Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød
    Foto: Solrød kommune

    Idræt i skolen tre gange ugentligt

    0
    By Lotte Bøgevig on 26. oktober 2022 KOMMUNE

    Elever på Havdrup Skole skal undersøge effekten af højintenst idrætskoncept

    I 10 uger har eleverne i 8. klasse på Havdrup Skole et skoleskema, hvor idræt optræder tre gange om ugen. De er nemlig en del af et projekt, der skal undersøge effekten af et idrætskoncept, der har fokus på højintense idrætsaktiviteter tre gange om ugen.

    Tre timers idræt på skoleskemaet i løbet af en uge. Det er realiteten for 8. årgang på Havdrup Skole i en periode på 10 uger, hvor de afprøver idrætskonceptet Fit First. Fit First er et undervisningsforløb med højintense idrætsaktiviteter udviklet af 20 forskellige idrætter. Konceptet er udviklet af Syddansk Universitet, Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund og er omhyggeligt udviklet ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring.

    Foto: Solrød kommune

    Udover at eleverne går fra at have idræt en gang om ugen til tre gange, har idrætstimerne også et fokus på at skabe en inkluderende og motiverende bevægelseskultur i skolerne med sjove og alsidige aktiviteter med høj intensitet. Der er 20 forskellige idrætter, som undervisningen kan tage udgangspunkt i, og årgangen har allerede udforsket kickboxing, badminton, volleyball, styrketræning og fodbold.

    Janne Juhl Prip er idrætslærer i 8. klasserne på skolen, og det er hende, der har taget initiativ til at deltage i projektet, og hun glæder sig til at høre elevernes egne oplevelser med at have idræt på denne måde.

    “Eleverne har lige skulle vænne sig til at have idræt tre gange om ugen, men det gør en forskel i stedet for at have det en gang om ugen. Jeg synes, at eleverne er godt med, og jeg glæder mig til at se, hvad eleverne selv komme til at føle, når vi går tilbage til idræt en gang om ugen, og om de kan mærke en forskel på, hvordan det var at have det tre gange om ugen,” siger Janne Juhl Prip.

    Emma Glatter og Josefine Weber går i 8.x på Havdrup Skole, og de synes indtil videre, at konceptet har været spændende.

    “Det er fedt, at vi når at prøve en helt masse forskellige aktiviteter på de 10 uger, hvor vi har det, i stedet for, at det bare er en enkelt idræt, vi prøver af. Der er aktiviteter til en hver, også kan man jo se, hvad man bedst kan lide. Der er også meget fællesskab i aktiviteterne, og det er fedt, at det ikke bare er øvelser, hvor vi er to og to sammen, men hele klassen er sammen om det,” siger Emma Glatter, mens hendes klassekammerat supplerer:

    “Det er meget dejligt, at vi har idræt på nogle forskellige tidspunkter i løbet af ugen, så vi ikke sidder stille hele dagen, men at vi også kommer hen og får en times bevægelse. Og vi bliver også lidt mere friske af det. Jeg kunne godt forestille mig at have idræt to gange om ugen fremover, for det er virkelig rart at få rørt sig lidt,” siger Josefine Weber.

    Foto: Solrød Kommune

    Formålet med undervisningsforløbet er at undersøge, hvilke sundhedsmæssige effekter undervisningen har, om undervisningen motiverer eleverne, og hvorvidt lærerne kan mærke en effekt af 10 ugers Fit First undervisning tre gange om ugen.

    For at kunne måle effekten af undervisningsforløbet, bliver eleverne testet af konsulenter fra Syddansk Universitet både før og efter det 10 uger lange forløb. Eleverne får målt deres blodtryk, vægt, fedtprocent og muskelmasse, de skal gennemgå en balancetest, udføre stående længdespring og gennemføre en yo-yo-test.

    I alt 16 skoler med over 75 klasser fordelt i hele Danmark deltager i projektet.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    Mistænker dumpning af slam: Solrød Kommune anmelder forurening til politiet

    Ny rapport: Solrød Kommunes folkeskoler klarer sig fortsat godt

    Solrød Kommune ansætter ny direktør med stærk profil

    Farvel til heldagsparkering: Nye regler skal give borgerne bedre plads ved rådhuset

    Solrød Kommune afslutter salg af biogasanlæg: Millioner til lokale investeringer

    Solrød Kommune fastholder topplacering: Blandt Danmarks hurtigste til byggesager

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    29. juli 2026

    Medaljer til Budokan Karate Solrød ved VM

    29. juli 2026

    PostNord Danmark Rundt kører gennem kommunen på søndag

    26. juli 2026

    Tag med til Indien – uden at forlade Jersie

    26. juli 2026

    Vi siger hjertelig tak for 13 år!

    26. juli 2026

    Nogle timer i stilhed: Prøv stille-retræte i Jersie Kirke

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.