Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    • DØDSANNONCER
    VIBORHER – Solrød

    Solrød deltager i konkurrencen om at blive “Danmarks vildeste kommune”

    0
    By Lotte Bøgevig on 21. marts 2021 NYHEDER

    Blomstrende grønne områder og lokale naturambassadører, der skal hjælpe med at få biodiversiteten til at trives, udgør sammen med et muligt nyt projekt i og ved Solrød Bæk Solrød Kommunes primære bidrag til konkurrencen “Danmarks vildeste kommune”.

    Nu skal biodiversiteten have endnu bedre vilkår i Solrød Kommune, hvor borgerne i forvejen bor og lever tæt på smuk og rekreativ natur.

    Økonomi-, teknik- og miljøudvalget har på udvalgets møde den 15. marts 2021 nemlig besluttet at tilmelde Solrød Kommune til en konkurrence udskrevet af miljøministeren om at blive “Danmarks vildeste kommune”. Konkurrencen handler om at være med til at vende udviklingen med, at biodiversiteten går tilbage over alt i verden, og i stedet være med til at skabe gode rammer, hvor biodiversiteten kan trives.

    “Naturen er vores alle sammens ansvar, og det er vigtigt, at vi sætter ind og løfter i samlet flok, for det er en stor opgave, vi globalt set står over for med at styrke biodiversiteten. Byrådet har allerede i november 2020 vedtaget en ny naturkvalitetsplan, der skal sikre vores sjældne og særlige natur og hjælpe biodiversiteten på vej, og Økonomi-, teknik- og miljøudvalgets beslutning om at deltage i konkurrencen om at være Danmarks vildeste kommune er endnu et vidnesbyrd om, at vi tager biodiversiteten alvorligt,” siger formand for Økonomi-, teknik- og miljøudvalget og borgmester Niels Hörup.

    Det er særligt tre projekter, som skal udgøre størstedelen af Solrød Kommunes indsatser i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune. Et af projekterne går ud på at kortlægge på hvilke kommunale grønne arealer, der kan skabes bedre forhold for biodiversiteten. Samtidig vil Solrød Kommune uddanne borgere til at være naturambassadører, der kan gennemføre egne biodiversitetsprojekter og også hjælpe og rådgive andre, der ønsker at gøre noget for at skabe mere biodiversitet på egne arealer.

    Sidst men ikke mindst ønsker kommunen i et tæt samarbejde med nogle lodsejere langs med Solrød Bæk at undersøge muligheden for at sætte gang i et klimatilpasnings- og stiprojekt langs Solrød Bæk fra Havdrup til Solrød, som måske også kan indeholde en mulighed for skovrejsning. Som en del af projektet er der tanker om at etablere en helt ny sti langs med bækken, så borgere kan gå fra Havdrup til Solrød i de smukke, grønne omgivelser. Projektet skal også opgradere Solrød Bæk, så lodsejerne bedre kan komme af med vandet på deres marker samtidig med, at vandkvaliteten i bækken og naturen og biodiversiteten i området bliver forbedret.

    “Landbrug har hjemme i Solrød Kommune, og det er der ingen planer om at ændre på. Jeg synes, at det er rigtig flot, at lodsejerne gerne vil bidrage til naturen og fællesskabet ved at undersøge mulighederne for det her projekt, hvor der både kan ske en bedre afledning af vand fra markerne samtidig med, at der sker en forbedring af naturforholdene i nærheden af og i vandløbene. Det er et projekt, som alle får fordele af – lodsejerne får bedre mulighed for at dyrke deres arealer, og borgerne får bedre mulighed for at nyde naturen i området,” siger Niels Hörup.

    Konkurrencen om at blive “Danmarks vildeste kommune” finder sin vinder i slutningen af 2022, hvor miljøministeren sammen med fagfolk vil kåre en vinder, der ud over æren også vinder 1 mio. kr. til et vildt naturprojekt.

    “Til den tid er vi alle vindere med de mange super gode og vigtige initiativer, der bliver sat i søen rundt omkring i Danmark, og det bliver spændende at se, hvem der løber med titlen og ikke mindst præmien på en 1 mio. kr.,” siger Niels Hörup.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kronik af Emil Blücher

    Vi mindes de døde

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Kom med til et spændende foredrag når Solrød Bibliotek og Kulturhus får besøg af Helle Bertram!

    Foredrag med Kristian Leth

    Klumme af Brian Mørch

    Dodekalittens skaber besøger Solrød Bibliotek den 18. november.

    Ingrid har fået ting til at ske i Solrød i mere end 50 år

    Solrød er hjemme – også når Daniel trækker i arbejdstøjet

    Løbere og SuperBrugsen i Havdrup knækker cancer.

    Trine har fået større selvtillid og nye ledelsesværktøjer

    Se Solrød Bymidte med nye øjne – kom med på kursus i byudvikling

    Lene fra Køge vandt Solrød Centers jubilæumsmaleri til 15.000 kr.

    Solrød Strand højt på listen over mulige støjskærme langs motorvejen

    Tidligere sognepræst Leif Ellerbek er død – satte et stort aftryk på Solrød Sogn

    Berøring, der beroliger – en workshop om babymassage, ro og søvn

    Har du en idé, der kan gøre Solrød smukkere?

    Musklerne husker det, hjernen glemte: Klaus kæmper sig tilbage på karatemåtten i Solrød

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Seneste nyt
    27. oktober 2026

    Kronik af Emil Blücher

    27. oktober 2026

    Vi mindes de døde

    27. oktober 2026

    Jersie Kirke inviterer til en dag med ro og nærvær

    27. oktober 2026

    Sidste nyt fra Havdrup Kirke

    26. oktober 2026

    Glæde og fællesskab med demenskoret

    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    LÆS AVISEN
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.