Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Syng julen ind på museet

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. november 2014 NYHEDER

    Omvisning, lokalhistorisk foredrag og julesang: Onsdag den 10. december holder Greve Museum aftenåbent fra kl. 13.30 – 21.00. Det er efterhånden blevet en tradition, at museet på denne anden onsdag i måneden har op til flere arrangementer, og onsdag d. 10/12 er ingen undtagelse. Vi byder nemlig velkommen til omvisning i museets julepyntede stuehus, inviterer til foredrag om digitaliseringen af en lokal avis-udklipssamling og holder sangaften med julens sange.

    Omvisning kl. 15
    I december begynder nedtællingen til juleaften for alvor. Kalenderen for december måned byder på julekalender, julefrokoster, adventssøndage, julegaveindkøb, småkagebagning og meget mere. Traditionen tro er der også juleudstilling på Greve Museum, og 14 dage før det er juleaften, tænder museumsinspektør Kamilla Hjortkjær julelysene i Grevegårds stuer, og viser rundt i juleudstillingen Den gamle jul på landet og fortæller julehistorier fra gamle dage. Omvisningen begynder kl. 15 og varer ca. en time. Vi slutter i museets café, hvor det vil være muligt at nyde synet af det smukke juletræ, som er pyntet med julepynt udført i hedebosyning. I år er der endda også et stort juletræstæppe under træet, som er blevet syet i fællesskab af en gruppe kvinder, der i flere år har studeret og nyfortolket museets samling af hedebosyninger.

    Kl. 17.00 Montys udklipssamling
    I museets café vil Ole Eriksen, der arbejder som frivillig på lokalarkivet, fortælle om redaktør Pierre Montys store udklipssamling og arbejdet med at digitalisere indholdet, således at det kan blive søgbart for både ansatte på museet og arkivet samt de besøgende.

    Kl. 19.00 Syng julen ind
    December måned er en særlig tid med mange traditioner, og for mange mennesker er sangene en vigtig del af julen. I de fleste hjem synges der julesange, når der danses rundt om juletræet, og rigtig mange danskere går også i kirke i julen – ikke mindst for at få lov at synge med på julens salmer og sange. Denne aften vil der være rig mulighed for at få trænet stemmebåndet, når museumsinspektør Kamilla Hjortkjær vil lede fællessangen, hvor alle har mulighed for at synge med på julens kendte sange. Kom og syng med på julens sange og salmer og få samtidig lidt mere at vide om historierne bag sangene

    Praktiske oplysninger
    Juleudstillingen vises frem til den 4. januar 2015 og kan ses på Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve. Tlf. 43 40 40 36. Museets åbningstider: tirsdag – fredag 11-15, bortset fra 2. onsdag i måneden, hvor åbningstiden er 13.30-21, søndag 11-17. Mandag og lørdag lukket. Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk. Der er fri entré til museet og til arrangementerne.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.