Close Menu
VIBORHER – Solrød
    Facebook X (Twitter) Instagram
    VIBORHER – Solrød
    • NYHEDER
    • KOMMUNE
    • KIRKERNE
    • BIBLIOTEK/KULTURHUS
    • 112
    • SPORT
    • DEBAT/LÆSERBREVE
    VIBORHER – Solrød

    Påske for børnefamilier på Greve Museum

    0
    By Lotte Bøgevig on 17. marts 2015 NYHEDER

    Kunne du tænke dig at farve flotte hønseæg med plantefarver og høre om gamle danske påsketraditioner? Palmesøndag den 29. marts 2015 kl. 11-15 inviterer Greve Museum børnefamilier til påskerundvisning og farvning af påskeæg efter gammeldags opskrifter. Voksne uden børn er også meget velkomne.

    Først fasten – så påsken
    Påsken nærmer sig, og Greve Museums gamle stuer er pyntet op til påske-højtiden, der også i gamle dage var en af de helt store fejringer af forårets komme. Efter den lange fasteperiode på 40 dage efter fastelavn kom påsken. Påsken havde ligesom fastelavn bestemte ritualer knyttet til tro og overtro fordelt på de enkelte dage op til Påskedag. Palmesøndag mindedes man Jesus, der red ind i Jerusalem på et tæppe af palmegrene, og Askeonsdag ”stålede” man mod heksene, der især var på spil i påsken. Skærtorsdag blev man renset ved at gå i kirke, og Langfredag var den slemme fastedag, hvor man før reformationen ville mærke Jesu lidelse på sin egen krop med pisk, tørst og sult. Påskedag var alle tiders store festdag, hvor der blev spist, leget og givet gaver i form af farvede æg, som havde stor betydning som frugtbarhedssymboler i påsketiden.

    Omvisning og aktiviteter
    Kunne du tænke dig at høre om, hvordan man for 200 år siden kunne spotte en heks i kirken? – Og om hvordan husmoderen lavede de fine æg, som hun gav væk til børn og tjenestefolk i anledning af påsken? Måske vil du vide mere om, hvad et bindebrev er, og hvorfor der dengang var stukket synåle i gæssenes vinger til påske? Så kom og vær med på en omvisning kl. 11-11.45 i Grevegårds gamle stuehus og hør fortællingen om datidens påske- og forårstraditioner, om tro og overtro i forbindelse med påsken i den gamle landbofamilies hjem.

    Bagefter åbner vi vores værksted (kl. 12-15), hvor man kan klippe flotte gækkebreve og farve æg efter gamle forskrifter med planter som for 200 år siden. Forskellige afgrøder fra køkkenhaven, blomster, kaffegrums og løg bliver bundet stramt rundt om ægget, hvorefter ægget koges i længere tid. Når ægget tages op, kommer de smukkeste mønstre i gule, grønne og brune nuancer til syne. Derudover farver vi også æg med plantefarver, hvor det er muligt at tegne fine påskemotiver på ægget, inden det dyppes i farverne. Så tag gammelt tøj på, da farverne er svære at få af, hvis de først er havnet på tøjet.

    Praktiske oplysninger
    Der er fri entré til museet og rundvisningen. I værkstedet betaler man kr. 5,- pr. æg. Idet der er et begrænset antal æg til hver deltager, er man velkommen til selv at medbringe hårdkogte, hvide hønseæg.

    Museets adresse er Bækgårdsvej 9, 2670 Greve, tlf. nr. 43 40 40 36. Museets åbningstider: tirsdag – fredag kl. 11-15, bortset fra 2. onsdag i måneden, hvor der er åbent kl. 13.30-21, søndag kl. 11-17. Mandag og lørdag lukket. Læs mere om Greve Museum på www.grevemuseum.dk

    Deltag i debatten
    Share. Facebook Twitter Email

    Læs også

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    Postkort fra Vinden

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    Rytmik, grin og aftensmad: Nyt tilbud til småbørnsfamilier

    Rektors debut i farverigt optog

    Monstertegneworkshop på Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Solrød taber terræn i kampen om virksomheder og arbejdspladser

    Falck skal drive det operative beredskab i Køge, Solrød og Stevns

    Veteraner samlet om dart, respekt og sammenhold

    Solrød Kommune sender budgetforslag i høring

    ”Når Frederik bliver konge, så stopper jeg med at arbejde”

    Beat og Brøl i Dinosaurland

    Jersie Sognehus fylder 25 år

    Tag med tilbage til 90’erne

    Kan du huske for 25 år siden?

    Babyrytmik i Solrød Bibliotek og Kulturhus

    Bumleby Festival fortsætter succesen – nu venter årets sidste festival i Solrød

    Nye hjerner og maskiner i Havdrup: Lokale unge trækkes ud af værelserne med brætspil og cirkustricks

    annonce
    TILMELD NYHEDSBREVET

    FACEBOOK
    Vi bor her
    • SENESTE NYT
    • MEST LÆSTE
    10. september 2026

    Tre sejre til Sydkysten Kickboxing ved Senshi Fight Night

    10. september 2026

    Røde Kors mangler indsamlere: Skal slå sidste års rekord

    10. september 2026

    ”Bugten 26” en censureret udstilling i Portalen

    8. september 2026

    Postkort fra Vinden

    8. september 2026

    Borgerservice er rykket tilbage på rådhuset

    27. oktober 2025

    Klumme af Brian Mørch

    27. oktober 2025

    REMA 1000 fylder 1 år

    27. oktober 2025

    Morten Scheelsbecks visioner for Solrød Center

    27. oktober 2025

    Solrød Centerforening: Tak for et inspirerende borgermøde – nu skal visionerne blive til virkelighed

    27. oktober 2025

    SFs visioner for Solrød Center

    annonce
    • rel="nofollow"
      rel="nofollow"
    annonce
    annonce
    Arlo Medier
    2680 Solrød Strand
    Telefon: 4038 1501
    E-mail: arlomedier@gmail.com
    Copyright Viborher.dk
    KONTAKT OS
    • SALGSAFDELINGEN
    • REDAKTIONEN
    • ADMINISTRATION
    © 2026 ThemeSphere. Designed by ThemeSphere.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.