I dagens samfund taler vi meget om ældres rettigheder og velfærd, men alt for ofte glemmer vi én vigtig ting: De ældre ønsker ikke nødvendigvis at blive behandlet som en særlig gruppe, der er adskilt fra resten af samfundet.
De ønsker ganske enkelt at leve det liv, de er vant til – et liv, hvor de har selvbestemmelse, værdighed og mulighed for at opretholde de vaner og rutiner, som har givet deres liv mening – Jeg gør i hvert fald.
Mange ældre har levet aktive liv, har haft karrierer, opdraget børn og været en del af samfundet. Når de når en alder, hvor de måske har brug for hjælp, er det ikke nødvendigvis det, de ønsker, at deres liv skal ændres radikalt.
De ønsker at bo i deres egne hjem så længe som muligt, at kunne fortsætte med at gå i den samme butik, mødes med venner og familie og gøre de ting, de altid har gjort.
Desværre er virkeligheden ofte en anden. Der er en tendens til at placere ældre i plejehjem eller institutioner, uden at der tages tilstrækkeligt hensyn til deres ønsker om at fortsætte deres daglige liv derhjemme.
Der er behov for et samfund, der lytter til de ældres ønsker. Teknologi, fleksible hjemmeplejeordninger og flere muligheder for ældre at bo i trygge rammer, der minder om deres hjem, er skridt i den rigtige retning. Vi bør også sikre, at ældres stemmer bliver hørt i beslutningsprocesser, så de ikke bliver marginaliseret.
Ældre ønsker ikke at være til byrde. De ønsker at bevare deres værdighed, deres frihed og deres livsglæde. Det er på høje tid, at vi som samfund anerkender, at det liv, de er vant til, ikke nødvendigvis er et liv i afhængighed eller isolering. Det er et liv, der fortjener at blive respekteret og bevaret så længe som muligt.
Lad os tage ansvar for at sikre, at ældre ikke blot overlever, men lever – på deres egne præmisser.
Henrik Boye
Byrådsmedlem
Liberal Alliance