Efter et par års stilhed på Køge Handelsskoles mesterlære, er antallet af elever på det alternative uddannelsesforløb stigende. Både elever og arbejdsgivere har fået øjnene op for mesterlærens mange kvaliteter.
”For øjeblikket har Køge Handelsskole 17 mesterlæreelever ude omkring på forskellige arbejdspladser inden for kontor, handel og service,” fortæller Michala Duvier, som er praktikpladskonsulent på Køge Handelsskoles Merkantil afdeling.
”Eleverne er i alderen 17 til 45 år – og det giver et meget godt indtryk af mesterlærens brede appel. Det fælles for vores elever i mesterlære er, at de gerne vil arbejdslivet, men helst vil undgå flere år på skolebænken – årsagerne kan være mange. For de elever, der aldersmæssigt ikke passer ind på en ungdomsuddannelse eller som har svært ved at se sig selv på skolebænken i et længere forløb, er det oplagt at vælge mesterlæren. De undgår desuden at skulle på SU, for i mesterlæren får man lærlingeløn. Mesterlæren er også god for voksne uden uddannelse, som på baggrund af samfundets stigende krav og som modsvar til arbejdsløshed, ønsker papirer på de kompetencer, de har fået gennem arbejde i en virksomhed,” siger Michala Duvier.
”Ud over mesterlæren kan bruges til at gøre en til faglært, så kan den også bruges som omskoling. Det kan være en arbejdsplads gerne vil beholde en god medarbejder trods en arbejdsskade, så kan mesterlæren give de fornødne kompetencer og papirer på uddannelse – uden at medarbejderen forlader arbejdspladsen,” siger Michala Duvier.
”Blandt de yngre på mesterlæren kan det handle om at undgå mere skole – de har måske dårlige erfaringer fra grundskolen. En helt anden gruppe unge, der også søger ind på mesterlæren, befinder sig i den helt modsatte grøft: De er målrettede og ansvarsbevidste unge, som hungrer efter at komme direkte i arbejde. Vi ser også indimellem familiefirmaer, hvor søn eller datter går i mesterlære for at blive formelt uddannet – samtidig med de arbejder i mor eller fars virksomhed,” siger Michala Duvier.
Virkeligheden som lærested
”I ny mesterlære er der tre parter – nemlig eleven, virksomheden og skolen. Gitte Dyrløv, som underviser og koordinerer mesterlæren på Køge Handelsskole, giver virksomheden den største vægt i arbejdet med eleven – det hedder jo mesterlære, så det er meningen, at eleven lærer af sin mester ved grundige instruktioner og ved at eftergøre arbejdet. Den tilgang sikrer, at eleven får en praksisnær læretid. Køge Handelsskole står blot som garant for kvaliteten og varetager den indledende kompetenceafklaring af eleven og den afsluttende eksamen,” fortæller Michala Duvier.
Gitte Dyrløv har kun eleverne inde på skolebænken i ganske kort tid – en uge pr semester – og efterfølgende hiver vi kun eleven ind, hvis der skulle opstå behov for det. Det er også med til at sikre den praksisnære vinkel: Eleven skal have rigtig have en fornemmelse af et arbejdsliv,” siger Michala Duvier.