Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Byrådspolitikere vil have privatøkonomi på skoleskemaet

    0
    By Lotte Bøgevig on 4. april 2025 NYHEDER, POLITIK

    Alt for mange unge mangler basal viden om privatøkonomi, når de forlader folkeskolen. Det kan få alvorlige konsekvenser, når de senere står over for økonomiske valg.

    Derfor foreslår byrådsgrupperne for Det Konservative Folkeparti og VoresSolrød nu, at alle tre folkeskoler i Solrød Kommune fremover skal udbyde valgfaget “Privatøkonomi” i udskolingen.

    Økonomisk forståelse er en livskompetence

    Gruppeformand for Det Konservative Folkeparti, Morten Scheelsbeck, mener, at undervisning i privatøkonomi er en vigtig del af at forberede unge på voksenlivet:

    “Vi ønsker at klæde vores unge bedre på til den virkelighed, de møder, når de forlader folkeskolen. Privatøkonomi handler ikke kun om penge, men om ansvar, overblik og frihed. Derfor håber vi, at byrådet vil bakke op om, at vi giver vores udskolingselever et relevant og nyttigt tilbud.”

    Forebygger gæld og økonomiske problemer

    ‘Ifølge tal fra RKI var næsten 46.000 unge mellem 18 og 30 år registreret som dårlige betalere i 2019. Samtidig viser en undersøgelse fra Finans Danmark, at mange unge føler sig usikre i forhold til basale økonomiske begreber som budgetter, renter og ÅOP.

    “Mange unge forlader skolen uden at vide, hvordan man lægger et budget, hvad renter betyder, eller hvordan man sparer op til fremtiden. Det kan føre til uhensigtsmæssige økonomiske beslutninger, der påvirker dem i mange år. Vi mener, at økonomisk forståelse er en livskompetence på linje med at kunne læse og regne, og derfor bør det være et tilbud til alle elever i udskolingen i Solrød Kommune,” siger Anette Fynbo Blem fra VoresSolrød, som er medlem af Familie- og Uddannelsesudvalget.

    Praktiske færdigheder og bedre forberedelse til voksenlivet

    Forslaget lægger op til, at eleverne undervises i emner som budgetlægning, opsparing, lån og renter, skat, pension og investering – samt forbrug og bæredygtighed. Målet er at give dem konkrete redskaber til at forstå og styre deres egen økonomi.

    Forslaget fremsættes som et medlemsforslag, hvilket betyder, at det skal behandles politisk i byrådet. Konkret foreslår de to byrådsgrupper, at administrationen undersøger mulighederne for at indføre valgfaget “Privatøkonomi” i udskolingen og fremlægger et oplæg for Familie- og Uddannelsesudvalget til videre drøftelse.

    Kilde: Morten Scheelsbeck

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.