Lørdag den 29. august kl. 10.00 er det igen tid til at snøre løbeskoene, når Havdrup Familieløb løber af stablen.
Af Havdrup Familieløb
Arrangementet er for alle, og ambitionen er først og fremmest at skabe en hyggelig og aktiv dag, hvor hele familien kan være med. Så tag børnene, naboen, vennerne eller bedsteforældrene under armen og kom med på en tur rundt i Havdrup.
Der er familievenlige ruter på 2,5, 5 og 10 kilometer, så der er mulighed for at vælge den distance, der passer bedst til den enkelte.
Undervejs vil der være depot, som er sponsoreret af SuperBrugsen Havdrup, og når deltagerne kommer i mål, venter der medaljer til alle samt en pølse med brød og vand.
Det koster 50 kroner pr. deltager at være med.
Havdrup Familieløb finder sted lørdag den 29. august kl. 10.00.
Tilmelding foregår på FDF’s tilmeldingsside:
https://medlem.fdf.dk/event/id/8120/register
Arrangørerne håber på stor opbakning og glæder sig til en hyggelig dag med masser af aktivitet og fællesskab i Havdrup.



