Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Havets Folkemøde byder på van(d)vittig sjove oplevelser for hele familien

    0
    By Lotte Bøgevig on 1. september 2023 KOMMUNE

    Fang en krabbe og rør en fladfisk. Eller hop i et par waders og undersøg dyrelivet under havets overflade. Havets Folkemøde på Køge Marina den 9. september bliver også en hyggelig dag for børnefamilier, som kan se frem til at få en helt særlig naturoplevelse.

    Strandkanten er et forunderligt sted, og selv på lave dybder er der et fascinerende liv, som børnefamilier helt gratis kan komme helt tæt på ved Havets Folkemøde den 9. september.

    I strandkanten kan børnefamilier og andre interesserede for eksempel opleve livet under overfladen sammen med kommunens naturvejleder – med alle sanser i brug. Med net og waders indfanges og undersøges fisk, krebsdyr, vandmænd og andre organismer, som er afhængige af et rent og varieret havmiljø.

    Mærk havdyrene i et rørebassin

    Fra land kan ungerne gå på opdagelse i et stort rørebassin, som Danmarks Naturfredningsforening sætter op. Her kan krabber, fisk og havplanter nærstuderes og røres. Hvis man har lyst, kan man lære at holde en krabbe eller røre en af de fladfisk, der skjuler sig på havbunden.

    Pandekager over bål og leg på en optimistjolle

    Melder sulten sig, kan der laves pandekager over bål med Køge Søspejd, som også har en optimistjolle med, som børnene kan gå på opdagelse i. Der må kravles og leges til den store guldmedalje og hvem ved, måske får dit barn øjnene op for sejllads?

    Meget mere på programmet – også for voksne

    Havets Folkemøde finder sted på Køge Marina og Nordstranden den 9. september 2023 fra kl. 13 – 16 og udover aktiviteter for børn er der også spændende politiske debatter, forskere, rap med Per Vers, bådture og meget mere.

    Vi slutter dagen med at hoppe i havet sammen

    Havets Folkemøde er en udvidelse af det årlige ”Hop i Havet”-arrangement, og derfor slutter dagen også med, at alle, der har lyst, hopper i havet på Nordstranden for at markere, hvor vigtig havet og de blå bølger er for os alle.

    Kilde: Solrød Kommune

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Skolebørnene var med til at indvie Munkekærskolens nye tilbygning

    Havets Folkemøde: Bølger af begejstring og en sejr for en levende Køge Bugt

    Nu kan du nominere årets ildsjæle til Frivilligfesten 2026

    Nyt AI-projekt skal skabe mere tid til dig som borger

    Peter Tanev gæster Havets Folkemøde i Solrød

    Hedebølge på vej – husk at passe på dig selv og hinanden

    Bettina og besøgshunden Lexa spreder glæde blandt borgere med demens

    40 år med omsorg blev belønnet med kongelig medalje

    Penge fra salg af Solrød Biogas skal nu ud at arbejde for borgerne

    Ny gårdbørnehave i Gl. Havdrup bygges med fokus på genbrug og bæredygtighed

    Nyt fælles beredskab skal styrke trygheden i Solrød Kommune

    Er du klar, hvis krisen rammer: Kom til stort beredskabstopmøde

    Nyt udvalg skal gøre Solrød Kommunes folkeskoler endnu bedre

    Nyt støjudvalg fortsætter kampen mod støj fra motorvejen

    Solrød Strandrenselaug har købt ny og bedre strandrensemaskine

    Demens rammer også midt i livet: Heidi og Dan efterlyser netværk til yngre demensramte

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.