Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kronik “Sundhed tættere på eller længere væk fra borgerne i Solrød?”

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. september 2024 NYHEDER

    Sidste onsdag gik TV2 News og en række kommunale nichemedier i “breaking news”. Årsagen var, at Regeringen fremlagde deres nye sundhedsudspil. I udspillet lægges der op til, at Region Sjælland og Region Hovedstaden smeltes sammen til én mega-region, ved navn Region Østdanmark. Men hvad kommer det til at betyde for Solrød Kommune?

    Regeringens sundhedsudspil lægger op til en lang række ændringer i vores sundhedsvæsen. Udover en ny organisering af sundhedsvæsenet, lægges der nu op til en anden lægefordeling, nye kronikerforløb og meget andet.

    Én af bevæggrundene for det nye udspil, er den relative store ulighed i sundheden, der er særligt i Region Sjælland. Her er – med Solrød som en af de få kommunale undtagelser – borgerne generelt meget syge, og der er desuden problemer med at sikre en tilstrækkelig lægedækning. En anden logik i udspillet, er at snitfladerne mellem kommunerne og regionerne skal begrænses, således at færre borgere falder mellem to stole.

    De endelige detaljer i aftalen mangler stadig at blive forhandlet på plads mellem folketingets partier, men med en flertalsregering, bliver der næppe rykket meget ved de grundlæggende præmisser i aftalen.
    Fra ét problem til et andet? Risiko for nye sundhedsmæssige snitflader
    Selvom Regeringens sundhedsudspil adresserer nogle af de nuværende udfordringer mellem kommuner og regioner, er jeg nervøs for, at udspillet risikerer at skabe nye problemer i stedet.

    For ja, vi kan ikke komme uden om, at der i dag er snitflader mellem hospitalerne på den ene side, og kommunerne, der står for plejehjem, hjemmepleje, sygepleje og midlertidige senge/opholdspladser (i Solrød Kommune kendt som “rehabiliteringen”) på den anden side.

    Med det nye udspil lægges der op til, at regionen fremover skal overtage både sygeplejen og de midlertidige opholdspladser, som i dag er kommunens ansvar. Umiddelbart kan det lyde som en direkte vej til færre snitflader for borgerne, men i praksis skaber det blot nye snitflader, som kan give samme problemer, bare på nye områder.

    Vi skal nemlig ikke glemme, at en af styrkerne i det nuværende setup er, at der lige nu er et tæt samarbejde (og dermed få snitfalder) mellem de kommunale funktioner. Eksempelvis sker der en tæt koordinering af besøgene i den kommunale hjemmepleje og den kommunale sygepleje. På samme måde er der i dag et tæt samarbejde mellem kommunens rehabilitering og kommunens plejecenter. Her “spottes” de borgere som viser sig at være kvalificeret til en plejehjemsplads, hvorefter en visitationsproces igangsættes umiddelbart derefter.

    Hvor vi før har oplevet udfordringer mellem hospitalerne og kommunernes tilbud, kan vi nu risikere, at der opstår nye snitflader mellem kommunens hjemmepleje og regionens sygepleje, samt mellem regionens midlertidige opholdspladser og kommunens plejehjem. Det efterlader stadig plads til, at borgerne risikerer at blive klemt mellem to systemer, der ikke arbejder optimalt sammen. Og det er præcis det, som udspillet forsøger at undgå.

    Fortsætter vores lokale tilbud?

    Med sundhedsudspillet står kommunerne til at fortsætte opgaven med at sikre plejeboliger og plejehjemspladser til borgerne. De midlertidige opholdspladser står dog til at forsvinde fra kommunerne, hvorved det er uvist, om der skal bygges helt nye rehabiliteringspladser, eller om regionen vil fortsætte med at drive de eksisterende pladser på Plejecenter Christians Have.

    Såfremt at pladserne på Christians Have ikke drives videre, er det gode spørgsmål, om den kommende region vil prioritere at lave midlertidige sengepladser et andet sted i Solrød Kommune. Henset til vores kommunes størrelse, kan jeg have min tvivl. På trods af den fine overskrift på udspillet, “Sundhed tæt på dig”, kan vi derfor risikere at ende i en situation, hvor kommunens nære sundhedstilbud rent faktisk forsvinder.

    Om det ender så vidt, må tiden vise. Indtil da vil jeg forbeholde mig ret til at være en anelse skeptisk, på flere dele af regeringens udspil.

    Kronik af Borgmester Emil Blücher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    Tag discotøjet på til familiegudstjenesten

    Klumme af Brian Mørch

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Kronik af Emil Blücher

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Klein & Adamsen rykker tættere på kunderne med ny butik i Viby

    Væggelus kan være en ubehagelig feriesouvenir

    Solrød Cykelcenter har holdt hjulene i gang i 50 år

    Nyt fra Havdrup kirke

    Udstilling på Portalen – Lysets rejse

    Gå-Holdet i Solrød

    Solrød Bibliotek og Kulturhus går et efterår i møde fyldt med utrolig mange fantastiske arrangementer!

    Kom til Havets Folkemøde og oplev en folkefest i vandkanten

    Fra landbrugsjord til klimasikring og natur: Solrød-projekt vækker national interesse

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    25. august 2026

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    25. august 2026

    Tag med tilbage til 90’erne

    24. august 2026

    Kan du huske for 25 år siden?

    24. august 2026

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    24. august 2026

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.