Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Velkendt direktør takker af

    0
    By Lotte Bøgevig on 27. maj 2021 NYHEDER

    Efter 30 år som styrmand for Køge Handelsskole har Tim Christensen valgt at overgive roret.

    Drevet af læring og udvikling af mennesker

    Efter 43 år på handelsskolen; de første 10 år som timelærer, de næste 4 år som vicedirektør og de sidste 30 som direktør, tager Tim Christensen nu direktørkasketten af ved udgangen af maj.

    – Jeg har glædet mig til at gå på arbejde i alle 43 år. Jeg har haft det privilegium, at jeg har været omgivet af fantastisk gode medarbejdere og samarbejdspartnere – så jeg har ikke behøvet at skifte job. Hver dag har budt på nye udfordringer, siger Tim Christensen.

    Læring og udvikling af mennesker har altid været dét, der har drevet Tim.

    – Jeg lægger stor vægt på, at hvert eneste menneske i mine omgivelser både føler tryghed og fællesskab og at de samtidig har mulighed for at realisere sig selv. Og det er netop i den trang, de fleste har i at realisere sig selv, at jeg ser mulighed for, at vi skaber nye og innovative ting, der skaber fremtidens arbejdsmarked og samfund, fortæller Tim Christensen.

    Fra pløjemark til Campus

    Da Tim startede på Handelsskolen tilbage i 1978 lå den alene på en pløjemark, som han udtrykker det med et glimt i øjet. En del af handelsskolen lå på Pedersvej, den anden halvdel på skolens nuværende lokation. Meget er sket siden hvor der er blevet bygget til og til, og Tim kan kigge tilbage på et voksende Campus.

    – Mit perspektiv er, at uddannelserne skal stå sammen. Det giver fusionens fordele uden fusionens bagdele. Jeg har alle årene været særligt optaget af at skabe et uddannelses Campus. Fællesskabet med de 17 skoler, der nu er en del af Campus Køge, er en af de ting, jeg vil se tilbage på med størst glæde. Vi har skabet en oase, hvor mennesker kan udvikle og fordybe sig.

    Han fortsætter:

    – Der er rigtig mange mennesker, der har været involveret og bidraget, og nogle gange har skæbnen været med os. Det er dét sammensurium, der har skabt Køge Handelsskole og gjort Køge til en stærk uddannelses-by.

    Den 31. maj slutter et langt kapitel med farvel til direktørposten, men det bliver ikke et endegyldigt farvel til skolen. Tim Christensen fortsætter sit virke på skolen som en del af det tværgående arbejdsfællesskab LederLab og Køge Handelsskoles eget Center for Diplomledelse. Noget han også brænder for og glæder sig til

    – Jeg kommer aldrig til at gå på pension, medmindre helbredet sætter en stopper for det. Så jeg glæder jeg mig rigtig meget til at komme i gang med at udvikle uddannelsesmoduler og læringsforløb for ledere, slutter Tim.

    Reception for Tim den 31. maj 2021

    Tims farvel bliver markeret med en udendørs reception mandag den 31. maj 2021 klokken 14.00 – 16.00 på Køge Handelsskole, Uddannelsesvej 20, hvor tilmelding er nødvendig af hensyn til den praktiske organisering samt overholdelse af alle Covid-19 regler. Tilmelding sker til Karina Stoumann på kas@khs.dk eller via telefon 2326 5441.

    Kilde: KHS

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Solrød Golfklub samlede 23.457 kroner ind til kampen mod brystkræft

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Succes på Solvænget – nye fjernvarmeprojekter afventer politisk afklaring

    Et kærligt opråb til sommerens gæster ved Kalkgraven i Karlstrup

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    DE FØRSTE STUDENTER PÅ SOLRØD GYMNASIUM 2026

    Vil du med på kirkerejse sydpå?

    Sommergudstjenester – indenfor og udenfor

    Klumme af Brian Mørch

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Mindre senior og ældrevenlige boliger i Solrød

    Kronik af Emil Blücher

    Afgående formand ser tilbage på år med udvikling, fællesskab og frivillighed i Solrød FC

    Sommerudstilling med lokale kunstnere på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    6. juli 2026

    Solrød-talent udtaget til Youth Olympic Games 2026

    3. juli 2026

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    1. juli 2026

    Første spadestik til nyt klubhus ved Solrød FC

    1. juli 2026

    Gratis yoga og åndedræt på stranden ved Strandes Hus

    30. juni 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.