Solrød Kommunes Familie- og Uddannelsesudvalg blev mandag på udvalgsmødet præsenteret for en række nøgletal på skoleområdet, som viser, at Solrøds skoler fortsat er blandt landets bedste på karaktergennemsnit og undervisningseffekt. Desuden har skolerne god trivsel.
Solrød Kommunes folkeskoler er kendte for høj faglighed, gode resultater og et rart skolemiljø. Og det fik Familie- og Uddannelsesudvalget dokumentation for mandag den 8. februar, hvor udvalget fik en afrapportering på nøgletal på folkeskoleområdet.
Her kunne politikerne se, at Solrød Kommune igen i skoleåret 2014-15 var i top 20 på karaktergennemsnittet i de bundne prøver – helt præcis ligger Solrød på en 17. plads på landsplan. Kommunen har dog selv måttet beregne karakterne, da Undervisningsministeriet pga. en datafejl ikke har Uglegårdsskoen med i deres samlede datamateriale.
Høj grad af trivsel Det er ikke kun karaktergennemsnittet, der ser flot ud – også i trivselsmålingerne er der gode resultater. De viser bl.a., at 72 procent af eleverne er glade for at gå i skole, og 79 procent er glade for deres lærere i 1.-3. klasse.
”I Solrød har vi fokus på at skabe gode og attraktive undervisningsmiljøer, så alle elever har de bedste muligheder for at udvikle sig fagligt og socialt og er rustede til videre uddannelse. For selvfølgelig er det faglige niveau vigtigt, men man lærer bedst, hvis man samtidig trives socialt,” siger direktør i Solrød Kommune Charlotte Houlberg.
Hos de store elever i 4.-9. klasse fortæller 72 procent, at de oplever, at de gør gode faglige fremskridt i skolen, og for 71 procent af eleverne lykkes det at lære det, de gerne ville i skolen. Det er første gang, at de nationale trivselsmålinger gennemføres, og skolerne vil følge op på resultaterne for at øge antallet af elever, som trives fagligt og socialt.
Stor effekt af undervisningen Når det gælder undervisningseffekten, klarer Solrød sig også godt – nemlig som den 5. bedste kommune i Danmark I Solrød er tallet +0,5 i skoleåret 2014-15.
Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes socioøkonomiske baggrund. Er undervisningseffekten for eksempel +0,4, har skolen løftet eleverne 0,4 karakterpoint højere end forventet.
Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3. Der er dog det forbehold ift. undervisningseffekten, at hvis den er større/mindre end 0.3, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed.