Solrød Ungdomsskole har et særligt erhvervsklassetilbud for skoletrætte unge på 8. og 9. klassetrin.
Tilbuddet er for unge fra Køge-, Solrød- og Greve kommune og tager afsæt i den unges ønske om en erhvervsuddannelse og en generelt manglende lyst til ordinær skolegang. Skoleskemaet byder således på to dages undervisning og kun tre fag på skemaet.
”Den store forskel på Erhvervsklasserne i Solrød Ungdomsskole og de ordinære kommunale skoletilbud er, at eleverne kun går i skole to gange om ugen. Resten af tiden er eleverne i praktik på almindelige arbejdspladser, eller på ture for at besøge uddannelsessteder og arbejdspladser. “Vi har et rigtig godt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) i Køge Bugt, som har ansvaret for at finde praktikpladser til de unge, og oftest har vi mulighed for at imødekomme de unges erhvervsønsker. Der er mulighed for at skifte praktiksted hver tredje måned. I mange tilfælde fortsætter vores elever dog i samme praktik igennem flere perioder, fordi samarbejdet mellem praktiksted, skole og elev fungerer rigtig godt”, siger lærer Esben Nielsen, som er den anden lærer i de to Erhvervsklasser.
MANGE GRUNDE TIL AT GÅ I ERHVERVSKLASSE
”Selvom Erhvervsklasserne i Solrød Ungdomsskole er et tilbud til såkaldt skoletrætte unge, er det stadig de samme krav, som gælder til den afsluttende prøve. Vi prøver at balancere mellem kravene til folkeskolens afgangsprøver og det faktum, at vores elever simpelthen er blevet trætte af netop fagligheden i folkeskolen”, fortæller Morten Lindgren.
“Det betyder dog ikke, at fagligheden generelt er lav i Erhvervsklasserne. Vi har en del elever, som fagligt set er fuldt på højde med de dygtigste elever i folkeskolen, men som har søgt vores tilbud på grund af andre forhold. Der kan være mange grunde til, at ens skolegang på den oprindelige skole er gået i fisk, og her kan Erhvervsklasserne være et tilbud om at færdiggøre sin skolegang på lempelige vilkår, bl.a. fordi der kun undervises i dansk, matematik og engelsk.”
ERHVERVS-FAGLIGHED – HVAD ER DET?
Netop erhvervsfagligheden er et tilbagevendende spørgsmål i erhvervsklasserne. Hvornår er man for eksempel fagligt dygtig nok til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse som tømrer, mekaniker eller frisør? Erhvervsskolereformen stiller nye krav, så fremover skal eleverne have minimum 02 i dansk og i matematik for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Morten Lindgren uddyber:
” Vi er først og fremmest interesserede i, at vores elever kan opfylde dette minimumskrav, derfor følger vi løbende op på retskrivning, læsehastighed, færdighedsregning og hvad eleverne ellers skal prøves i til deres afsluttende prøver”.
”Vi samarbejder desuden med forskellige erhvervsskoler for at supplere den almindelige undervisning med noget mere praktisk. Sidste år var eleverne på EUC Køge i den obligatoriske projektuge, hvor de lavede hundehuse og legehuse. I år glæder vi os til et nyt samarbejde med CPH West i Ishøj, som også har uddannelsestilbud til pigerne, såsom frisør, kosmetiker og kontorassistent. Vi vil jo gerne kunne præsentere en bredest mulig vifte af erhvervsuddannelses-tilbud til vores unge og gerne så tidligt som muligt”, siger Morten Lindgren
“MAN BLIVER VOKSEN AF AT KIGGE PÅ VOKSNE”
Anja og Sofie er veninder og går begge i 9. kl. Efter 9. kl. vil Sofie måske gerne i 10. erhvervsklasse, EUD10, som også netop er oprettet på Solrød Ungdomsskole. Derefter vil hun gå butiksvejen og har været i praktik i forskellige butikker det sidste års tid.
Anja overvejer også en 10. klasse, men er meget bestemt omkring elektriker-uddannelsen. Hun har altid interesseret sig for strøm og IT. Begge mener, at de har fået et fagligt løft i Erhvervsklasserne.
“På min gamle skole var jeg bare bagud det meste af tiden. Det var faktisk derfor, jeg skiftede til Erhvervsklassen. Det at der er to lærere til stede i klassen, og at vi kun er tolv elever, gør at vi får en bedre personlig undervisning. Det er nærmest umuligt at få lov at gemme sig…desværre..”, smiler Sofie genert.
“Vi har heller ikke så mange lektier som på min gamle skole”, fortsætter Sofie, – “og så er der jo lektiecafeerne, hvor vi kan få hjælp. Det er rigtigt positivt, at vi ikke er så mange”.
Anja nikker og peger også på det sociale, som en fordel ved de små klasser:
“Vi er ligesom bedre til at være sammen om noget – måske, fordi at forholdene er mere overskuelige. Vores studietur til London var rigtig hyggelig, og vi piger havde det godt med hinanden. Der er ligesom ikke plads til diskussioner og mobning, når vi kun er så få i klassen. Det var der rigeligt af på min gamle skole”, afslutter Anja.
Mikkel og Magnus er enige om, at de er blevet dygtigere mens de har gået i Erhvervsklasserne. ”I praktikken – der erkender man, hvad det er at være voksen. Man ser hvad de voksne laver, og så bliver man motiveret til at lære noget nyt. Jeg er for eksempel blevet bedre til matematik via praktikken”, siger Magnus.
GOD UDDANNELSESFREKVENS EFTER ERHVERVSKLASSEN
En søgning på de årgange, som har færdiggjort erhvervsklasserne de seneste år viser, at 16 unge i skrivende stund er i gang med en erhvervsuddannelse; 6 har fuldtidsarbejde; 2 går på produktionsskole, mens kun 1 er på offentlig forsørgelse. Uddannelsesfrekvensen kan altså siges at være høj, og erhvervsklassetilbuddet en succes. “Nu er det jo ikke kun erhvervsklassernes skyld, hvis man klarer sig godt, men statistikken taler jo sit tydelige sprog, og vi skal da ikke være bleg for at tage en del af æren”, afslutter Morten Lindgren og Esben Nielsen og smiler stolte.