Kære borger
Der er mange, der har vist interesse for projektet Solrød Erhvervskile, og nedenfor kan du få svar på nogle af de mest generelle spørgsmål om projektet. Du kan også følge med i og spørge ind til projektet på Facebook, hvor projektudvikleren, som er det danske firma Stender A/S, har oprettet en Facebookside, som hedder ’Solrød Erhvervskile’. Bemærk, at Solrød Kommune ikke har noget at gøre med den pågældende Facebookside.
Hvorfor udpeger Solrød Kommune ikke området til mindre erhverv?
Svar:
Solrød Kommune kan ikke vælge, at området skal benyttes til anden form for erhverv som fx mindre håndværksfirmaer. Gennem tiden har Solrød Kommune gentagende gange anmodet om en bred erhvervsmæssige anvendelsesmulighed for området, men det er hver gang blevet afvist af staten, og i 2017 udpegede staten via den såkaldte Fingerplan revision spor 1 specifikt området til transport- og logistikerhverv. Det betyder, at der ikke må etableres andre former for erhverv i området end netop transport- og logistikerhverv.
Begrundelsen for statens beslutning er, at man ønsker at prioritere udviklingen af motorvejsnære arealer til transport- og logistikerhverv, så den tunge trafik i videst muligt omfang holdes på motorvejsnettet og dets nærområde.
Erhvervskile-området ligger ikke blot lige op til Køge Bugt motorvejen, som ifølge Vejdirektoratet er Danmarks mest befærdede motorvejen med flere end 130.000 biler i døgnet, området ligger også klods op af Ringsted – København højhastighedsbanen og er derfor klemt inde mellem to støjende trafikårer.
Hvorfor er borgerne ikke blevet informeret bedre om projektet?
Svar:
Faktisk er planen om erhverv i området langt fra et nyt ønske. Allerede i 2011 fx i forbindelse med arbejdet med Planstrategi 2011 fortalte Solrød Kommune om ønsket om erhverv i området, og i Kommuneplan 2013 var området udlagt som et såkaldt perspektivareal til erhvervsbrug. Begge planer har været i offentlig høring, og der har også været afholdt borgermøder.
Planerne om erhverv i området står ligeledes beskrevet i Kommuneplan 2017, og i juni 2017 blev planerne om Erhvervskilen diskuteret på et borgermøde om kommuneplanen.
Det var også i 2017, at staten via den såkaldte Fingerplan revision spor 1 specifikt udpegede området til transport- og logistikerhverv, og Solrød Kommune har i flere pressemeddelelser gjort opmærksom på, at der var et ønske om at anvende området.
Solrød Kommune har også allerede den 28. januar 2019 godkendt en kommuneplantillæg for Solrød Erhvervskile, som har været i offentlig høring, og den lokalplanen, som netop nu er i høring er 3. skridt i den planmæssige proces.
Hvilken betydning får Erhvervskilen i forhold til forurening?
Svar:
Alt andet lige vil et område til transport- og logistikerhverv i umiddelbar tilknytning til motorvejsnettet give mindre trafik og dermed mindre udledning af CO2 end, hvis det placeres længere væk fra motorvejsnettet. Blandt andet derfor har staten udpeget Erhvervskilen i Solrød Kommune netop til transport- og logistik erhverv.
Udviklingen omkring lastbiler er i øvrigt i dag så langt fremme, at de langt fra forurener i samme grad som tidligere. Reelt set svarer den årlige CO2-udledning fra en øget lastbiltrafik som følge af Erhvervskilen til, hvad ca. 37 husstande med oliefyr udleder på et år.
Til sammenligning nedbringer vores biogasanlæg hvert år CO2-udledningen med mere end 45.000 tons, og det svarer til ca. 9.375 husstande med oliefyr. Til sammenligning kan man også sige, at hvis vi ikke havde biogasanlægget, så skulle vi plante skov på 2,2 gange hele Solrød Kommunes areal for at få samme positive C02-reduktion. Effekten af biogasanlægget kan virkelig mærkes i det store CO2-regnskab – det kan den øget lastbiltrafik ikke.
