på kagetallerken med tidstypiske kager og kaffe/the. Pris 45 kr. Forudbestilling på tlf. 43 40 40 36 senest 2/11 – spørg efter Birgit.

    Program
    Kl. 12: Omvisning i Velfærdsdrømme. Greve i det 20. århundrede

    Kl. 13: Jitterbug v. DTU Dancing Jitterbug

    Kl. 14: Historisk modeshow med tøj fra 1950´erne

    Praktiske oplysninger
    Arrangementet foregår på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. Tlf. 43 40 40 36.

    Museets har åbent tirsdag til fredag kl. 11-15, søndag kl. 11-17, mandag og lørdag er der lukket. Den 2. onsdag i hver måned er der åbent fra kl. 13.30 til kl. 21. Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    25. oktober 2026

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    25. oktober 2026

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.