Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Hemingway Club 1 fylder 5 år: Fællesskabet er vigtigt.

    0
    By Lotte Bøgevig on 25. april 2023 NYHEDER

    Den anden og fjerde onsdag i hver måned vrimler det med mænd over 60 år i Aktivitets- og Frivilligcentret i Solrød. Her holder Hemingway Club 1 nemlig møder – og dét er noget af et tilløbsstykke.

    Den 9. maj er det fem år siden, at klubben blev etableret i Solrød – en klub, der er for mænd over 60 år og som har som sit motto, at man skal være klogere, når man går derfra, end da man kom. Således arrangeres der oplæg om alverdens emner og ture til spændende steder for at gøre de op over 100 mænd klogere på et nyt emne.

    – Vi har lært om hjerneforskning, geopolitiske forhold, hvordan man holder sig sund i vores alder, om at dyrke juletræer, om helikopterredning, F16-fly og meget mere. Vi har bl.a. været på ture til Kastellet, Politimuseet, Køge Kirke, Femern-projektet og Panzermuseet. Så det er meget bredt, fortæller Ib Meng, som næsten har været med fra begyndelsen af klubben og som sidder i styregruppen, som består af 6 medlemmer.

    Handler om fællesskab og netværk

    Det første spadestik til klubben blev taget for fem år siden, hvor en gruppe mænd blev spurgt, om de ville starte noget op i Solrød. Der fandtes allerede en klub i Greve – og nu var det så Solrøds tur. Efter et intromøde gik det stille og roligt fremad med medlemmer – og i dag er der 110 og 9 på venteliste.

    Og der er siden oprettet en Hemingway Club 2, som havde første møde d. 21.november 2019. Her afholdes der møder hver anden torsdag eftermiddag i ulige uger og med over 80 medlemmer.

    Hemingway Club har ’en ambition om at skabe en aktivitet i form af et fællesskab, hvor mænd i 60+ alderen kan trives og vedligeholde og udvikle deres sociale kompetencer og derved bane vejen til det gode liv’. Den blev opstartet i sin tid i Gentofte med et formål om at skabe et fællesskab for ældre mænd. Siden har konceptet spredt sig til 34 lokale klubber, hvoraf de fleste er på Sjælland, og hvor hverken politik eller religion må spille en rolle.

    – Det handler om, at man dyrker et fællesskab og skaber et netværk. Vi kender jo hinanden på kryds og tværs, og der er endda en gruppe på 4-5 stykker, der går på Solrød Pub og får en øl sammen efter hvert møde. Det er jo et fællesskab, der er skabt i klubben, siger John Pedersen, der også er en del af styregruppen og bl.a. er med til at få idéer til arrangementer.

    Fra øl og vin til innovation

    Udover de to månedlige møder i klubben er der også dannet interessegrupper på tværs af de to klubber. Det er inden for innovation, historie, øl og vin og samfundsforhold – og måske er der en ny på vej med 1960’erne som fokus.

    – Jeg er med i gruppen om samfundsforhold, og det foregår ved, at der er en, der holder et oplæg om et emne, og så diskuterer vi emnet ud fra den viden, vi hver især har, siger Ib Meng, der mødes i klubben en gang om måneden.

    Ib og John bruger en del tid på planlægning, et nyhedsbrev med vittigheder, resumé fra sidste oplæg og påmindelser om de næste arrangementer samt en sudoku, som afleveres til næste arrangement og udløser en flaske vin for en heldig vinder. Men det giver god mening for Ib og John at bruge tid på klubben.

    – Det er fantastisk at sætte folk sammen på kryds og tværs. Der er masser af engagement, spørgsmål og videbegærlighed. Folk kommer også altid tidligt til møderne for at få gode pladser og få gang med snakken. Det siger noget om engagementet, siger John Pedersen.

    Ostemadder og terningespil

    Hvert møde startes med en sang og et kort indlæg fra et medlem under emnet: ”Her er mit liv”, og så serveres der ostemadder og kaffe. Der er også årlige begivenheder som bowling og petanque samt udflugter ud af huset med spisning. Hvis det glipper med et af foredragene, hentes terningerne frem.

    – Så skal man slå med to terninger, og får man fx to gange fire, skal man fortælle om sit liv, da man var 8 år osv.

    Det giver enormt mange gode historier og snakke om ens liv, og det har været virkelig populært, siger John.

    Udover at de to klubber i Solrød koordinerer en masse sammen, har de også møder med klubberne i Køge, Greve, Karlslunde, Roskilde og Næstved, hvor der vendes idéer – og en gang om året er der et landsmøde.

    – Vi har en database, hvor vi kan gå ind og få idéer til foredrag. Der kan f.eks. sidde et medlem i Greve, der kan fortælle os noget spændende her i Solrød – og således kan vi bytte lidt på kryds og tværs, siger Ib, der i øvrigt også nævner, at ’damerne’ har lavet en lignende klub.

    De to Karen Blixen-klubber i Solrød har omkring 200 medlemmer og fungerer efter samme principper.

    Fest i maj

    Den 10. maj 2023 fejrer klubben de fem år – og det bliver i Sorø, da det ikke var muligt at afholde arrangementet i Aktivitets- og Frivillighedscenteret. Arrangementet bliver fejret med smørrebrød og festlige indslag. Når man spørger til fremtiden for Hemingway Club 1 og 2, bliver der nævnt muligheden for oprettelsen af en tredje klub.

    – Det er klart, at der er overvejelser om det lige nu, for vi vil jo gerne tilbyde ”Hemingway-konceptet” til så mange som muligt, men det kræver, at nogen vil indgå i en ny styregruppe, siger Ib Meng.

    Men inden de to klubber bliver til tre, skal de i første omgang fejre de 5 år, 120 foredrag og mange fantastiske timer sammen i fællesskabet.

    Kilde: Viborher

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.