Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Kystsikring: Nu er første del af planen godkendt

    0
    By Lotte Bøgevig on 28. april 2020 KOMMUNE

    Efter at have fået borgernes kommentarer har byrådet nu godkendt den kystsikringsplan, der skal sikre området og beboerne vest for Strandvejen mod oversvømmelser.

    Flere end 1.200 borgere i Solrød Kommune har haft mulighed for at komme med kommentarer til den første del af kommunens kystsikringsplan, som byrådet sendte i høring tilbage i januar måned. Nu er planen rettet til, og byrådet godkendte på april måneds byrådsmøde den kystsikringsplan, der skal sikre området og beboerne vest for Strandvejen mod oversvømmelser.

    Det betyder, at Solrød Kommune nu tager fat på at sikre det store område, som i kystbeskyttelsesplanen kaldes for område C, og som udover at omfatte mange private boliger også dækker over fx Uglegårdsskolen, Solrød Idrætscenter, flere daginstitutioner og ikke mindst S-togsbanen.

    “Køge Bugt er af staten udpeget som et af ti områder i Danmark med størst risiko for oversvømmelser, og der er derfor ingen tvivl om, at det er nødvendigt med en kystbeskyttelsesplan, så vi kan sikre både borgere og offentlige institutioner mod klimaforandringerne og de ekstreme vejrsituationer, som finder sted oftere og oftere. På både byrådets og borgernes vegne glæder jeg mig derfor også over, at vi nu er nået så langt med planerne, at vi snart kan gå i gang med at realisere første del af projektet,” siger borgmester Niels Hörup.

    Både borgere og kommunen bidrager

    Sikringen af område C er et omfattende projekt, og ifølge rådgivningsfirmaet Rambøll løber udgifterne til projektet samlet set op i ca. 7 mio. kr. De endelige udgifter kendes dog først, når projektet har været sendt i udbud og er bygget færdigt, men sikkert er det, at både borgere og kommunen skal bidrage økonomisk til projektet.

    Det skyldes, at de grundejere, som opnår beskyttelse eller andre fordele ved kystsikring ifølge Kystbeskyttelsesloven, også skal betale for selve kystbeskyttelsen. Halvdelen af udgifterne har byrådet valgt, at Solrød Kommune skal betale, fordi der er en stor fælles interesse for alle borgere i kommunen i at beskytte fx bymidten, institutioner og infrastruktur i området. Den resterende del af udgifterne skal fordeles blandt områdets grundejere – herunder også Solrød Kommune.

    Borgernes bidrag til kystsikringen bliver bl.a. regnet ud efter, hvor stor en grund man har, og hvis man er direkte berørt af oversvømmelser, er der et ekstra tillæg. For borgerne i område C betyder det helt konkret, at det forventes, at de skal betale ca. 1 kr. per m2 samt et årligt driftsbeløb og evt. et tillæg.

    Fakta om kystsikringen

    Solrød Kommune har i samarbejde med repræsentanter fra grundejerforeninger langs med kysten og Danmarks Naturfredningsforening udarbejdet et forslag til en plan for kystsikring af Solrød Kommune.
    Planen er delt op i tre delområder:

    · Område A, der dækker fra Karlstrup Mosebæk til Ventegodtsvej
    · Område B, der dækker fra Ventegodtsvej til Skensved Å
    · Område C, der dækker området vest for Strandvejen

    Byrådet har i april 2019 besluttet, at kystsikringen i område C skal bestå af højvandslukker i de tre vandløb i området samt enkelte forhøjninger af det eksisterende terræn.

    Der er meget mere information om kystbeskyttelsesprojektet på www.solrod.dk under fanen ‘aktuelle projekter’ og emnet ‘kystbeskyttelse’. Her er der også videoer, der forklarer betalingsmodellen og de specifikke anlæg til kystbeskyttelse.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.