Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Michael Jakobsen er i gang med de første optagelser til filmen om de mange positive ting, der sker i Solrød. Her er han til diskoteksfest hos 2. a på Uglegårdsskolen i Solrød Strand. Foto: Viborher.dk

    Lokal videograf optager film om alt det positive ved Solrød

    0
    By Lotte Bøgevig on 19. marts 2024 NYHEDER

    ”Dæleme årets bedste nyhed. Hvad med at leje Solrød Bio” og ”det er bestemt verdens bedste nyhed”, sådan lød det blandt andet i kommentarfeltet i en lokal Facebook-gruppe, som var ved at flyde over af begejstrede kommentarer over videograf Michael Jakobsens opslag.

    I opslaget fortæller Michael Jakobsen, at han vil optage en film om Solrød med udgangspunkt i de fire årstider. Det skal være en positiv film, der handler om det, der sker i Solrød. Går alt efter planen, så er filmen klar til foråret 2025.

    Den lokale videograf Michael Jakobsen, som til hverdag driver firmaet Mj-Medier i Solrød, har længe været træt af alle de negative opslag om Solrød. Han synes, der er en skævvridning, der er simpelthen alt for få positive. Det vil han gerne rette op på med en film om, hvad der sker rundt omkring i kommunen.

    – Der er bare det ene negative opslag efter det andet. Selvfølgelig skal folk have lov til at være utilfredse, give udtryk for deres meninger og debattere. Sådan skal det være. Nogen ting skal vi diskutere, men jeg synes, det fylder for meget, og der er en negativ tone. Vi mangler simpelthen alle de positive historier om, hvad der sker rundt omkring i Solrød Kommune. Der er så meget, vi ikke ved, at kommunen rummer, siger Michael Jakobsen, som har boet i Solrød i 14 år.

    Ikke et skønmaleri

    Michael Jakobsen forklarer, at det, han er gået i gang med, ikke er et skønmaleri af Solrød Kommune, men at han ønsker i billeder og måske lyd at vise nogle af de dejlige begivenheder, der rent faktisk finder sted i kommunen i løbet af et år. Det er derfor, at han tager udgangspunkt i de fire årstider. Fra marts i år til marts næste år.

    – Filmen bliver fuldstændig fri for politik. Den skal ikke handle om kystsikring, manglende saltning, hvorfor gør byrådet ikke sådan og sådan. Den kommer ikke til at nævne holdning til nybyggeri eller andre ting, hvor folk kan være uenige, siger Michael Jakobsen, som lagde opslaget om filmen op i en lokal Facebook-gruppe for at få input fra borgere i kommunen til, hvad der sker og hvor Solrød-borgerne tænker, han skal komme og filme.

    – Det er helt overvældende med de mange positive reaktioner og input i kommentarsporet. Jeg tror, den har fået 137 kommentarer. Jeg har derudover fået flere henvendelser på privat besked og messenger. Jeg har lavet flere aftaler og fået input til ting, der sker, siger han.

    Foreningsliv og glade studenter

    – Filmen skal strække sig over et år, så vi både oplever bøgen, der springer ud, rapsmarkerne, og is på søen. Den skal først og fremmest indeholde masser af glade mennesker til arrangementer i danseklubben, tennisklubben, dykkerklubben og handicapidrætsforeningen. Jeg er overrasket over, at vi har linedance, og at basket er så stort i Solrød. Jeg vil filme de unge mennesker, der spiller fodbold, og når seniorerne spiller petanque. Jeg glæder mig også til at forevige de store øjeblikke som konfirmation, bryllup, navngivningsfest og de glade studenter, som danser i springvandet, fortæller han, som allerede har flere optagelser i hus. Forleden var han på Uglegårdsskolen hos 2. a, som holdt diskoteksfest og fik nogle glade klip med hjem.

    Finder form og struktur undervejs

    Michael Jakobsen ved endnu ikke, hvor lang filmen skal være. Han har heller ikke lagt sig fast på strukturen og formen. Det vil han arbejde med, efterhånden som optagelserne skrider frem.

    – Jeg er gået i gang her i marts, og først var min tanke, at det udelukkende skulle være billeder, men lige nu er jeg kommet frem til, at jeg gerne vil have enkelte spændende og sjove sætninger med, forklarer han og fortsætter:

    – Det er ikke en dokumentar, så jeg skal ikke ud og interviewe folk. Jeg skal ikke bruge timer med forskellige mennesker og vil forstyrre mindst muligt.

    Fritidsprojekt

    Michael Jakobsen driver til hverdag firmaet Mj-Medier, hvor han blandt andet laver reklamevideoer, videoer til SoMe, marketing og bryllupper.

    – Projektet med filmen om Solrød har intet med mit firma at gøre. Det her projekt er noget, som jeg bruger min fritid på, siger han.

    Om filmen skal vises i Solrød Bio, som der er flere, der har opfordret til, ved han endnu ikke, men han er enig i, at det da kunne være hyggeligt. Foreløbig har han fokus på at filme og er glad for de mange ideer til, hvad der sker i Solrød.

    Af Helle Midskov, Viborher.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    Solrød Kommune søger nye lægdommere

    Ny pulje: Har du en idé, der kan samle seniorer?

    SF: “Vi vil hellere hæve skatten end skære i velfærden”

    Plejecenter Christians Have får igen ros af tilsyn

    Postkort fra Vinden – kom med på en musikalsk tidsrejse gennem Europa.

    Fra marker til Tykmose Fælled: Nu er planen godkendt

    Rekord i Solrød-Greve: Røde Kors samlede 140.000 kroner ind

    Solrødske forældre giver kommunens dagtilbud topkarakterer

    17-årig fra Solrød Strand imponerede i sit første racerløb

    Efterårsferie på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Lasse fra Havdrup gør det igen: Vinder skolemesterskabet for andet år i træk

    Tag del i sorgens uge

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    23. oktober 2026

    Ingrid er også aktiv Instagram under navnet: ‘ingridmariekristensen’.

    23. oktober 2026

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    22. oktober 2026

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    21. oktober 2026

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    19. oktober 2026

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.