Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Sådan undgår du kortsvindel på Black Friday

    0
    By Lotte Bøgevig on 23. november 2020 NYHEDER

    Black Friday er et slaraffenland for shoppeglade danskere, men desværre også for svindlere, der i stigende grad har held med at tillokke sig danskernes kortoplysninger. For at holde svindlere fra døren har Spar Nord derfor samlet en række gode råd til en sikker handel på årets største shoppedag.

    Fredag 27. november løber Black Friday af stablen, og betalingskortet er så småt begyndt at brænde i lommen på de fleste danskere. De seneste år er der blevet spenderet store beløb på den store shoppedag – og i år bliver ingen undtagelse. Med alt sandsynlighed kommer coronakrisen nemlig ikke til at lægge en dæmper på danskernes købelyst, hvor særligt netbutikkerne skal gøre sig klar til at snøre løbeskoene. Set i lyset af coronakrisen forventes det nemlig, at forbrugere vælger at flytte deres indkøb på Black Friday fra fysiske butikker til webshops – og netop den tendens gør, at du i år skal være ekstra opmærksom på at holde svindlere fra døren.

    Inden du klikker gode tilbud hjem fra nettet, er det derfor en god ide at tage sine forholdsregler. For mens Black Friday er en stor dag for mange shoppeglade danskere, er det desværre også højsæson for misbrug af betalingskort, lyder det fra afdelingsdirektør i Spar Nord Stine Herred Sørensen:

    – Det er klart, at når vi har en så stor handelsdag, som Black Friday ubetinget er, med så mange transaktioner, så vil risikoen for svindel alt andet lige være større den dag. Det er derfor en god ide at gøre sig nogle forhåndsregler på fredag, hvor den store shoppedag løber af stablen.

    1. Pas på dine kortoplysninger

    Svindleres mission er at tiltuske sig dine betalingskortoplysninger, og derfor bør du være særligt opmærksom, når du bliver bedt om at opgive dine kortoplysninger.

    Det er samtidig en god idé at være kritisk, når e-mails og nyhedsbreve med Black Friday-tilbud lander i indbakken – også selvom du måske har handlet med afsenderen før, lyder det fra Stine Herred Sørensen:

    – Modtager du mails eller nyhedsbreve med tilbud fra virksomheder, du ikke tidligere har handlet med eller kender til, er det en god ide at tjekke afsenders mailadresse, da den hurtigt kan afsløre, om der er tale om et forsøg på svindel. Men også mails fra afsendere, som du umiddelbart har tiltro til, kan være svindel i dag, og derfor er det altid en god idé at dobbelttjekke tilbuddet på virksomhedens hjemmeside.

    2. Hold øje med dit forbrug

    Ifølge Stine Herred Sørensen er det også en god ide at have overblik over sit forbrug, så du kan reagere hurtigt, hvis noget ikke er, som det burde være.

    – Her kan tilmelding af en sms-service, hvor du bliver notificeret, hver gang der bliver trukket penge fra den givne konto, være en stor hjælp til at holde overblikket over forbruget og se, om overførslerne nu også stemmer overens med de handler, du har gjort dig.

    3. Kig efter e-mærket

    Handler du i en dansk webshop med en .dk-hjemmesideadresse, så se efter e-mærket, der er den danske certificeringsordning for webshops.

    – Er webbutikken e-mærket, lever den op til dansk lovgivning. Er du stadig i tvivl om webshoppens ægthed, så brug et øjeblik på at søge efter anmeldelser og andre omtaler af butikken på eksempelvis Trustpilot, lyder rådet fra Stine Herred Sørensen og fortsætter:

    – Derudover er det en god ide at være varsom og dobbelttjekke en webbutiks ægthed, selvom du tror, du kender den. Svindlere benytter sig nemlig også af falske hjemmesider, som kan ligne en tro kopi af velrenommerede forretningers webbutikker.

    4. Er tilbuddet for godt til at være sandt?

    Black Friday er kendetegnet ved en masse gode tilbud, som ofte virker for gode til at være sande – og det er ofte også tilfældet, især når man handler på nettet.

    – Falder du over et uimodståeligt tilbud i en webshop, hvor prisen er uhørt lav, er det en god ide at sammenligne prisen på varen med priserne i andre webshops, inden du køber. Tilbuddet kan nemlig være lokkemad, der har til hensigt at få shoppeglade forbrugere til at indtaste deres kortoplysninger, lyder det fra Stine Herred Sørensen.

    5. Kontakt din bank, hvis uheldet er ude

    – Oplever du iøjnefaldende transaktioner, så kontakt din bank hurtigst muligt, da de kan hjælpe dig med, hvordan du kan få dine penge retur, råder Stine Herred Sørensen.

    Kilde: Spar Nord

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    Mad og Musik i 2026

    Kræftens Bekæmpelse Solrød lokalforening afholder generalforsamling og foredrag om senfølger.

    Hvad er vigtigst for dig ved det kommende folketingsvalg?

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    Hvorfor har vi ikke et museum i Solrød?

    Foredrag: Mød lokal livsglæde og stor robusthed

    Syng med om kvinder i musikkens verden

    Marts nyt fra Havdrup kirke

    Klumme af Brian Mørch

    50 år med fællesskab: Solrød Center fejrer jubilæum med stort løb og eksklusiv jubilæumstrøje

    Debatindlæg: ChatGPT – trussel eller mulighed i vores hverdag?

    Ny bager har hurtigt fået fodfæste i Solrød

    Slidgigt – den mest udbredte gigtsygdom i Danmark

    Kronik af Emil Blücher

    Strid om padelcenter: Nu skal uvildige jurister se på sagen

    Fra praktikant til ejer: 21-årige Jonas tager over i Solrød Foto

    Borgmesteren inviterer til kaffemøder

    Middelalderens kirkelige ritualer

    Røveri i MENY Solrød udviklede sig voldeligt – butikstyv skubbede detektiv omkuld

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    4. marts 2026

    Mads Ramstedt valgt som folketingskandidat for Konservative i Greve og Solrød

    4. marts 2026

    Mad og Musik i 2026

    4. marts 2026

    Kræftens Bekæmpelse Solrød lokalforening afholder generalforsamling og foredrag om senfølger.

    2. marts 2026

    Hvad er vigtigst for dig ved det kommende folketingsvalg?

    26. februar 2026

    Fra vision til virkelighed: Byrådet godkender næste skridt for Solrød Bymidte

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.