Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    0
    By Lotte Bøgevig on 13. juli 2026 DEBATINDLÆG, LÆSERBREVE, NYHEDER

    18 grundejerforeninger i Solrød står sammen og ønsker en klar tidsplan for arbejdet med støjbekæmpelse. Vi peger ikke fingre, men vil gerne vide, hvordan vi kan hjælpe yderligere.

    Af Bo Jelved, formand for Vejlauget Munkekær og forhenværende medlem af Solrød Kommunes støjudvalg (På vegne af Vejlauget Munkekær (initiativtager), Grundejerforeningen Birkeengen, Grundejerforeningen Kommandørparken, Grundejerforeningen Trylleskoven, Grundejerforeningen Solmarken, Tværvejens Grundejerforening, Ejerlauget Solsikkemarken, Karlstrup Strands Grundejerforening, Ejegårdens Grundejerforening, Grundejerforeningen Enggården, Grundejerforeningen Æblehaven, Grundejerforeningen Lysgården, Grundejerforeningen Boghvedemarken, Admiralparken, Jersie Strand Grundejerforening, Grundejerforeningen Kirsebærhaven, Grundejerforeningen Fåreager 2-38, Ejerforeningen Trylleskov)

    Når 18 grundejerforeninger og vejlaug føler behov for at gå sammen om ét fælles opråb, er der noget, der ikke fungerer.

    Enten er der ikke sket nok i kampen mod støj. Eller også har kommunen ikke været god nok til at fortælle borgerne, hvad der faktisk sker.

    Jeg håber oprigtigt, at det sidste er tilfældet.

    Derfor glæder vi os over borgmester Emil Blüchers kronik. Den viser, at motorvejsstøjen fortsat har høj prioritet, og at kommunen vil intensivere indsatsen for at få Solrød med, når statens støjmilliarder skal fordeles.

    Det er godt nyt.

    For vi er enige om det vigtigste: Motorvejsstøjen er et alvorligt problem, og de kommende år bliver afgørende.

    Men det halter tydeligvis med forventningsafstemningen i en sag, der har været et varmt emne i mange år. Netop derfor er det afgørende, at der er klarhed over, hvad der skal ske – og hvornår.

    Uden en tydelig tidsplan bliver selv et prioriteret indsatsområde let oplevet som stilstand.

    Derfor håber vi, at kommunen vil offentliggøre en konkret handlingsplan for de kommende 12-18 måneder, så både borgere og interessenter kan følge udviklingen.

    Hvordan ser tidsplanen for arbejdet ud? Hvilke indsatser gennemføres hvornår? Hvad er allerede i gang? Og hvordan sikrer vi løbende, at Solrød står stærkest muligt, når statens støjmilliarder skal fordeles?

    Borgerne forventer ikke, at støjen forsvinder i morgen. Men de forventer at kunne føle, at der sker noget.

    Jeg sad selv i kommunens støjudvalg som repræsentant for Vejlauget Munkekær. Jeg valgte at træde ud, fordi jeg ikke oplevede den fremdrift og opfølgning, som sagen fortjente.

    Hvis andre i udvalget har haft travlt med dialog med Christiansborg og Vejdirektoratet, er det positivt. Men det understreger samtidig, at kommunikationen – også til os, der har været en del af arbejdet – kunne have været langt bedre.

    I en Facebook-kommentar til vores seneste debatindlæg skrev borgmesteren:
    ‘Frem for at pege fingre kunne det være skønt, hvis grundejerforeningerne ville gå aktivt ind i arbejdet.’

    Den invitation tager vi gerne imod.

    Men hvordan?

    Vi har allerede bidraget ved at deltage i støjudvalget. Vi har samlet 18 lokale foreninger om én fælles sag. Og vi har været med til at sætte motorvejsstøjen højt på den lokale dagsorden. Det har efter vores indlæg været positivt at se, at der nu er afsat fem millioner kroner til støjindsatsen.

    Nu vil vi gerne vide, hvordan borgmesteren forestiller sig, at borgere, vejlaug og grundejerforeninger bedst kan bidrage fremover.

    Hvis planen er klar, så vis os den. Og fortæl os, hvordan vi kan hjælpe. Så står Solrød stærkere.

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    Tag discotøjet på til familiegudstjenesten

    Klumme af Brian Mørch

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Kronik af Emil Blücher

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Klein & Adamsen rykker tættere på kunderne med ny butik i Viby

    Væggelus kan være en ubehagelig feriesouvenir

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    3. september 2026

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    3. september 2026

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    3. september 2026

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    1. september 2026

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    1. september 2026

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.