Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    0
    By Lotte Bøgevig on 7. oktober 2025 KOMMUNE

    Med god hjælp fra børn fra Vuggestuen Solstrålen og Vuggestuen Spiren er byggeriet af Solrød Kommunes nye, moderne daginstitution i strandområdet sat i gang.

    Det var både små børnehænder og farvestrålende skovle, der gravede i jorden, da børn fra både Spiren Vuggestue og Solstrålen Vuggestue tog de første spadestik til Solrød Kommunes nye daginstitution i strandområdet.

    Sammen med borgmester Emil Blücher og formand for Familie- og uddannelsesudvalget, Regine Hovmøller, markerede børnene mandag den 6. oktober 2025 starten på et byggeri, som kommer til at sætte rammerne for tryghed, leg og læring for børn i årtier fremover.

    Den nye daginstitution skal erstatte både Spiren Vuggestue, der er præget af støj fra motorvejen, og Solstrålen Vuggestue, som i dag er en midlertidig løsning.

    ”Det er noget ganske særligt, at det netop er børnene selv, der har sat spaden i jorden først, inden store maskiner og professionelle entreprenører tager over. Det viser på fineste vis, hvem vi bygger for og hvorfor. Med vores nye daginstitution får vi en permanent løsning, som både imødekommer børnenes behov og sikrer kvalitet i hverdagen – vi får kort sagt en vuggestue i børnehøjde, hvor trivsel, leg og læring går hånd i hånd,” siger Regine Hovmøller, formand for Familie- og uddannelsesudvalget.

    Den nye daginstitution bliver opført på Engmosevej nord for Børnenes Idrætshus og Vuggestuen Solstrålen og bliver udformet med børnenes univers som udgangspunkt, hvor lyse, åbne rum skal danne rammen om en tryg og udviklende hverdag. Den får plads til 84 børn fordelt på syv vuggestuegrupper og forventes at stå færdig i 2026 – noget som borgmester Emil Blücher ser frem til.

    ”Det her er en vigtig dag for Solrød Kommune. Vi bygger en daginstitution, som giver børn, forældre og medarbejdere langt bedre rammer end dem, vi har i dag og som ikke bare lever op til nutidens behov, men som også er fremtidssikret med høje standarder for bæredygtighed og brugernes sundhed. Det er et byggeri, vi kan være stolte af,” siger borgmesteren.

    Institutionens udearealer bliver lige så inspirerende som indearealerne, og der er fokus på motorisk udvikling, lege i naturen og trygge, overskuelige rum med bl.a. frugtlund, bærbuske, sandkasser, trampoliner og en hyggelig gårdsplads med spiselige urter.

    Fakta

    En ny daginstitution i strandområdet er en del af budgetaftalen for 2024-2027. Daginstitutionen får plads til 84 børn fordelt på syv vuggestuegrupper og forventes at stå færdig i 2026.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.