Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • POLITIK
    • SPORT
    • 112
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    VIBORHER – Solrød

    Ny leverandør skal tage sig godt af beboerne på Plejecenter Christians Have

    0
    By Lotte Bøgevig on 24. oktober 2023 KOMMUNE

    Fra 1. februar overtager det familieejede omsorgsselskab Forenede Care A/S driften af den private del af Plejecenter Christians Have.

    Byrådet i Solrød Kommune har taget stilling til, hvilken leverandør der fremover bedst muligt kan sikre en god, værdig og tryg hverdag for beboerne på den private del af Plejecenter Christians Have med fokus på en både professionel og omsorgsfuld pleje.

    Valget er faldet på selskabet Forenede Care A/S, som fra 1. februar 2024 overtager driften af den private del af Plejecenter Christians Have.

    ”Jeg er ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning. Forenede Care er i udbudsperioden kommet med en rigtig god beskrivelse af, hvordan de vil sikre den værdige, professionelle og omsorgsfulde pleje, som beboerne skal have. De har fået den bedste vurdering samlet set både i forhold til kvalitet og pris af de to bud, vi har modtaget. Der har også allerede nu været en rigtig god dialog med Forenede Care, og vi har et rigtig godt indtryk af den familieejede virksomhed som både professionel og hjertevarm,” siger Ivar Haugaard-Hansen, formand for social-, ældre og sundhedsudvalget.

    Forenede Care har over 20 års erfaring med ældrepleje og sætter en stolthed i et godt samarbejde med beboere, pårørende, medarbejdere, lokalsamfundet og kommunen.

    “Vi er glade og taknemmelige over den tillid, Solrød Kommune har vist os ved at overlade ansvaret for den private del af Christians Have til Forenede Care. Vores vision er at gøre en forskel for de mennesker, som bor og arbejder på plejecenteret. Vi ser også frem til et positivt samarbejde med pårørende, lokalsamfundet og Solrød Kommune, og vil gøre vores bedste for at skabe tryghed i overgangen til vores drift,” siger Stine Louise Eising, der har været adm. direktør hos Forenede Care siden 2016.

    Både beboere og medarbejdere er blevet informeret om skiftet af leverandør, og Solrød Kommune har i samarbejde med Forenede Care inviteret beboere og pårørende til informationsmøder, hvor det er muligt at få svar på sine spørgsmål.

    ”En naturlig bekymring hos beboere og pårørende er, om de nu skal sige farvel til de medarbejdere, de er glade for. Men da der sker en såkaldt virksomhedsoverdragelse af medarbejderne, er det ikke noget, man behøver at bekymre sig om. Vi ved godt, at forandringer kan være svære, men sammen med Forenede Care vil vi gøre vores allerbedste for, at beboere og pårørende føler sig trygge ved, at Forenede Care overtager driften,” siger Ivar Haugaard-Hansen.

    Fakta

    Byrådet besluttede i december 2022 at udbyde driften af den private del af Plejecenter Christians Have. Det er i udbudsperioden kommet to tilbud af høj kvalitet, og et enigt byråd har valgt buddet af højeste kvalitet, som er givet af Forenede Care ApS. Den dansk familieejede virksomhed overtager derfor driften af den private del af Plejecenter Christians Have 1. februar 2024.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Kom og følg kommunalvalget i Solrød Kommune helt tæt på

    Små hænder tog første spadestik til strandområdets nye daginstitution

    Bredt flertal står bag ny budgetaftale for Solrød Kommune

    Byrådet vil kigge på flere muligheder for at klimasikre strandområdet

    Blev lovet i 2018: Nu er der håb forude for cykelsti over jernbanen

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    Dans og banko var ikke et hit: Ny mandklub får mændene til at møde op

    Nu kan du tilmelde dig stort temamøde om unges trivsel

    Ny del af Solrød Center får skiftet belægning

    Millioner til velfærd og investeringer – Solrød Kommune godkender regnskab

    Frivilligheden, udelivet, idrætten og kulturen skal styrkes i ny folkeoplysningspolitik

    Indrettet til hverdagen i børnehøjde: Her er strandområdets nye daginstitution

    SSA-elever og sygeplejerskestuderende i Solrød Kommune har fået deres helt eget team

    En investering i fremtiden: Første spadestik til ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup

    Oplev skønne Solrød Kommune: Natur, nærvær og nytænkning i ny turismestrategi

    Borgmester på besøg hos lokal bådebygger med store ambitioner

    Nyt midlertidigt botilbud: tryg base for unge borgere med behov for støtte

    Børnene indtager Havdrup SFO igen efter stor renovering

    Et spadestik for fremtiden: Nye hjem med fokus på det gode hverdagsliv

    Nu er forberedelserne til byggeriet af den nye del af Plejecenter Christians Have begyndt

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    17. november 2025

    Liberal Alliance slår uofficiel rekord med Danmarks længste borgmesterstang

    17. november 2025

    Læserbrev af Morten Scheelsbeck

    17. november 2025

    Regine Hovmøller: “Naturen skal tættere på hverdagen”

    17. november 2025

    Læserbrev af Henrik Boye

    14. november 2025

    Læserbrev af Pernille Breinholdt Jepsen

    10. november 2025

    Klumme af Brian Mørch

    11. november 2025

    Læserbrev fra Liberal Alliance

    11. november 2025

    VoresSolrød: Borgerinddragelse i Solrød – vi kan lære af både det gode og det mindre gode

    11. november 2025

    Folkeskolen fortjener mere end mirakler

    11. november 2025

    Stor opbakning til Liberal Alliances arbejde i Solrød

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2025 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.