Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Nye tal: Mange flere medlemmer i idrætsforeningerne i Solrød Kommune

    0
    By Lotte Bøgevig on 30. marts 2023 NYHEDER

    Idrætsforeningerne i DGI og DIF i Solrød Kommune gik frem med 852 medlemmer i 2022. På landsplan er der flere medlemmer i idrætsforeningerne end nogensinde før.

    I to år stak Corona-pandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom idrætsforeningerne for alvor tilbage. Også når det kom til antallet af medlemmer.

    Faktisk kom foreningerne i DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) så stærkt tilbage, at de på landsplan nu har flere medlemmer end før Corona-pandemien. De netop offentliggjorte medlemstal for 2022 viser således, at idrætsforeningerne havde en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og dermed kom op på 2.339.654 medlemmer – det højeste antal nogensinde.

    Også i Solrød Kommune var der i 2022 fremgang i idrætsforeningernes medlemstal. Stigningen lyder på hele 852 flere medlemmer, så der nu er 10.467 medlemmer i 38 idrætsforeninger.

    ”Det er en fantastisk nyhed, at vores lokale idrætsforeninger i Solrød Kommune stormer frem i medlemstal. De gør et forrygende arbejde på flere niveauer, og de gør en forskel, både hvad angår sundhed, trivsel og fællesskabsfølelse her i kommunen. Det er både sjovt og sundt at dyrke idræt i fællesskab med andre, og jeg ved, at foreningerne hele tiden forsøger at udvikle sig og tilbyde nye måder at være foreningsaktiv på. De nye tal viser, at det virker, og det er vi i byrådet både glade for og imponerede over. Fremgangen er foreningernes fortjeneste, og fra politisk side støtter vi selvfølgelig op, så godt vi kan,” siger Morten Scheelsbeck, formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget i Solrød Kommune.

    Begejstrede formænd

    I 2019 var der for første gang over 2,3 millioner medlemmer i idrætsforeningerne i DGI og DIF på landsplan. I Corona-året 2020 mistede foreningerne 90.000 medlemmer, mens det følgende år bød på en lille fremgang trods fortsatte restriktioner og flere nedlukninger. I 2022 blev tabte medlemmer så vundet tilbage – og endnu flere kom til.

    ”Idrætsforeningernes flotte medlemstal i 2022 understreger, hvor meget aktive fællesskaber betyder for børn, unge og voksnes liv. Med Corona-årene som bagtæppe er det rekordstore medlemstal særlig glædeligt og giver anledning til stor anerkendelse af frivillige trænere, ledere og instruktører,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

    Det synspunkt deler DIF’s formand, Hans Natorp:

    ”Det er en fantastisk udvikling og vidner om, at danskerne har savnet de gode idrætsfællesskaber. Ud over de mange uvurderlige frivillige skylder vi også en stor tak til kommunerne, der har støttet deres lokale foreninger gennem nogle svære år.”

    Visionsarbejdet fortsætter

    Siden 2015 har DGI og DIF arbejdet sammen om ’Bevæg dig for livet-visionen’ med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Målet er, at Danmark er verdens mest idrætsaktive nation, og at flest mulige borgere motionerer.

    Her har ’Bevæg dig for livet’ blandt andet nytænkt en række idræts- og motionsaktiviteter og skabt koncepter som ’Fodboldfitness’, ’Five-a-side Håndbold’ og ’Voksenfjer’, der gør det nemmere for alle at være med. Derudover er der iværksat en lang række indsatser i de såkaldte visionskommuner, hvor der bl.a. er fokus på aktive fællesskaber for unge under uddannelse, på tiltag for langtidsledige og socialt udsatte, på motionstilbud for ældre og meget mere.

    Samarbejdet med kommuner, idrætsforeninger og andre partnere fortsætter, og DIF og DGI vil skubbe på for at få endnu flere med i foreningernes fællesskaber. Foreløbigt er der glæde over den flotte fremgang i 2022, hvor idrætter som fitness og svømning var med til at trække den samlede medlemsfremgang op.

    Fakta om medlemstal

    Det samlede medlemstal for idrætsforeningerne i DGI og DIF på 2.339.654 unikke medlemmer er renset for, at flere idrætsforeninger/klubber er medlemmer af begge organisationer. Tallet er for kalenderåret 2022, og et medlem tæller med i statistikken, når der er tale om et medlemskab i mindst tre måneder af året.

    På www.dif.dk/medlemstal kan du se tallene for de to organisationer og dykke dybere ned i DIF’s tal.

    På www.dgi.dk/medlemstal kan du se tallene for de to organisationer og dykke dybere ned i DGI’s tal.

    Om ’Bevæg dig for livet’

    Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation. En ambitiøs vision, som DGI og DIF arbejder for at indfri med støtte fra TrygFonden og Nordea-fonden. ’Bevæg dig for livet’ er den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie, og startskuddet lød i 2015. Siden har ’Bevæg dig for livet’ bl.a. udviklet nye idrætskoncepter, tilbudt rådgivning, gennemført kampagner og stået bag events som Royal Run. Derudover var der 25 såkaldte visionskommuner i 2022, som har forpligtet sig til at arbejde målrettet med visionen.

    Kilde: Morten Scheelsbeck

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    Før han flyttede til Solrød, spillede Henning Sørensen side om side med de største danske musikere

    Klumme af Brian Mørch

    Kronik af Emil Blücher

    Ieva skal fortælle historierne fra kirkens fællesskaber

    Brandvæsenet åbner portene for hele familien

    Flere legepladser skal give mere liv i hverdagen

    Carsten Schmidt markerer 50 år hos Solrød El-forretning

    Professionel julefrokost med Solrød Strand Badminton

    Lokale FDFere viste fællesskabet frem for Emil Blücher

    Den nye Ældrelov er et fokusområde for Solrød Ældreråd.

    Vis os planen – ellers føles arbejdet som stilstand

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.