I forhold til en eventuel forurening af grundvandet, så har rådgivnings- og analysefirmaet Rambøll i en miljørapport vurderet risikoen for nedsivning og dermed risiko for grundvandsforurening. Konklusionen i miljørapporten er, at hvis der bliver taget højde for, at drænvandet bliver ledt til kloakker, og der ikke sker nedsivning af evt. tagvand, så vurderes det ikke at påvirke grundvandet. I forbindelse med projekt Erhvervskilen, bliver der lavet helt nye kloakker, så regnvand og overfladevand separeres, og på den måde bliver grundvandet beskyttet.
Samtidig bliver regnvandet genanvendes ved hjælp af store regnvandsbassiner, mens overfladevand kommer i et reservoir, hvor det renses, inden det bliver pumpet ud i Køge Bugt.
Kommer lastbilerne til at køre gennem landsbyerne og Solrød by
Svar:
Blandt andet for at tage mest muligt hensyn til de omkringliggende landsbyer og Solrød By, og for at sikre, at trafikken glider let, bliver der etableret en helt ny vej, som forbinder Erhvervskilen med Roskildevej. Den beslutning er taget på baggrund af grundige analyser og studier, og vejen er principgodkendt af Vejdirektoratet.
Den nye vej skal sikre, at trafikken til og fra området ledes ud på Roskildevej enten i retning mod Roskilde eller i retning mod motorvejen. Det er derfor kun i meget begrænset omfang – hvis nogen overhoved – at lastbiltrafikken fra Erhvervskilen kommer i nærheden af landsbyerne eller Solrød By.
Den nye vej er designet til at kunne håndtere de anslåede 400 lastbiler, som dagligt kommer til at køre til og fra området.
Vejen anlægges af projektudvikleren for projektudviklerens regning og har en anslået anlægssum på ca. 25 mio. kr.
Bliver det farligt at cykle i området?
Svar:
Det helt korte svar er nej. Hensynet til de bløde trafikanter har fyldt rigtig meget i processen om en mulig ny erhvervskile, og det ligger helt fast, at cyklister ikke på noget tidspunkt skal krydse den vej, som lastbilerne skal benytte ind til Erhvervskilen. Projektudvikleren er også meget optaget af hensynet til cyklisterne. Projektudvikleren vil derfor bygge en tunnel, som sikkert og trygt leder cyklister under den nye vej, som lastbilerne benytter ind til Erhvervskilen.
Kommer lastbilchaufførerne til at parkere rundt omkring i kommunen?
Svar:
Projektudviklerne fortæller, at der bliver gjort plads til parkering for både personbiler og lastbiler inde på selve erhvervskile-området. Projektudvikleren er meget optaget af ordentlige forhold og vil etablere særlige p-pladser til lastbiler, så chaufførerne i forbindelse med køre/hviletid ikke skal finde parkeringsmuligheder andre steder i kommunen.
Samtidig fortæller projektudvikleren, at internationale virksomheder på grund af områdets muligheder og særlige placering vil være interesseret i at etablere virksomhed i erhvervskilen. Den type virksomheder stiller meget høje krav til ordentlige, uhindrede trafikale forhold og ordentlige forhold for p-pladser osv. på erhvervsområdet.
Den slags internationale virksomheder har høje standarder inden for ”det sociale ansvar”, og deres omdømme og renommé er vigtigt for dem.
Vil der være arbejde til solrødborgere i Erhvervskilen?
Svar:
I takt med at projektudvikleren har arbejdet med at gøre projektet mere konkret, er projektudvikleren også blevet skarpere på, hvor mange arbejdspladser, der formentlig kommer til at være i Erhvervskilen. Projektudviklerens nyeste skøn går på, at den slags internationale logistikvirksomhed, som projektudvikleren har i sigtekornet, tilfører +1.000 arbejdspladser til kommunen.
Projektudvikleren fortæller, at der kræves en del ”manuel håndtering” i forbindelse med en logistik- og transportvirksomhed samt ikke mindst højt specialiseret personale inden for IT, logistisk, HR og administration. Arbejdspladserne dækker derfor over en bred vifte af funktioner og uddannelsesniveauer med rig mulighed for at kunne matche solrødborgerne, som ifølge Grundlagsanalysen 2018 består af ca. 34 procent ufaglærte, 36 procent faglærte, og 30 procent med enten en kort, mellemlang, eller lang videregående uddannelse.
