Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Stort rekreativt naturområde ved Solrød Bæk er et skridt nærmere

    0
    By Lotte Bøgevig on 8. februar 2024 NYHEDER

    Mere skov og dyreliv, sti mellem Havdrup og Solrød Landsby, beskyttelse af byerne mod oversvømmelser, beskyttelse af grundvandet og nye naturoplevelser for borgerne.

    Der er flere store fordele ved Vand- og Naturprojekt Solrød Bæk, og i går mødtes parterne i projektet med lodsejerne for at tale om den vigtige jordfordeling, der skal få projektområdet til at hænge sammen

    Det planlagte Vand- og Naturprojekt Solrød Bæk kan blive til et stort rekreativt naturområde i Solrød Kommune med masser af muligheder for friluftsoplevelser. Samtidig beskytter det Havdrup og Solrød Landsby mod oversvømmelser og grundvandet mod forurening.

    I maj indgik de fire samarbejdspartnere i projektet, Solrød Kommune, KLAR Forsyning, Naturstyrelsen og HOFOR, en aftale om finansiering af projektet på i alt 40 millioner kroner, og onsdag aften tog projektet næste vigtige skridt.

    Her mødtes de fire parter med lodsejerne med arealer i området for at tage hul på de første forhandlinger om opkøb og bytte af arealer. Forhandlinger, der som planlagt fortsætter med hver enkelt lodsejer de kommende måneder.

    Et område med gode friluftsoplevelser

    Formand for Kultur- og naturudvalget i Solrød Kommune Morten Scheelsbeck fortæller om den vigtige opgave, lodsejerne og parterne i projektet står over for:

    “Det er vigtigt for projektet, at vi får skabt et sammenhængende og beplantet område, som borgerne kan få gode friluftsoplevelser i. Også den planlagte stiforbindelse mellem Havdrup og Solrød Landsby afhænger af, om projektet får nok jord i området til rådighed,” siger han.

    Kort fortalt har lodsejerne tre muligheder. Enten kan de på frivillig basis sælge deres jord til Naturstyrelsen, eller de kan bytte den væk til anden jord uden for projektets område.

    I begge tilfælde overtager Naturstyrelsen ejerskabet og forvaltningen af jorden og beplanter den til gavn for biodiversiteten, de lokales rekreative friluftsmuligheder og beskyttelse af grundvandet. Den tredje mulighed er, at de beholder jorden og driver marken uden brug af pesticider.

    Beplantning beskytter grundvandet

    Hvis lodsejerne vælger ikke at sælge eller bytte deres jord væk, vil de i 2025 ifølge udkast til ny lovgivning blive pålagt at holde op med at sprøjte deres arealer i området. De ligger nemlig i et såkaldt boringsnært beskyttelsesområde (BNBO), hvis formål er at beskytte grundvandet.

    HOFOR har den store Havdrup Kildeplads, som ligger i hjertet af projektområdet ved Solrød Bæk. Her kan forsyningsselskabet årligt hente 2,5 millioner kubikmeter vand op af jorden, som siden bliver til drikkevand. Områdechef i HOFOR Anne Scherfig fortæller:

    “De frivillige aftaler om salg eller jordbytte er vigtige for beskyttelsen af grundvandet. Jo mere af projektområdet, Naturstyrelsen kan overtage og beplante, jo bedre beskytter vi grundvandet,” konstaterer hun.

    Beskytter også mod oversvømmelser

    En del af projektet går ud på at beskytte Havdrup og Solrød Landsby mod oversvømmelser ved kraftig eller vedvarende regn. Det sker blandt andet ved at genoprette Tykmosen, der i dag er drænet og tørlagt. Den del af projektet står KLAR Forsyning i spidsen for.

    Der vil blive skabt 10-15 hektar ny natur, mose og enge, som kan tilbageholde regnvandet, inden det løber ud i Solrød Bæk. Det vil styrke dyre- og plantelivet i området til stor gavn for alle dem, der kan lide at bruge naturen rekreativt.

    Kilde: HOFOR

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.