Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Ukraine i blåt og gult: Historien bag flaget og de nationale symboler

    0
    By Lotte Bøgevig on 21. februar 2023 NYHEDER

    I et helt år har Ukraines blå-gule flag fyldt i både nyhederne og på de sociale medier. Flaget vajer også fra flagstænger mange steder i Danmark. Det er nu ét år siden Ruslands angreb på Ukraine, og i den forbindelse dykker museumsinspektør og flagekspert Anton Pihl ned i historien bag Ukraines flag.

    Det sker i et foredrag den 1. marts kl. 17.00-18.30 på Mosede Fort, Danmark 1914-18.

    Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, var Rusland et kejserrige, som blandt andet omfattede Ukraine, Finland og de baltiske lande, og landet grænsede op til kejserriget Tyskland. På dette tidspunkt eksisterede Polen slet ikke. 1. Verdenskrig gjorde det muligt for en række lande i Central- og Østeuropa at opnå selvstændighed, og det er derfor ikke forkert at sige, at Europakortet, som vi kender det i dag, i store træk er et resultat af 1. Verdenskrig.

    Ukraine er Europas næststørste land og har altid været et grænseland mellem øst og vest. Siden Rusland i 2014 gik ind i Donbas-regionen og annekterede Krim, har der været krig mellem de to lande, som ellers deler meget historie, kultur, sprog og religion.

    Hvis der før var tvivl om, hvor samlede ukrainerne var, og hvor stabil den ukrainske stat var, har vi efter Putins invasion den 24. februar sidste år set et overbevisende nationalt sammenhold og en kæmpe villighed til at forsvare Ukraines selvstændighed.

    Det betydningsfulde blå og gule

    Ukraines blå-gule nationalflag blev officielt indført i 1918 ved afslutningen på 1. Verdenskrig. Inspirationen hertil kommer fra et middelalderligt kongevåben, som havde en gylden løve på blå bund, og farverne guld og blåt levede videre i byen Lviv i det vestlige Ukraine. Mens Ukraine i 70 år hørte under Rusland og Sovjetunionen, var de blå-gule farver forbudt.

    Derfor gør ukrainerne i den nuværende situation brug af symboler, der knytter dem til en del af deres fortid, hvor de var uafhængige. Et eksempel er de hindbærfarvede faner og kors, som bliver brugt af den ukrainske hær. De stammer fra kosakkerne på de ukrainske stepper, som var kendt for mod i kamp og stædig modvilje imod central styring.

    I Ukraine har de nationale symboler som flag, farver, sange og mærker stor betydning, og symbolerne bliver også brugt uden for Ukraine for at vise sympati med nationens kamp for overlevelse. For symboler er vigtige i alle krige, og på den russiske side af krigen ser vi, at farver, flag og mærker også har betydning på slagmarken og i forsøget på at få russerne til at bakke op om krigen. Bl.a. er et af de stærke symboler i Rusland lige nu det meget omtalte hvide Z, som er malet på mange russiske kampvogne og lastbiler.

    Vil du vide mere?

    Hvis du vil vide mere om Ukraine og landets symboler, så kan du onsdag den 1. marts kl. 17.00-18.30 komme til foredrag på Mosede Fort. Her vil museumsinspektør og flagekspert Anton Pihl dykker ned i Ukraines spændende historie på jagt efter svaret på, hvad de mange farver, flag og symboler i Ukraine betyder. Det koster 50 kr. at deltage, og billetter købes på forhånd via mosedefort.dk eller på mail mosedefort@greve.dk.

    Faktaboks – om Ukraines flag, statsvåben og historie

    Ukraines flag er vandret delt af blåt over gult. Farverne stammer fra 1200-tallet, hvor Galicien-Volhynien, et kongerige i det vestlige Ukraine, anvendte et blåt våbenskjold med en oprejst, gylden løve. Siden 1848 har blåt og gult været set som Ukraines nationale farver. Mange udlægger flaget som et billede på det store lands gyldne kornmarker under en blå himmel.

    Ukraines statsvåben forestiller en trefork magen til den, som blev brugt af den første kristne storfyrste af Kyiv, Volodimir den Store, som døde i 1015. Symbolet har dog rødder langt længere tilbage – til græske dynastier ved Sortehavet i oldtiden og nomadefyrster af tyrkisk oprindelse i middelalderen.

    Ukraines historie som stat går mere end 1000 år tilbage, til vikingerne og de første ortodokse kristne i Kyiv. I århundreder har Ukraine været splittet mellem Øst og Vest. Efter 1. Verdenskrig blev et selvstændigt Ukraine kortvarigt til virkelighed. Ukraines uafhængighedserklæring i 1991 førte til Sovjetunionens opløsning. Intet har dog bidraget mere til skabelsen af en samlet ukrainsk nation end Ruslands angreb for et år siden, den 24. februar 2022.

    Kilde: Mosede Fort

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    Udstilling i Portalen

    Borgmesterens nytårshilsen

    Seniorbowling i Køge Bowlingcenter.

    Røde Kors: Julehjælp til over 225 børnefamilier i Solrød og Greve

    Havdrup Skovby får 150 boliger på Nældevej, Skræppevej og Løvetandsvej

    Fra vision til handling: Nu er visionsplanen for Solrød Center på plads

    Lokal kunstner Birgith S. Ibsen åbner årets første udstilling på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Boliger i stueetagen og maks. 30 km/t. Hovedgaden i Havdrup skal være attraktiv og styrke det lokale handels- og byliv

    Mød Peanut – vores firbenede ven i kampen mod rotter

    En varm julehilsen og et strålende tilbageblik fra Viborher.dk

    En hjertevarm afsked for Solrød Gymnasiums rektor Bjarne Thams

    Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner

    December nyt fra Havdrup Kirke

    Mandagsnærvær og morgenmeditation er en succes

    W. Johansen Havdrup hædret som gazelle: “Den bedste reklame er tilfredse kunder”

    Klumme af Brian Mørch

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    16. januar 2026

    Solrød Kommune kan bryste sig af nogle af Danmarks sejeste idrætslærere!

    15. januar 2026

    Solrød Center fylder 50 år – og hele 2026 bliver én stor fejring

    9. januar 2026

    7. januar 2026 startede Gå-Holdet Solrød med “nytårskur”.

    9. januar 2026

    Drabsefterforskning – Virkelighed eller Fiktion?

    30. december 2025

    Udstilling i Portalen

    27. oktober 2025

    VoresSolrøds vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    Liberal Alliance åbner valgbutik i Solrød Center

    27. oktober 2025

    Venstres vision for Solrød Center

    27. oktober 2025

    LAs vision for Solrød Center

    annonce
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.