Til baggrund var der i 2016 cirka 4.000 private arbejdspladser og ca. 6.000 arbejdspladser i alt i Solrød Kommune. De var besat af ca. 2.600 borgere fra Solrød og ca. 3.400 borgere, som pendler til Solrød. Til gengæld er der knap 9.000 borgere i Solrød, som pendler til arbejde uden for kommunen. Det er ikke utænkeligt, at en del af de 9.000 borgere vil finde det attraktivt at søge arbejde inden for kommunegrænsen.
Bliver området støjplaget?
Svar:
Solrød Kommune har i forbindelse med planlægningen af området hyret Rambøll, som er en førende og uafhængig rådgiver til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af etableringen af Erhvervskilen. Rambøll oplyser, at der bliver øget støj, men Rambølls samlede vurderinger er, ”at støj fra trafik og støj fra virksomheder i planområdet generelt ikke vil medføre mærkbart øgede gener for beboere og andre, der opholder sig eller færdes i planområdets omgivelser. Det skyldes ikke mindst, at der i forvejen er et højt støjniveau i området”.
Bliver Erhvervskilen dyr for Solrød Kommunes borgere?
Svar:
Det helt korte svar er nej. Erhvervskilen kommer ikke til at koste borgerne dyrt – tværtimod. Solrød Kommune har fået en indtægt på 21,5 mio. kr. for salg af grunden til projektudvikleren. Nedenfor kan du læse mere om de konkrete udgifter i forbindelse med vejomkostninger, kloakering af området og klimasikring.
Vejomkostninger
Det er projektudvikleren, der afholder alle udgifter til anlæggelse af den nye adgangsvej fra Roskildevej inklusiv tilkobling og omlægning af det eksisterende vejnet samt omlægning af cykelsti. Efter anlæggelse af adgangsvejen overdrages den til Solrød Kommune, som herefter har udgifter til det almindelige vedligehold af vejen og herunder også fx glatførebekæmpelse, renhold og evt. slamsugning af vejbrønde.
Samlet set forventer Solrød Kommune at have omkostninger for gennemsnitligt 40-45.000 kr. om året. Det tal dækker over, at Solrød Kommune forventer at skulle sætte 11 kr./m2 af til vedligeholdelse af stikvejen, hvilket er lidt mere end de 5,3 kr./m2, der normalt afsættes til vedligehold af kommunens veje, fordi kommunen forventer at skulle renovere vejen om ca. 8-10 år frem for ca. hvert 15. år, som er det normale modus.
Det vil sige, at merudgiften til asfaltrenoveringspuljen er på 34.910 kr. om året, og den forventede merudgift til driften (glatførebekæmpelse, renhold, slamsugning) forventes at være ca. 8.000 kr. – dvs. i alt ca. 40-45.000 kr.
Udgiften skal ses i lyset af, at Solrød Kommunes samlede årlige driftsudgifter til veje og grønne områder er på knapt 30 mio. kr.
Kloakering/tilslutningsbidrag
Der er balance mellem udgifter og indtægter. Projektudviklers tilslutningsbidrag ligger på 26, 5 mio. kr., og det modsvarer de udgifter, der er til kloakeringen af området (både for regn- og spildevand). Kloakeringen er derfor udgiftsneutral for Solrød Kommunes borgere.
De fremtidige driftsomkostninger dækkes af den vandafledningsafgift, som betales af virksomhederne i Erhvervskilen på samme måde, som alle andre virksomheder og borgere, der er tilsluttet kloaknettet, også bidrager til driftsomkostningerne via betaling af vandafledningsafgiften.
Klimasikring
Rundt om i hele landet optimerer forsyningsselskaber og kommuner klimasikring pga. klimaets udvikling med bl.a. markant mere regn og voldsommere vejr, end vi historisk set har været vant til. I Jersie Strand er der allerede nu udfordringer med at håndtere regnvand under kraftig eller længerevarende regnvejr, og der har derfor allerede været planlagt en klimatilpasning af hele Jersie. Det er altså en klimasikring, som skal gennemføres uanset, hvordan projektet om Erhvervskilen udvikler sig.
Med etableringen af Erhvervskilen vil det derfor give det god mening at rykke projektet frem, så det kan køre sideløbende med klimasikringen af Erhvervskilen – det er desuden KLAR Forsynings vurdering, at der vil være både tekniske, miljømæssige og økonomiske synergier ved at gennemføre de to klimasikringsprojekter samtidig.
Kilde: Solrød Kommune